Forum

Klargøring af kartoffeljord

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Peter Selmer, 26. februar 2014 kl. 21.19

Kære alle

Jeg vil gerne give mine kartofler en god start fra de rammer jorden indtil de giver mig guld igen. Jeg har en god løs jord men hvad skal/kan jeg blande i den af næring for at være super klar? Jeg så en spand kartoffelgødning der siger at det skal i jorden omkring maj/juni men mine solist skal jo allerede i til april?

Skal jeg smide NPK, kartoffelgødning eller andet så jorden strutter af sundhed?

Vh
Peter

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 26. februar 2014 kl. 21.58

Hej Peter

Nu er det her jo et øko-haveforum, så du vil ikke blive anbefalet at bruge kunstgødning her :)

Men ellers vil jeg foreslå dig at bruge søgefunktionen og søge på dyrkning af kartofler. Der ligger utroligt meget god viden her på siden allerede og bare venter på at blive brugt...

Og det er på ingen måde mangel på lyst til at hjælpe - der er bare ingen grund til at skrive de samme ting igen, som allerede er her og lige til at finde :)

mvh
Anja

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 27. februar 2014 kl. 10.26

Årsagen til, at Anja fraråder brug af kunstgødning skyldes bl.a. at kunstgødningen ikke forbedrer din jordstruktur, men nedbryder mulden over tid.

Desuden bruger man to kg olie til at fremstille et kilo kunstgødning - og fosfat er en begrænset ressource.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eelke Wijnsma, 28. februar 2014 kl. 6.37

Hvis du kender nogen, som har heste, køer, grise eller høns, så kan du få udmærket gødning fra dem. Vi har altid brugt afføring fra disse dyr og med et fantastisk resultat. Det har også den fordel, at det forbedrer jordstrukturen og så kan du spise afgrøderne med god samvittighed.

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael Bæk, 6. marts 2014 kl. 14.29

I år vil jeg prøve en metode, hvor man slipper for alt gravearbejdet, no dig-metoden.

Der er nogle gode videoer om det på youtube, se f.eks. www.youtube.com/watch?v=VFzckYYT7Hw

Udover at kræve mindre arbejde skulle det også være skånsomt for jorden, idet den bevarer sin struktur og man lader orm og mikrorganismer få lov at arbejde i fred.

Det bliver spændende at se, om det fungerer.

Nyt svar til emnet »Klargøring af kartoffeljord«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Klargøring af kartoffeljord

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider