Hønsemøg

Er der køkkenhaveafgrøder der kan tåle, at blive gødet med frisk hønsemøg lige nu?

Jeg har de mest almindelige afgrøder såsom kartofler, kål, selleri, porrer, rodfrugter og løg.

Ville være rart hvis det møget kunne øge udbyttet i køkkenhaven.

På forhånd tak.

Mvh
Thomas

Både kål og selleri kan godt lide masser af gødning, så jeg ville nok prøve med dem. Men også kartoflerne, fordi de jo er under jorden og dermed ikke får direkte kontakt med gødningen.

Men hvordan er hønsemøget blandet - hvilken strøelse har du i hønsehuset?

Der er smitterisiko ved at bruge frisk afføring i sin køkkenhave - uanset producent :-)

Du må ikke bruge løs af gødningen, da du risikere at du får grønne planter i stedet for og små kartofler nedeunder. Risiko for diverse svampeproblemer kan også forekomme .

Du får store grønne planter og små kartofler, skulle der stå.

Hej Thomas Vilster

Jeg er helt enig i at det er vigtigt at nyttiggøre hønsemøget !
Der bør bare lægges lidt "forsinkelse" ind i processen for at mindske mulige problemer med uønskede skadedyr, bakterier og med ubalance i næringstilførslen til planterne (svidningsskader).

Forsinkelsen sker i form af kompostering.
Der er ganke få forudsætninger for at få succes med at kompostere i en dynge eller en stor kasse:
Mængden i en kompostdynge skal helst være mindst 1 kubikmeter - det betyder rigtig meget at holde temperaturen i dyngen på et passende, jævnt stigende og faldende niveau. Temperaturen er af stor betydning for mikroorganismernes aktivitet.
Dyngen skal indeholde en stor mængde af en blanding af planterester. Det kan være plæneafklip, vissent løv, top og rødder fra urtehaven, afklippet findelt grøngødning, lidt savspåner, halm (strøelse), hø eller (i mindre mængder) tang.
Dyngen kan indeholde en mindre mængde dyrelort. Det kan være
hønse-, due-, kanin-, gede-, fåre-, ko- eller hestemøg.
Når mængden ikke er mere præcist omtalt en som "en mindre mængde" hænger det sammen med at (især) kvælstofindholdet er en meget vigtigt for omsætningen i kompostdyngen og er en af flere ting , man skal vide noget om for at kunne beslutte, hvad komposten kan anvendes til.
Endelig skal der holdes øje med passende fugtighed (herunder også med mulighed for overdækning i regnfuldt perioder) og med surheden (ofte kan den reguleres med nogle håndfulde jordbrugskalk).

Der en endnu færre forudsætninger, hvis der overfladekomposteres i vinterhalvåret - bare spred møget ud over det areal i urtehaven,hvor du den kommende sæson vil dyrke næringskrævende urter (de første fire i din opremsning af, hvad du dyrker). Ved dyrkningssæsonen start indarbejdes gødningsresterne i jordoverfladen med kultivator eller en greb - grav den ikke ned og dæk den ikke med et tykt lag jord!
Virkningen på planterne er mere uforudsigelig end den vil være, hvis du anvender blandingen af komposterede planterester og dyregødning. Forhold som temperatur og nedbør kan kun vanskeligt påvirkes; det betyder at hvad der går godt den ene dyrkningssæson måske går rigtig skidt den følgende...
Udvaskningen af næringsstoffer kan være problematisk ved overfladekompostering - især hvis der anvendes dyregødning, som har et højt næringsstofindhold.

Så jeg vil foreslå, at du interesserer dig for kompostering - det er udover et fornuftigt, nogenlunde forudsigeligt resultat meget spændende at følge det mylder af liv, der er i en kompostdynge :-)

Læs evt mere om kvælstofindholdet i dyregødning i Karna Maj's artikel "Indhold af næringsstoffer i husdyrgødning". Du finder den let ved at skrive titlen i søgefeltet øverst på Havenyt's side.

God arbejdslyst - både med hønsene og med urterne !

Med venlig hilsen fra
Lone