Forum

Nogen der kender denne kompostbeholder?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Delenn Gadgaard Ribes, 16. maj 2013 kl. 19.44

Hej havegale ;)

Vi har forelsket os i denne kompostbeholder:

www.youtube.com/watch?v=BsIjMUJ6zvo

Det er en salgsvideo, så den er naturligvis meget irriterende at se på :D.

Den har et par funktioner som vi leder efter

1) den kan varmekompostere
2) den behøver ikke jordkontakt
3) den har to rum og derved kan to processer være igang samtidig
4 ) den fylder ikke ret meget.

Vi bor på 4. sal med tagterrasse, drømmehuset røg fordi bygherren var en svigagtig nar (pardon my frrench), så nu har vi en begyndende frugt- og køkkenhave på 4. sals tagterrasse og lille altan, hvor underlaget er træ og der er temmelig meget vind. Og vi mangler en kompostbeholder som denne. Men er den god? Jeg tænker også på om den kan købes i DK - det er der måske nogen her der ved? Vi kører gerne til Tyskland for at hente en, men det er alt andet lige bedre hvis den kan købes lige rundt m hjørnet.

Hvis nogen kan finde på gode argumenter for hvorfor vi skal have en helt anden beholder, så sig endelig frem.

Vh
Delenn

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 17. maj 2013 kl. 14.27

Hej Delenn.

Jeg kender ikke lige den kompost beholder du efterlyser her. Men der findes flere beholdere i handel som fungere efter samme princip.
Vi havde en stående nede på Byøkologisk center til demo som jeg fik lov til at afprøve og jeg syntes ikke at den var specielt hurtig til at kompostere sammenlignet med de andre , der dog skulle have jordkontakt .

Desværre findes dette center ikke mere så jeg kan ikke finde ud af, hvad den hedder og hvem der forhandlede den . Den ene kompostbeholdere vi anvender og sælger til borgerne er en med jordkontakt.

Hilsen Søren

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 17. maj 2013 kl. 15.01

Hvis i beslutter jer for at købe en tromlekompost beholder så kan i få en på 190 liter til kr 499,- normalpris 699,-
Det smarte ved denne her er at den har hjul under tromlen
I skal nok have 2 stk.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 17. maj 2013 kl. 15.01

Jeg har prøvet en anden type kompostbeholder, der også var sådan en tromle. den var let nok at dreje rundt, men komposten blev ikke blandet - det gled nærmest bare rundt langs kanten i stedet.
Den fik også noget meget klamt og ildelugtende drænvand, som man skulle lede fra. Det kunne tyde på, at der ikke er ilt nok til processen.

Det var kun madaffald, vi komposterede. Ingen haveaffald.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 17. maj 2013 kl. 22.04

Hej Delenn Gadgaard Ribes

Jeg kender ikke den kompostbeholder, I har kig på.

Der er dog to generelle forhold, I kan overveje:

Vigtigheden af at skaffe tørt, let komposterbart materiale som supplement til køkkenaffald - ellers vil I formentlig komme i samme situation som Freya Grossmann beskriver i indlæg nr 3....
Det tørre materiale kan være vissent løv, tørret græs efter plæneklipning ( kan måske fås hos en græsplæne-elsker, der klipper ofte), snittet halm ( bruges af nogen landmænd og snittes maskinelt i stalden) eller fine høvlspåner. Anvendes halm eller høvlspåner skal I regne med at tilsætte lidt kvælstof i form af dyregødning, blodmel eller tørret luzerne / luzernemel).

Da mængden af materiale der kan være i hver af de to beholdere er max 190 liter, vil der ikke kunne ske en varmkompostering - og da isoleringen er minimal vil der næppe ske meget omsætning i perioden fra december til april. Så der kan opstå kapacitetsproblemer - men det kan I bedst selv vurdere risikoen for!

Med venlig hilsen fra
Lone

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Delenn Gadgaard Ribes, 20. maj 2013 kl. 11.18

Tak for alle jeres gode svar, det fik os lige til at tænke os lidt mere om.

Vi endte med at køre til sverige og købe den svenske tromlekomposter her: www.helpfulgardener.com/forum/viewtopic.php?t=20932

Det kunne ikke vente, for vi var ved at drukne i haveaffald.

og det vi har puttet i, er allerede begyndt at varme op, så vi er fortrøstningsfulde. Den fylder også præcist det der er plads til, så alt er godt indtil nu.

Med hensyn til tørt og afføring, har vi en aftale med en kanin der skider i høvlspåner og hø ;). Vi håber at det er godt nok.

Vh
Delenn

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 20. maj 2013 kl. 19.30

Har du et billede af den.

Nyt svar til emnet »Nogen der kender denne kompostbeholder?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Nogen der kender denne kompostbeholder?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider