Dioxin i køkkenhaven?

Jeg bor på landet og dyrker grøntsager til husbehov i den tro at de er mindst lige sunde som de økologiske grøntsager jeg kan købe i butikkerne. Jeg kan ikke dyrke rent økologisk – da min køkkenhave støder op til en konventionelt dyrket mark – det vælter ind med gylle, gødning og sprøjtemidler – ligesom næsten alle andre steder.

I dagens aviser kan man nu læse at der er mere dioxin i æg fra høns der går frit end i æg fra høns, der lever i stalde og bure. (Se f.eks. artiklen på DR's hjemmeside: www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=164043).

Nu kan et par enkelte kemikalierester og miljøgifte alene ikke fratage mig glæden ved at dyrke mine egne grøntsager, selvom jeg helst var fri for giften fra luften og de omkringliggende marker. Men for en lægmand som mig er det nu nærliggende at frygte at mine egne grøntsager ligefrem er mere usunde end dem jeg kan købe, hvilket jo hvis det er sandt neutraliserer eet argument for at dyrke selv.

Sagen er nok mere kompliceret end som så.

Men dagens nyhed får mig alligevel til at sukke dybt – efter en dejlig weekend i køkkenhaven.

Ja, det er trist og paradoksalt at andres brug af kemikalier forurener økologiske varer. Men ikke så sært endda, når man tænker over det. Kemikalier respekterer ikke skel og grænser.

Nogle vil måske bruge det som et argument mod økologi, men det er lige omvendt: sagen viser uhyggeligt tydelig hvor nødvendigt det er, at vi begrænser brugen af sprøjtegifte og kemikalier. Ellers kommer vi hurtigt ind i en ond cirkel, hvor det kun er muligt at dyrke spiselige (dvs. ikke direkte giftige) grøntsager i et lukket og usundt miljø, der er så fjendsk over for nyttedyr og planternes generelle trivsel, at det kun lader sig gøre ved rundhåndet brug af – kemikalier.

Når man bevæger sig ind i en planteskole eller et byggemarked, kan man bliver helt chokeret over så mange hyldemetre de har reserveret til alskens giftige stads.

Endnu en gang et eksempelt på at selvom at vi privat gør alt for at leve økologisk er vi dybt afhængig af andres gøren og laden=industrien/staten.

OG DESVÆRRE også et eksempelt på at pressen gerne vil sætte økologien i dårligt lys.

Økologi vil altid være til at foretrække frem for drivhus/sterile konventionelle produkter- tankevækkende at man ikke i div. indslag satte mere fokus på at sætte ordentlige filtrer på forbrændingsanlag- så var vores problem da mindre.

Måske er problemet med dioxin også forskelligt alt efter hvor man bor- jeg tænker på at de områder der grænser op til disse anlæg må være langt mere forurenet!-
Kan hollandske forhold overføres på danske?

Problemet med høns er måske også at de spiser langt mere fiskemel end konventionelle høns, der jo godt må spise (gmo) soya- derfor spiser min lille hønseflok heller ikke andet end hvede, lidt majs om vinteren og masser af ukrudt- Prøv og test dem!- jeg tror at de indeholder mindre dioxin end fiskemeloprættet høns!

Problemet er ikke kun forbrændingsanlæg. En helt stor synder er åbenbart de mange private brændeovne:

www.dmu.dk/1_Viden/2_Publikationer/3_DMUNyt/2004–6/braendeovne.asp

Og her er der jo tale om forureningskilder, som ligger umiddelbart i tilknytning til vores haver. Derudover er det sikkert heller ikke sundt, at gå at indånde de skadelige partikler fra røgen. Se evt. også burningissues.org/.

Venlig hilsen
Jakob Bock