Skrevet af: Lotte Kildegaard, 9. maj 2013 kl. 17.55
Hej
Jeg har allerede et lille opaltræ i min have, men går og drømmer om et blommetræ mere. Gerne et, der hurtig kommer i bæring og som modner senere på sæsonen. Jeg har ikke tålmodighed til at vente 5 eller 10 år på blommer :-)
Jeg husker Viktoria fra min barndom, som et sød, men også nogle gange vandet blomme, så jeg er meget i tvivl om jeg skal vælge den sort?
Hvad har I gode erfaringer med?
Mvh
Lotte
Skrevet af: Boi Jensen, 9. maj 2013 kl. 19.07
Hej Lotte
Det er altid vanskeligt at vælge for andre, men nu får du nogle navne på gode blommer, som du kan vælge imellem. Hvis du ikke vil vente nogle år på at få frugt, skal du nok ikke vælge Reine Claude sorter, da de ofte tager lidt længere med at komme i bæring, men hvad betyder et par år mere eller mindre, hvis effekten er særdeles god.
Jubilæum, Jefferson, Stanley - hører ud over den grønne og røde reine claude til mine favoritter blandt september blommer.
Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 9. maj 2013 kl. 23.39
Vi plantede et Stanley blommetræ for 3 år siden, og sidste år gav det en fornuftig høst - blommerne er store, og smager rigtig godt. Træet blev købt i det lokale plantecenter.
Mvh Lisbeth
Skrevet af: Lotte Kildegaard, 10. maj 2013 kl. 17.59
Tak -godt at høre om jeres erfaringer.
Jeg vil overveje et stanley -det modner på det rigtige tidspunkt.
Jeg havde nok ikke valgt det uden jeres bidrag, da det beskrives som middel i smag :-)
Hvad med Kirkes -har I erfaring med det?
Jeg har forøvrigt opdaget, at der lidt blomster i Opalen i år. Det blev plantet for to år siden. Første år havde det et par blommer på, da det blev plantet. Sidste år var der ikke skyggen af en blomst. Det brugte nok alt krudt på at danne rødder. Vi købte det som et stort træ for at få det hurtigt igang. Det får mig til overveje, om man lige så godt kan købe et alm. størrelses træ?
Mvh
Lotte
Skrevet af: Henriette H., 10. maj 2013 kl. 19.37
Jeg har en blodblomme og er meget glad for den! :-)
De er kuglerunde og smager skønt! Desuden har jeg endnu ikke oplevet at jeg eller andre har fået ondt i maven efter at have spist løs af dem..... De er også fantastiske til at lave marmelade af, til desserter og anden madlavning.
I modsætning til andre typer blommer, har jeg aldrig haft problemer med at blommerne bliver angrebet og ødelagt af fx orm og lus.
Mvh. Henriette
Skrevet af: Lotte Kildegaard, 11. maj 2013 kl. 9.26
Hej Henriette
Vi overtog vores hus for 3 år siden. I den forbindelse fik vi at vide, at det blomstrende træ i forhaven var en blodblomme. Den får nogle meget smukke pink blomster -men ingen blommer, kun nogle små hårde frugter, der intet har med blommer at gøre?
Hvordan ser dit træ ud og hvor store er blommerne?
Mvh
Lotte
Skrevet af: Henriette H., 11. maj 2013 kl. 19.52
Hej Lotte,
Det træ jeg har er ca. 10 m højt så det er meget gammelt.
Blommerne er ca. 3 - 3,5 cm / Ø når de er modne.
Jeg vedhæfter et par billeder så du kan se både træ og blomster. De er taget i dag og blomsterne er næsten hvide nu (hvor de snart afblomstrer) - men de har haft den fineste sart lyserøde farve :-)
Mvh. Henriette
Skrevet af: Henriette H., 11. maj 2013 kl. 19.53
og træet....
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Valg af blommetræ