Skrevet af: Peter S.H., 25. april 2014 kl. 21.44
Hej
Jeg beskar mine efterårshindbær før jul fordi jeg har læst mig til det et eller andet sted. Når jeg kigger rundt omkring her på siden, står der, at de skal beskæres i marts. Har det betydning for mængden af hindbær, sygdomme mv.?
Skrevet af: Freya Grossmann, 25. april 2014 kl. 22.41
Kig på dem: er de kommet med nye blade nu, er alt OK, tror jeg - hvis ikke kan det godt være, de ikke har overlevet. Mine har sat nye skud. Da de gjorde det, beskar jeg de gamle stængler.
Skrevet af: Peter S.H., 25. april 2014 kl. 22.43
Jo, de er ganske fine, knap 20 cm høje allerede, så de ser ud til at vokse. Var bare bekymret for, om den tidlige beskæring kan have indflydelse på mængden af bær.
Skrevet af: Freya Grossmann, 25. april 2014 kl. 22.51
Tror jeg ikke, hvis de nye skud er fremme nu. Så får de jo lige lang vækstperiode.
Og der sker normalt ikke oplagring af energi i planterne mellem december og marts.
Skrevet af: Pia Bro Christensen, 5. maj 2014 kl. 12.20
Mine efterårshindbær er altid blevet beskåret om efteråret. Det går fint" Ved ikke om det er bedre med forårsbeskæring, men kan ikke rigtig se hvorfor....?
Skrevet af: Anja Egeriis, 5. maj 2014 kl. 12.51
Det anbefales i hvert fald alle steder at skære alle de gamle skud ned sidst på vinteren - mon ikke det er fordi de gamle skud giver noget til planten, så der er mere energi til at danne de nye skud?
Der er i hvert fald så stor enighed om det, at jeg ikke kan se en grund til ikke at gøre det sådan :)
Skrevet af: Tom Andersen, 5. maj 2014 kl. 20.47
Helt enige er man nu ikke. Jeg beskærer i tidligt forår af to grunde:
- det er ulogisk at efterlade en plante med åbne sår i en fugtig periode og op til en vinter (egen lommefilosofi)
- der bliver en bedre efterårshøst ved at beskære i foråret (egen erfaring)
Se evt.:
www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/baer_druer_og_figen/307.html
PS
Husk at der er risiko for "orm", hvis man følger artiklens forslag om at lade nogle overspringere stå for at give tidlige bær.....
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > For tidlig beskæring af efterårshindbær