Bedste behandling af min jord

Kære alle.
Sidste indlæg fra min hånd, drejede sig om min nyerhvervede køkkenhave, som var oversået med kvikgræs, skvalderkål, mælkebøtter, og padderokker. Vi har nu taget den hårde tørn og er igang med at rykke det hele op med håndkraft, det er en stor omgang, da haven er forholdsvis stor ( ihvert fald efter mit begreb :) ) den er nok omkring 15 m2 og det er meget når man skal have det hele ryddet med håndkraft.
Men er nået et lille stykke og efterhånden som det skrider frem, oplever jeg, at jorden ikke er god. Den er hård og knoldet, tung og ikke særlig mange regnorm.
Jeg vil gerne have en god jord til næste forår og hvad er jeres gode råd til at den kan nå at blive bedre til næste år?
Jeg har ikke mulighed for maskiner eller kæmpe læs med kompost. Jeg har en lille bil og har et sted hvor jeg kan hente hestegødning. Kan få fat i halm og måske noget hæk- og græsafklip.
Jeg har læst mange gode artikler om jordforbedring herinde og æder dem råt, men hvad skal jeg gøre nu med en jord, som ikke er dyrket og bare skal forbedres til næste år?
Skal jeg dyrke noget grøngødning? og hvad med det til foråret? Hvad er bedst? Skal jeg bare nøjes med at dække den med afklip og andet grønt? Så nogle bønner eller?

Håber i har nogle gode forslag til nu og til hvad jeg skal gøre til foråret :)

Hej Malene Kristensen

Sejt arbejde, I nu har præsteret ! Men de ukrudtstyper, du har beskrevet er også nogen seje nogen ;-)

Og der er flere ting, I kan gøre, for at få en mere dyrkningsvenlig jordstruktur - det vigtigste er at tilføre organisk materiale og at blive ved med at gøre det i mange år frem. Ofte ses en meget tydelig forbedring efter 2 - 3 dyrkningssæsoner .... men hvis jorden som udgangspunkt har et meget lille indhold af organisk materiale kan det vare længere.

Jeg vil foreslå, at I går en omvej og venter lidt med at tilføre kompost for at sikre mindst muligt ukrudtstryk de kommende år. Det vil alligevel kunne lykkes at opnå nogen forbedring i den rigtige retning.

Du har fortalt om en heftigt ukrudtsmængde - og en genstridig sammensætning af toårige og flerårige frø- og rodformerende arter.
Ukrudtsmængden er kommet godt ned nu - men planterne gør, hvad de kan for at overleve, så de kommende 6 uger skal de have klamp til stregen for at I fremover kan dyrke de urter, I nu vælger.
Alt hvad der spirer frem fra frø, jordstængler og rødder skal væk - hver anden eller hver tredje dag i resten af juni og i uli vil det være overkommeligt at hakke og rive et stykke på den størrelse, du beskriver.
Er der heftige regnperioder må man selvfølgelig justere tiden mellem indsatserne - men jo mindre de grønne skud er, før de hakkes om og fjernes jo bedre er det for det langsigtede resultat.

Efter 6-ugers perioden med "bar jord" løsnes jorden på hele stykket og der bredsås grøntgødning. Der vil nok dukke enkelte ukrudts-skud op sammen med at grøngødningen spirer frem. Lug, hvis det er overkommeligt, men regn med at alt skal rykkes op sidst i august. Det vil nok gå ret let, da hverken grøngødning eller ukrudt når at vokse sig ret stort på 4 uger.
Derefter kan så lægges en 14-dages periode, hvor alle spirer igen hakkes væk. Til slut løsnes jorden godt og der sås et nyt hold grøngødning, som får lov at stå vinteren over (for eksempel en blanding af havre og blodkløver - brug dobbelt mængde frø i forhold til anvisningerne). Jo tidligere i september I får sået "vinterdækket" jo bedre - og det skal ihvertfald ske inden efterårsjævndøgn for at sikre fremspiring.

Det hestegødning, græsafklip og andet organisk, I kan få fat i kan med stor fordel komposteres. Saml en pæn mængde - helst en dynge på ca 1 x 1 x 1 meter - og sæt så en varmkompost (ikke senere end i august). Den omsatte kompost skal holdes overdækket hen over vinteren og er fremragende jorddækning til næste dyrkningssæson, velegnet at lægge ud ovenpå den jord, I rydder for vissent jorddække, efterhånden som du får brug for at så eller plante til foråret.

Vær opmærksom på, at samle rødder og grønne dele af af mælkebøtte, senegræs, skvalderkål og padderokker.
De kan samles i sorte plastsække som der lukkes for. Lad sækkene stå til foråret et lidt beskyttet sted, hvor de ikke rives i stykker. Til den tid er der ikke mere spirevne tilbage i rødderne og den omsatte masse kan indblandes i den mere almindelige kompost.
Når det er mest effektivt på den måde skyldes det, at der i mere sammensatte kompostdynger ofte ikke opnås høj nok temperatur til at nedbryde rødder, rodskud og frø tilstrækkeligt til at forhindre senere fremspiring, når komposten anvendes som jorddækning.

Fortsat god arbejdslyst til Jer !

Med venlig hilsen fra
Lone

Som en lille præmie for alt det hårde arbejde, I skal igennem, kan I måske finde et sted, hvor I kan sætte en flok hvidløg i oktober. På den måde kan I da se frem til at høste noget fra haven - selvom det først bliver næste år. Og få glæden af at se dem spire frem til foråret.

Held og lykke med projektet.

hej Lone. Mange mange tak for din meget udførlige vejledning. Den vil jeg følge. Når jeg sidst august skal hive 1. gang grøngødning op, bliver det så lige så sejt som det jeg har gang i nu? puhahhåber jeg godt nok ikke.
og skal jeg have det helt væk, ikke graves ned? hvad er ideen med at have det i kun 4 uger?

Elsebeth, det var jeg ikke klar over man skulle sætte året før. skal jeg bare bruge dem fra supermarkedet som spirer?

Du kan godt bruge dem fra supermarkedet, men du kunne også skaffe dig nogle gode sættehvidløg fra nogen, der har en god sort. F.eks. rød estisk eller en anden sort. Du kan prøve at søge på hvidløg her på siden og se nogle af de tråde og artikler, der er om emnet. Og jo, de skal gerne sættes i oktober - eller deromkring.

Det skulle være en af de afgrøder, du sparer mest på - selvfølgelig hvis I spiser mange hvidløg... :-)

Elsebeth

Elsebeth, ja glemte lige at tænke mig om, så har søgt på siden og fundet en super artikel.
Og vi spiser meeeeget hvidløg :D

Jeg kan godt sige dig - første gang, man høster sine egne hvidløg og fletter dem - det er stort! :-)

Hvis du spørger her på siden en gang i september, er der stor sandsynlighed for, at du kan få nogle fed af forskellige sorter fra andre brugere. Det gjorde jeg, og jeg skal høste mine rød estisk for første gang i år. Jeg glæder mig!

Hej Malene Kristensen

Nej det bliver ikke så sejt - de mange omgange med at grave eller hakke ukrudt væk vil holde jorden forholdsvis løs....
Det optimale for at holde jorden løs består at to ting: Et øget indhold af organisk materiale og at jorden gennemtrænges af rødder og dækkes af planter, der har et fint forgrenet rodsystem.
Men målet om at få dæmpet ukrudtstrykket er det første, der skal nås - ellers bliver det mindre fornøjeligt at dyrke urtehaven i de kommende år :-)

Ideen med at samle alt det grønne og helst også tilbageværende rester af rødder og rodskud er, at det er en meget tålmodighedskrævende arbejdsproces at skille de uønskede rodskud og rødder fra de grøngødningsplanterne.
Hvis I graver hele molevitten ned får ukrudtsarterne en ekstra chance; Hver eneste gang, de får mulighed for at få fat i solenergi, bruger de den til at oplagre næring i rødderne med det formål at starte nye skuddannelse.
Selv om en grøngødningsplante hives op af jorden og der følger en pænt stor rod med op, så er der masser af fine rodtrevler tilbage i jorden - og det gavner på to måder: Ved at der bliver et højere indhold af organiske materiale i de øverste jordlag og ved at der sker den ønskede forbedring af jordstrukturen.
De planter der anvendes som grøngødningsplanter formerer sig som hovedregel gennem frøsætning og ikke gennem rodskud...

Omkring gravning gælder der for økologisk dyrkning den enkle regel - grav aldrig ! Det understøtter de naturlige nedbrydningsprocesser og gavner det mikrolivet i jordoverfalden langt mere at indblande luft i de øverste jordlag.
Det vigtige værktøj er en god gravegreb til at løsne knoldet og hård jord med og når jorden er mere medgørlig (det bliver den ved hjælp af grøngødning og kompost) så er en tretandet kultivator (nogen kan lide at bruge en et-tandet) og en rive med 5 - 6 cm afstand mellem rive "tænderne" at foretrække.
Den kompost, som bringes ud på jordoverfladen skulle helst blive på overfladen og blandt andet beskytte mod udsving i fugtighed, mens den langsomt nedbrydes mere og mere af mikroorganismer og der på den måde kan ske en frigivelse af næringsstoffer, som langsomt siver ned til rodlaget sammen med regnvandet.

Når jeg foreslår de fire ugers grøngødning i august er det fordi der efter en intensiv kamp-til-stregen strategi nok er ved at være ryddet for rødder og rodskud i de øverste jordlag. De ukrudtsrødder, som ligger lidt dybere i jorden, behøver lidt mere tid til at få nye skud helt op i lyset. Den "mere tid" skulle gerne nogenlunde være de fire uger med grøngødning.
Så formålet er altså at få fleste mulige rødder fra ukrudtet til at spire frem, så I (igen) kan fjerne mest muligt ukrudt.
Den anden fordel er den gavnlige rodudviklingen fra grøngødningen.

Med venlig hilsen fra
Lone