Hvor tæt kan jeg plante 3 ‘familietræer’

Jeg har købt 2 familie-æbletræer, med hhv. Rød Aroma, Rød Ingrid Marie og Elstar.
Ildrød Pigeon, Discovery og Katinka på den anden.
Jeg har fået svar tilbage fra plantecenteret (de måtte kontakte producenten) at det er MM106 el. tilsvarende stammestørrelse, sorterne er podet på (fra Pryd-og frugttræklubben).
Jeg har desuden anskaffet et familie-pæretræ, hvor grundstammen er 'Clara Friis' og sorterne 'Clara Friis', 'Conference', 'Göteborgs Diamant' og 'Clapps Favorite'.

Hvor langt fra kampestensmur, terrassebelægninger og husmure skal jeg minimum plante frugttræerne, for at rødderne ikke giver problemer om 5-10 år? Kan jeg 'nøjes med' ca 1 m? (evt 80 cm fra kampestensmurens inderside for et enkelt af træerne?)?

Specielt med æblerne er det meningen, at jeg ønsker et mindre antal, men store og veludviklede frugter, typisk til at spise lige fra træet eller tage med på arbejde. Og jeg har læst, at jeg så er nødt til at holde træerne med forholdsvis korte, kraftige grene. Hvilket passer med min have, der ikke er specielt stor.

Jeg har i en artikel set, at MM106 for at kronerne berører hinanden skal plantes med 3½ m afstand - men det er jo træer podet med kun 1 sort pr. træ. Og hvor det er meningen, at trækronen får lov at udvikle sig fuldt.

Er det pærer eller æbler, der har brug for flest solskinstimer og luneste vækstfforhold?

Jeg har også anskaffet æblesorter på små stammer - disse har jeg dog ikke problemer med at placere hensigtsmæssigt.

Det ser ud til at du har den ideelle grundstamme for æbletræernes vedkommende til espalier, selvom svaret : "eller tilsvarende", er lidt upræcis.

---------------------------

ROYAL HORTICULTURAL SOCIETY: Espalier training trees
apps.rhs.org.uk/advicesearch/profile.aspx?pid=319

Training apples and pears as espaliers, is a space-saving way of growing fruit on a wall or fence. They require little pruning once established and are attractive in blossom and fruit and architectural during winter.

MM106 is most suitable for small apple trees with three or four tiers but M26 can also be used
MM111 is best for large apple trees or poor soil
Quince A is suitable for pears

Firstly you need to establish a training system against a wall or fence. Erect horizontal wires 35-45cm (15-18in) apart between posts, or straining ‘eyes’ on walls or fences.

Trees should be planted 3.75m-6m (12-20ft) apart, according to their vigour. See our advice in trees and shrubs: planting for more information on planting trees.

-------------------

Pæretræet ser jo ud til at være gammeldags 'frøstamme' - dvs. den type som man brugte i gamle dage og som mange husker fra vores barndom. Store, kraftigt voksende træer, som ikke skulle beskæres, men passede sig selv: Efterhånden som kronen blev tæt gik det midterste ud af mangel på lys og kronen blev dermed åben igen. [sidste sætning know-how fra den legendariske professor ved Landbohøjskolen, Anton Pedersen: www.poha.dk/Frugt/AntonP1.htm#BESK%C3%86RING ]

--------------
www.orangepippintrees.co.uk/articles/fruit-tree-fans-and-espaliers

The ideal location is a south-facing brick wall because of the warm micro-climate created by the wall. South-east or south-west facing are also good orientations. East-facing and north-facing orientations are only possible in the case of certain fruit tree varieties which can cope with this tough situation - see our page on fruit trees suitable for a north-facing wall. If you are preparing a trellis in open ground then a north-south orientation is worth considering. A trellis does not create the micro-climate of a wall, but on the other hand light can reach the fruit from both sides.

Anton siger dette i afsnittet: "Podning" (lige under "Beskæring"):

"I privathaver poder man ofte flere sorter ind på samme træ. Det er dog vanskeligt at få flere sorter til at vokse harmonisk på samme underlag, der må stærk beskæring og regulering til."

Så du har altså ret å langt at du også har tiltænkt dem en ret hård beskæring. Men måske kan vi få den virkelige ekspert, boi, indover, fordi -- som du kan forstå -- det jeg siger, er mest noget jeg har læst mig til. det er dog ingenlunde for at genere at jeg skriver det, men snarere for at henlede opmærksomheden på espaliering op af en mur (for 1-2 af træerne) eller langs et syd-nord gående hegn.

Øh, hegn og hegn.

Det er det man på engelsk kalder "trellis", eller træmmeværk, hvor pointen netop er at solen skal kunne nå frugten fra begge sider.

Træerne er ikke købt mhp. espaliering, men det ene æbletræ har OK retning af grenene til espaliering - espalieret skal bare laves efter træet, da højden ikke er til standard.
Det andet æbletræ har grenværk til en lille krone.

Jeg har oktober 2011 fået fældet 3 æbletræer, jeg havde sat som spindeltræer op ad muren - det kom aldrig til at fungere godt, træerne stod for tæt på muren. Jeg har samtldig fjernet et træespalier, der var råddent. Mit surkirsebær står uændret op ad muren - selv om det aktuelt venter på nyt espalierhegn.
Jeg har fundet et sted jeg kan købe stolper af lærketræ til de nye espalier jeg skal have flere steder i haven - jeg venter dog med at bestille, til jeg kender det præcise behov.
Så jeg skal have fjernet mere gammel jord, hvis jeg påny skal have 1 æbletræ ved muren.

Jeg har lige fundet et billede af kampestensmuren, der ikke må trues af trærødderne. Muren er ca. 1m20 høj, ½ år gammelt og holder en naturlig højdeforskel i haven. Det er i jorden som ses bag kampestensmuren jeg gerne vil have plads til både pærer og æbler.

Pæretræet har jeg lige testet: Clapps Favorite var så stiv i grenen, at den pludselig knækkede lige over podestedet (ØVØVØV), hvordan sikrer jeg lige at sårede sted ikke bliver indgangsport for sygdomme?
Clara Friis grenene er bøjelige, de andre er ved at være for stive til at kunne lægges mere ned.

Hej Lene
Med hensyn til rødderne, så vil de normalt ikke genere en kampestensmur, hvis den er bygget rigtig med grus (sand) bag ved stenene, da der er ikke noget at komme efter for rødderne (vand eller næring). Hvis derimod muren ikke er lavet med rigtig hældning bagud og jord helt ind til stenene, så kan du godt regne med at frosten skubber stenene ud med årene uanset om der står et træ eller ej.

Pærer kræver mere sol og varme end æbler, men de sorter du nævner hører dog til de mest robuste. Da det er Clara Frijs, der er på hovedstammen er roden sandsynligvis en kvæde, hvilket betyder at dit træ ikke bliver så stort. Clara Frijs er en af de pæresorter, der enes bedst med kvæde og bruges derfor ofte som underlag for flerpodninger på svag grundstamme.

Om der er en eller flere sorter på træet, så er pladskravet stort set det samme, så du kan godt nøjes med de 3½ meter. Ved flerpodninger skal beskæring foretages ud fra de forskellige sorters vækstkraft, da det er meget sjældent at en flerpodning udvikling sig til et harmonisk træ uden en del beskæring.

Det bedste du kan gøre ved det sårede træ er at lave et klip, så såret bliver så lille som muligt. Det vil sige du skal klippe grenen over, der hvor såret starter med mindre du så kommer til at klippe resten af podningen af.

Villy, tak for mange brugbare oplysninger.

Kampestensmuren er korrekt lavet af professionelle anlægsgartnere. Der er et pænt lag grus bag stenene.

Jeg har set på pæretræet, der er en podning ned mod roden.
Hvor høj kan jeg så egentlig forvente, at træet bliver ?
Og hvor meget fylder roden - dvs. hvor tæt kan jeg plante træet på en ny terrassebelægning?

Hvad er det bedste beskæringstidspunkt? Er der litteratur du enten vil anbefale eller fraråde ang. beskæringen.

Jeg klippede såret i går, jeg har lige taget et foto. Skal der klippes mere?

Det ender formentlig med at pæretræet og et af æbletræerne bliver espalieret.

Hvis den er podet på kvæde, hvad jeg tror, bliver Clara Frijs 2-3 m høj afhængig af jordbund og næring.

Kvæderødder er fintforgrenede og ikke særlig tykke. Du kan derfor godt plante tæt på fliser uden at disse bliver løftet med tiden. Jeg bruger som hovedregel at rødderne skal have mindst samme plads i jorden, som kronen har over; men jordbund og tilføring af næring og vand kan i mange situationer kompensere for manglende plads til roden.

Jeg kan se på dit billede, at det er tvivlsomt, at der er en knop tilbage af den sort, der er podet på. Det er ellers helt rigtigt du har klippet, så såret bliver så lille som muligt.

Der findes masser af literatur med gode anvisninger på beskæring. Der er dog uenighed om tidspunktet. Det bedste tidspunkt at beskære på er nok i virkeligheden i juli-august. Det dårligste er i april-maj, hvor saftspændingen er højest og der på varme dage kan være mange svampesporer i luften. I denne periode foretages kun de allermest nødvendige beskæringer som følge af skader. I sommermånederne udtørres sårfladerne hurtigt og muligheden for at svampesporer etablerer sig på sårene er mindre. Det næstbedste tidspunkt er i frostperioder i vinterhalvåret. Smågrene kan beskæres fra juni til marts medens jeg anbefaler at større grene fjernes i ovennævnte tidsrum.

Englænderne opererer med vinter- og sommerbeskæring. Men deres somre er længere end vores. Professor ved Landbohøjskolen, Anton Pedersen sagde altid, at vore somre er for korte til det.

---------------
www.poha.dk/Frugt/AntonP1.htm#BESK%C3%86RINGENS%20UDF%C3%98RELSE%20I%20PRAKSI

Vinterbeskæring. Denne udføres, mens træet er i hvile, som regel fra februar til april, men man kan godt begynde lige efter løvfald. Den eneste betænkelighed ved dette er, at sårene tørrer ind eller fryser, og den knop, som man regner med skal bryde, går til grunde. Jo nærmere man kommer foråret, desto bedre virker en beskæring. Det må dog heller ikke være for sent, da knopperne så allerede er orienterede, desuden sinker det så løvspringet. Der er ingen forsøg udført over beskæringstidspunkt. Et velafmodnet træ tåler bedre beskæring i november end et dårligt afmodnet træ. Kirsebær kan allerede beskæres i oktober, det er endda gavnligt, hvis det gøres før løvfald, heles såret før vinteren, så man undgår gummiflåd.

Sommerbeskæring.
Den bruges ikke ret meget til fritvoksende træer, men især ved espalier og andre formtræer. Sommerbeskæring omfatter knibning og afskæring af skud. Den omhyggelige avler går træerne igennem i sommerens løb for at kunne gribe ind, hvis der sker noget uforudsigeligt, f.eks. hvis skud nr. 2 på ledegrenen vokser mere end skud nr. 1. Så skærer man skud nr. 2 bort, det samme gælder andre overflødige skud. Ved sommerbeskæring vil man regulere træets vækst, form og udvikling af blomsterknopper. Egentlig passer sommerbeskæring ikke rigtigt til Danmarks klima, sommeren er for kort, så de nye skud når ikke at afmodne rigtigt. Sommerbeskæringens nytte kan således være tvivlsom, den er sikkert til mere af æstetiske end af gavnlige hensyn. Ser man på sommerbeskæring af formtræer ud fra æstetiske hensyn, kan man lige så godt foretage beskæringen med en hæksaks, blot man ikke klipper for langt ind.

