Forum

Højbede

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anja Haveglad, 12. marts 2013 kl. 16.10

Hej,

Jeg vil meget gerne lave nogle billige højbede i haven i år. Kan jeg bare sætte højbedene ovenpå græsset eller skal jeg fjerne toplaget først? Er der nogen, der har tips til nogle nemme og billige højbede? Vi har også en terrasse, som vi ikke rigtigt bruger og som får rigtigt meget sol. Jeg tænker på om vi kunne lave en polytunnel der på en eller anden måde. Er der nogen, der har tips til det? I et andet indlæg har jeg spurgt om frø, og jeg vil gerne lige sige tak for svar:o)
Mvh
Anja

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: M. Have, 12. marts 2013 kl. 16.55

du kan sagtens lave højbed oven på græs. du skal bare have ca. 30 cm jord ovenpå.
billig højbed: store natursten(marksten) eller pallerammer(80*120cm) som kan stables ovenpå hianden og kan købes brugte til ca. 20-30 kr stk

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 12. marts 2013 kl. 18.00

Jeg ved jo ikke, hvor stor terrassen er, men det er nogle billige tunneldrivhuse her:

www.moreland.dk/da/products/drivhus/drivhus-gr%C3%B8n-pe/?partno=80015082

Jeg har ikke personlig erfaring med det, men en af mine bekendte har sat to i forlængelse af hinanden og er fint tilfreds med dem :)

Det er rigtigt, at man sagtens bare kan lave højbedene oven på græsset - men jeg vil alligevel anbefale, at man vender græstørven og lige løsner jorden 20-30 cm ned, hvis man orker det. Så bliver det lettere for rødderne at finde dybere ned, og så skal der ikke vandes så meget...

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Allan Wiile, 13. marts 2013 kl. 6.12

Her du må ikke bruge Trykimprægende træ til højbede, hvis du skal have urter i.

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Haveglad, 13. marts 2013 kl. 17.39

Tak for alle svar:o)

Jeg håber at have alt muligt i, derfor har vi brug for mindst 4 højbede...ja, farvel græs!..og vil undgå trykimprægneret træ. Kan man godt bruge paller? Er det træ ikke giftigt?

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 13. marts 2013 kl. 23.40

Jeg tror, at pallerammer er ubehandlede - men prøv at google lidt, for jeg er ikke sikker på det :)

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Larsen, 20. marts 2013 kl. 16.57

Hej.
Vil selv lave nye højbede.
Jeg anskaffer 2x 3 eller 4 pallekasser, 80x120 som "plantes" oven på hinanden direkte på græsset, her er højden så stor at du ikke behøver at vende tørven.
Nederst et lag muld, mellem, et lag hestemøg, og øverst, et lag af muld iblandet spagnum, så tror jeg det virker

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 20. marts 2013 kl. 22.37

Det er ikke nødvendigt at bruge sphagnum - bare en god muld og hestemøg blandet sammen vil være fint :)

Og så holder højmoserne lidt længere - jo mere man kan begrænse sit forbrug af sphagnum, jo bedre!

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Poul Børge Pedersen, 26. april 2013 kl. 12.26

Med hensyn til plasttunnel: Jeg bruger på andet år buer bøjet af 2 meter lange elektrikerrør. For enderne 20 mm, resten af vejen med 50 cm afstand 16 mm. Sidste år bandt jeg bare 1 meter snor imellem siderne, 20 cm fra enderne, og de endte med at blive spidsovale. I år lavede jeg en skabelon, lagde rørene ned i og varmede dem blidt og regelmæssigt med en 2000 Watt varmepistol 16 sekunder på den ene side, vendte dem i skabelonen og gav dem 16 sekunder på den anden side, lod dem køle lidt af og bandt snor i den rette længde fra jordniveau i den ene side til jordniveau i den anden side. Nu skræver de over 110 cm, nok til 3 hovedrækker og 2 mellemrækker. Overdækningen er klar byggeplast, som dog i sollys bliver uklart af kondensvand. Hvis du er usikker på. om der er fugt nok i jorden, så læg en siveslange ind og dæk med halvt omsat kompost mellem rækkerne. Så skulle der være vang og kuldioxid og næring. Yderbuerne har jeg sikret med barduner. Jeg skulle hilse og sige, at de er besværlige at dække ene mand i op til 20 sekundmeter vind og for en uge siden lykkedes det mig kun fordi jeg havde et par trillebørfulde muld og nogen mursten at lægge på plastkanterne og -enderne.

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine V, 10. maj 2013 kl. 20.22

Hej.

Hvor skaffer I pallekasser?
Jeg ville gerne have nogle, men ved ikke hvor jeg skal skaffe nogle.
Håber I kan være behjælpelige.

Er fra Fredericia.

Mvh Trine

10 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 10. maj 2013 kl. 22.07

Trine.
Prøv at ringe til et par muremestre, de ved ofte hvor du kan få dem brugt. De koster ca. 40 - 50 kr.

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 10. maj 2013 kl. 23.09

De kan også findes på Den Blå Avis, Gul & Gratis og den slags, så prøv at google pallerammer :)

12 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne J., 11. maj 2013 kl. 13.44

Jeg har købt pallerammer på en flaskecentral, de er ubehandlede.

Nyt svar til emnet »Højbede«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Højbede

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider