Forskellige grøntsager…

Jeg vil gerne prøve at dyrke nogle forskellige grønsager i år, men mit problem er, at jeg har intet drivhus og heller ingen køkkenhave :/

Jeg har dog en ret stor grund. Og vil med tiden lave nogle højbede i det ene hjørne af den. Men de projekter vi er igang med, skal lige blive færdige først.

Men jeg tænkte om det ikke er nogle herinde som har et par forslag til mig, om hvad jeg kan gøre?

Er fiks på fingrene, og kan sætte et eller andet sammen, hvis det skulle være. Men igen, det må gerne være nogle billige løsninger...

Glæder mig til at høre jeres forslag og idéer :)

Hej Thordis A.

Hvis du ku' fortælle lidt mere om, hvilke grøntsager det er du gerne vil kunne høste og lidt mere om forholdene på din grund vil det være meget lettere at komme med forslag, som ikke er for tidskrævende.

Med forholdene på din grund mener jeg læforhold, jordtypen (muld - ler - sandet) og hvor meget lys der er (skygge fra bygninger, træer, høj hæk eller andet og om grunden er plan eller har hældning mod et af verdenshjørnerne).

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone!

Det kan du tro jeg kan :)

Min store drøm er, at lave 4 højbede 180 cm x 120 cm, og tanken er at de skal være i en firkant, med fliser i midten, hvor jeg kan stille et lille cafébord, og samtidig kan komme rundt om alle 4. (Men det kan nå at blive lavet om flere gange)

Min tanke om grøntsager er:
Kartofler, zitterløg, rødløg, hvidløg, jordskokker, skorzonrødder, spidskål, rødbeder, asparges, forskellige salater, porrer (sommer og vinter) og gulerødder (sommer og vinter) og måske nogle bønner.

Om det er meget optimistisk vil jeg gerne høre jer om? Og om det i det hele taget kan lade sig gøre?

Angående forholdene er det rimelig meget læ, da det er værksted på den ene side og høje buske på den anden, samt at det er nabogrund i nord, så vinden kan kommer mest fra syd.
Det er lys hele dagen, undtagen om morgenene, og det er intet som vil skygge for selve bedet. For ca 200 år siden var der en å som nåede herop, så det er lidt "sumpagtigt", forstået på den måde, at jorden er godt "vandet", og næsten helt sort tyk muldjord. Og det er lige plan.

Jeg håber det er beskrevet på en forståelig måde...

Alle forslag er velkomne, også alternativer inden højbedet kommer op ;)

På forhånd tak!

Hvad med at starte med et krydderurtebed? Mynter og citronmelisser er jo lette at dyrke og kan let flyttes senere.

Eller måske lave et jordbærbed, så kan du flytte stiklingerne, når du er klar med bedene.

Jeg går også i gang med frugthave nu (solbær, stikkelsbær mm.), så de kan give bær hurtigst muligt. De kan også nogenlunde passe sig selv, mens du færdiggør andre projekter.

Hej Thordis A

Den gode placering, du har kig på til dine højbede er jo yderst velforsynet med læ og med sol - det må kunne blive en meget frodig urtehave, du får skabt der, når tiden er inde!
Muldjorden er et rigtig godt udgangspunkt for de urter, du har ønske om at dyrke.
Du kan finde god inspiration til udbytterige bede ved at læse Troels Østergårds artikel "Blandingskultur giver mange fordele" - den ligger i Havenyt's arkiv, som du let finder ved at skrive artiklens titel i søgefeltet øverst her på siden. I artiklen er der omtalt sædskifte - det får du brug for at vide noget om, når nu kål, kartofler og porrer indgår i dine urtehaveplaner.
Og iøvrigt er der også i arkivet samlet rigtig mange artikler om sædskifte og om kompost - så der er rigeligt til mange te- eller kaffepauser :-)

Lige i denne sæson - hvor du har travlt med mange andre opgaver - vil jeg forslå, at du koncentrerer dig om ganske få ting:

For det første at få startet en kompost.
Måske kan du skaffe husdyrgødning eller måske er udgangspunktet grøntaffald fra husholdningen - og til efteråret vissent løv i mængder til at blande ind i den kompost, der er under omsætning.
Dit praktiske håndelag må kunne føre frem til at du enten sætter en dynge kompost eller banker en ramme (kasse uden bund) sammen og begynder at fylde den med alt, som kan omsættes og blive til et godt næringstilskud og et fremragende jorddække, hvor du får brug for det om et årstid eller senere.

For det andet at vælge nogen få afgrøder.
Et mindre bed kan etableres på nogen få timer - og det er ikke nødvendigt at tænke i højbed, belægning osv. Vælg et sted med sol og læ. Læs eventuelt mere em etablering af bede under emnet Køkkenhaven - anlæg og inspiration - vælg på bjælken herover).
Som sikre valg vil jeg foreslå tidlige kartofler, spidskål og bønner.
Kartoflerne kan sættes til forspiring nu og høstes fra midsommer.
Spidskål sås i små pletter med passende afstand efter at kartoflerne er høstet eller sås enkeltvis i potter ude i juni og er så klar til udplantning, når kartoflerne er høstet.
Bønner sås i potter inde en ugestid inde i maj og plantes ud i slutningen af maj. Det vil være enklest at vælge en buskbønne, så du ikke behøver tænke på stativer eller opbinding.
Kartoflerne og spidskålen vil have gavn af nogle håndfulde organisk gødning, som de fleste plantecentre forhandler. Bønnerne klarer sig fint uden gødning!

For det tredje at du gør dig erfaringer med grøngødning.
Når du har høstes dine afgrøder i august eller begyndelsen af september og jordstykket ligger bart, kan du nå at gøre dig erfaringer med grøngødning som efterafgrøde.
Kan sås på hele stykket eller lidt efterhånden som jordstykket tømmes for urter - og kan være for eksempel blodkløver, havre, olieræddike, luzerne. Alle grøngødningstyper trives bedst ved at være sået inden efterårsjævndøgn. Men for eksempel på et bønnestykke kan man nå at få jorden dækket med grøngødning inden bønnerne skal plantes ud. Selv om det så betyder, at grøngødningen skal hakkes om før bønnerne plantes vil det have positiv effekt på jordstrukturen og begrænse ukrudtslugningen....
Hvis bedet skal bruges året efter skal det grønne jorddække bare have lov at visne ned hen over vinteren og resterne fjernes i marts / april, når der er brug for at kunne sætte nye afgrøder.
Hvis bedet ikke skal bruges mere høstes grøngødningen og indgår så i kompost-dyngen.

Lige kort om asparges, der er flere år om at udvikle sig og ikke tåler flytning efter etableringen: Den må have sit eget bed. Dyrker du den som grøn asparges og gøder du den med tang kan den få følgeskab af kålplanter hvert fjerde år, hvis de plantes ca 1 meter fra aspargesplanten. I mellemtiden kan persille trives sammer sted.
Skorzonnerrod kan dyrkes som flerårig og blive en sikker kilde til en flot salatskål i det helt tidlige forår. Og i din muldjord vil den kunne udvikle lange tykke rødder, bare du er tålmodig og løsner jorden to - tre spadestik ned.

Jeg vil ønske dig gode havetimer og stor haveglæde !

Med venlig hilsen fra
Lone

Jordskokker skal du ikke blande med resten af afgrøderne, de vil bare give dig problemer. Hvidløgene når ikke at blive til noget i år andet end forstørrede fed; de skal sættes i september året før.
Jeg vil foreslå dig "Økologisk Køkkenhave af før omtalte Troels V. Østergaard. Lån, stjæl eller køb den antikvarisk og læs den igen og igen. Jeg tror ikke den er til at skaffe i almindelige butikker, i sin tid blev den solgt i COOPs de større.