Skrevet af: Mette Holm, 5. april 2014 kl. 12.05
Som ny havelejer suger jeg til mig, men man skal også finde ud af, hvordan man skaffer tingene.
Hvordan skaffer man f.eks halm? Jeg har kun en cykeltrailer og har ikke planer om at skulle bruge indtil flere baller foreløbig.
Hvordan skaffer man til husmandsbehov?
Skrevet af: Freya Grossmann, 5. april 2014 kl. 13.51
Hvor bor du? Der er jo stor forskel på, om du bor på Nørrebro eller ved siden af en kvæggård i Sdr. Omme...
Hvis det sidste er tilfældet, så, spørger man bondemanden pænt, om man må købe en af hans halmballer. De er som regel store, men man kan vel købe noget af en balle.
Er det første tilfældet, så kigger man på DBA, og ser om der er nogen steder omkring Farum/Stenløse/Greve, hvor folk har landbrug og heste og som sælger halm. Så tager man sin cykel, og cykler ud efter det. Du kan godt hente en miniballe med en cykeltrailer, hvis du er dedikeret nok :0)
Bor du inden for 10 km fra en med halm, kan du måske få ham/hende til at køre det hen til dig. Folk kan være utroligt søde til at bringe en ting, det har jeg selv prøvet mange gange.
Men det er nok de færreste, som gider at køre med trailer i KBH.
Skrevet af: Mette Holm, 5. april 2014 kl. 22.06
Tak for svaret. Haven er i Skovlunde, så der er nok ikke overvældende langt til en gård.
Skrevet af: Anonym bruger, 5. april 2014 kl. 22.30
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Freya Grossmann, 6. april 2014 kl. 7.36
Hvis haven er i Skovlunde, ville jeg henvende mig til Grantoftegaard i Ballerup og spørge. Evt. om de kender en nabo, som har halm i overskud.
Eller prøv Maxsø Dyrefodercenter i Islev (www.maxsoe.dk). De er en stor dyrehandel, med bl.a. Hestefoder, så mon ikke de kan skaffe en smule halm? Der i hvert flad halmballer på forsiden af deres hjemmeside. Eller prøv en rideskole, dem må der være nogle af i Herlev/hjortespring/skovlunde området.
Skrevet af: J. H., 6. april 2014 kl. 10.50
Vær sikker på, at det er usprøjtet halm du får hjem. Et år mistede jeg alle mine jordbærplanter på grund af det.
Skrevet af: Freya Grossmann, 6. april 2014 kl. 11.00
Grantoftegaard er økologisk.
Skrevet af: Mette Holm, 6. april 2014 kl. 12.45
Tak, - jamen så prøver jeg nok grantoftegård. Ellers må sort plast vel også virke... eller en lille, tæt kløver....jord-kløver?
Skrevet af: Freya Grossmann, 6. april 2014 kl. 12.59
Kløver kan give for meget kvælstof til planterne. Men flis fra byggemarkedet kan også bruges. Eller ukrudtsdug.
Skrevet af: Freya Grossmann, 6. april 2014 kl. 13.00
Sort plast kan måske gøre jorden for fugtig, så planterne lettere rammes af skimmel.
Skrevet af: Jan E, 6. april 2014 kl. 18.40
Hvad med at bruge et "hundetæppe" som ukrudtsdug. Fungerer det?
Skrevet af: Lone Nielsen, 6. april 2014 kl. 18.41
Hvis du har dræbersnegle i haven, skal du nok oveveje, om du vil anvende halm. Sneglene hygger sig gevaldigt i halmen og smovser i jordbærene. Det ene år, jeg havde halm i mit bed, fik jeg ikke selv et eneste jordbær! Sneglene havde simpelthen prøvesmagt dem alle.
mvh Lone
Skrevet af: Mette Holm, 6. april 2014 kl. 19.04
Dræbersnegle....jeg har ikke set et eneste sneglehegn i haverne, så de er nok ikke det store problem. Hundetæppe, siger I. Det er da ihvertfald nemt. En billig, utæt presenning kan måske også noget.
Hvad det end er, skal det vel skæres i strimler svarende til afstanden imellem rækkerne, ikke?
Jeg er HELT novice.
Skrevet af: Freya Grossmann, 6. april 2014 kl. 19.32
Eller bedre: klip huller i ukrudtsdugen hvor planterne kan komme op igennem.
Skrevet af: Anonym bruger, 6. april 2014 kl. 19.58
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Inge Marie Høgh, 8. november 2015 kl. 15.24
Er der nogen, som sælger økologiske halmballer i Midtvest-Nordjylland?
Skrevet af: Freya Grossmann, 8. november 2015 kl. 16.33
Prøv også at tjekke på deljorden.dk.
Skrevet af: Inge Marie Høgh, 8. november 2015 kl. 17.55
Til snakken om jordbærbedet: jeg lægger grenflis mellem jordbærrene - det er ikke så snegleindbydende som halm. Jeg har tidligere brugt fyrrenåle, da jeg havde dem lige ved hånden :)
Skrevet af: Anonym bruger, 8. november 2015 kl. 20.47
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tilde P., 8. november 2015 kl. 21.58
Betal endeligt det dobbelte for det, der bliver kaldt økologisk halm. Dem, der sælger den slags, griner hele vejen hen til banken.
Det er fup og fidus, da der bliver brugt store mængder konventionel svinegylle i den økologiske planteavl.
I egne med let jord er der nok mulighed for at finde lidt snittet halm på marken endnu på konventionelle brug. De må ikke foretage nogen form for jordbehandling forud for vårsåede afgrøder fra høst og til 1 feb. På nuværende tidspunkt er det halm skyllet godt igennem af regn.
Skrevet af: Lars Holt, 8. november 2015 kl. 22.19
Nu synes jeg at Tilde Pigen skal tænke på, hvilket forum han er inde på.
Det kan hænde, at du bliver udelukket igen, hvis du ikke respekterer økologien.
Når der er tale om økologiske hø/halmballer, så må det jo stamme fra et landbrug, der er underlagt økologisk kontrol.
At det overholder reglerne for økologisk dyrkning. Hvordan skulle det kunne blive bedre?
Du er usaglig!
Skrevet af: Tilde P., 8. november 2015 kl. 22.39
Hr. Lars Holt.
Til almindelig orientering er det fuldt lovligt for økologiske planteavlere at anvende 70 kg N pr ha pr år i konventionel svinegylle. Der er endda forslag om at denne mængde skal tillades forøget til 100 kg N fra 2016. Og selvfølgelig gør de da det.
Det her er saglig korrekt, så sæt dig ordentlig ind i reglerne.
Skrevet af: Inge Marie Høgh, 8. november 2015 kl. 23.05
Tak for links. Når jeg søger på økologisk og halm, dukker der 5-6 steder op, når man tager hele landet med. Små baller kun et sted på Amager! Minibig kan jeg få i Vegger ved Ålborg. Måske søger jeg forkert?
Vi er ved at få lavet et væksthus med termoglas - med en fordybning i en del af kanten til små halmballer. Planen er så at tilsætte vand og hestepærer og få gang i en kompostering, der kan give "undervarme" til tidlige afgrøder.
Skrevet af: Anonym bruger, 8. november 2015 kl. 23.17
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Inge Marie Høgh, 8. november 2015 kl. 23.24
Det var noget i den stil, jeg havde tænkt på Frank. Og vi har selv nogle islændere, der leverer gødningen.
Jeg plejer at lave varmkompost af hestepærer, grøntaffald, blade, flis m.m. Flisen laver jeg af smågrene, aspargestoppe, kålstokke m.m. Det kunne jeg vel egentlig også gøre i min "udgravning", hvis jeg ikke kan få øko-halm?
Skrevet af: Anonym bruger, 8. november 2015 kl. 23.36
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Inge Marie Høgh, 8. november 2015 kl. 23.43
Tak for råd - hø har vi i hvert fald på lager :)
Skrevet af: Anonym bruger, 8. november 2015 kl. 23.44
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 8. november 2015 kl. 23.46
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Inge Marie Høgh, 8. november 2015 kl. 23.57
Ja, det er der - god ide. Tak for hjælpen :).
Skrevet af: Anonym bruger, 8. november 2015 kl. 23.57
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Claus K Madsen, 9. november 2015 kl. 0.22
For mig har det primære problem været at finde en landmand som stadig laver småballer, som jeg kan håndtere i haven. Det problem løser billigeballer.dk udemærket.
Jeg har ikke oplevet problemer med den konventionelle halm og økologiske landmænd bruger det da også i stor stil. Både i stalden og til jordbær og gulerødder. Pt. har man vist et mål om at udfase en konventionelle halm i 2021. Engang var målet 2013...
Skrevet af: Tom Andersen, 9. november 2015 kl. 7.45
@Lars
Husk at du selv er med til at financiere Tildepigens vedvarende angreb på kampen for mere økologi. Så længe havenyt tillader dette og redaktionen kun har fokus på antal besøgende, kan jeg ikke anbefale et medlemskab af foreningen.
Skrevet af: Lars Holt, 9. november 2015 kl. 8.45
@Tilde P
Du er usaglig, når du kalder økologiske varer for fup og fidus.
Når de overholder de retningslinier, der er fastsat, er det seriøst. Selv om jeg gerne ser at der kommer mindre forurening til økologerne udefra.
@ Tom
Jeg vedbliver nu med at være medlem af Praktisk Økologi. Det kan Hans ikke ændre.
Skrevet af: Anonym bruger, 9. november 2015 kl. 9.00
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Lars Holt, 9. november 2015 kl. 9.16
Det skal man også.
Men selv om han bliver udelukket igen, kan han blot oprette en ny profil. Så går der jo nogen tid før vi opdager hans nye identitet. Så er det trods alt bedre at vide, hvem man diskuterer med.
Hvis du følger gamle tråde, vil du opdage at han har skiftet navn. Kommentarer refererer til det navn, der stod der, da indlægget blev lavet.
Han har i øvrigt også været anonym i en kortere periode.
Skrevet af: Inge Marie Høgh, 18. november 2015 kl. 23.00
Så har jeg hjembragt økologisk halm i små baller - fra Veggergårde. Den dukker op på "billige baller" som et sted med minibig, men Kim har også små baller. Høns og heste har godkendt produktet ;)
Skrevet af: Tine Horsum, 20. november 2015 kl. 19.50
Hestefolket er som regel ret ligeglade med økohalm! Der findes en del heste, der IKKE tåler halm (støvet), som står på spåner, tørv(!), træ- og halmpiller.
Halm er i dag svært at skaffe i de små gammeldags baller eller i bundter. Desværre!
Det hele går i big- og minibig, som er umuligt at håndtere for en almindelige have-ejer.
Jeg har dyrket jordbær på smalle "banker" (flade )- så planterne er hævet over niveau. Det vil jeg helt sikkert gøre igen! Så behøver man ikke halm, og man kan vande (om nødvendigt) i "kanalerne" i mellem.
Men godt du fandt halm! Også til "ispindene" (hestene).
Mvh
Tine- der ved lidt om heste også.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hvor skaffer man halm til jordbærbedet?