Du bør også læse Antons beskrivelser af espalier:

------------------------------
www.poha.dk/Frugt/AntonP1.htm#S%C3%86RLIGE%20FORMER%20FOR%20FRUGTAVL

Vægespalier.
Vægflader, der vender mod syd, sydøst eller sydvest er bedst. Vestvægge kan dog også anvendes, der er en læzone, selv om vinden er i vest. Nordvægge kan anvendes, forudsat man bruger de rigtige sorter. Murflader er bedst. Nogle folk har uvilje mod espalier op ad huset, fordi det giver tilholdssted for fugle, andre mener, at det skulle bringe fugtighed. Det modsatte er måske snarere tilfældet, da træerne dog bruger vand fra grunden. Espaliertræer skal selvfølgelig passes, så de ikke tager lyset fra vinduer eller hindrer oplukning af disse. Brolægning eller anden fast vej omkring huset er ofte en hindring for plantning af træer. Det behøver det dog ikke at være, et espaliertræ kan nøjes med en åbning på en halv kvadratmeter, evt. en halv flise

Murfarvens betydning er undersøgt i Frankrig og andre steder. Det viste sig, at sorte og mørke mure var bedst. De virkede som varmeresoir, og derfor er også en tyk mur bedst. Kalk- og betonmure var ikke så gode som teglstensmure. Der er særlig grund til at bruge mørke mure her i landet, hvor det ikke kan blive for varmt, og man kan plante helt ind til muren. I sydligere lande planter man ofte et stykke fra muren for at undgå svidninger.

Plankeværker kan anvendes, hvis de er der i forvejen, men de er ikke så gode som mure. Det kan ikke anbefales at opføre plankeværk alene med espalier for øje. Træet må imprægneres, men det må ikke være cuprinol eller trætjære, der lugter lang tid efter påsmøringen. Plankeværket skal i alle tilfælde være tæt og trækfrit.

Alle espalierer er bedst, når de når en højde på ca. 3 m, da træerne ellers får for lidt vokserum og må beskæres stærkt, og det bliver ofte en kamp mellem træ og gartner for at holde det under støttematerialets overkant. De fleste danske espalierer er kun 2 m høje, det er for lidt.

Fritstående espalier.
Det er ikke så godt som murespalier, men dog langt bedre end fritstående træer. Det er ikke almindeligt her i landet, men kunne bruges i stedet for hække i haven. Espalieret kan laves meget billigt af stolper af træ (nåletræ) og med tråde af hegnstråd. Nu anvender man nok i stedet T-jern, som er mere holdbare ved jordoverfladen end træstolper. I T-jernet skal der være huller, som trådene kan trækkes igennem. Man kan også fæste grenene til granrafter, som er bundet til trådene, hvis man ikke vil binde direkte til trådene. Sådanne granrafter er dog ikke så holdbare, men når først træet er vokset til, kan det holde sig oppe, selv om granrafterne går til.

Espalierer kan være enkelte eller dobbelte. De enkelte kan have en hvilken som helst retning, de dobbelte skal vende i retningen nord-syd. De laves med en afstand mellem de to sider på ca. 1 m og evt. sådan, at de støder sammen foroven, så de danner spidsen i en trekant.

Kære Kenneth Sørensen

Du kender ikke som jeg baggrunden for de citater, som du henviser til. Sommerbeskæring var på den tid Anton Pedersen skrev sin bog et fyord, for gartnerne havde slet ikke tid på det tidspunkt af året. Der kan være meget rigtigt i vinterbeskæring, men træerne har lige så godt af sommerbeskæring og vælger man tidspunktet med omhu undgår man også mange af de vanris, der kommer efter en vinterbeskæring.

Klimaet i Danmark er i dag mildere end det var for 60 år siden, da Anton Pedersens bog blev skrevet og derfor er hans argumenter ikke længere brugbare. Med hensyn til klimaet i England, så skal man dybere ind i de anvisninger der kommer derfra. I det sydlige England er der således stort set aldrig frost, medens vi mod nord har noget der ligner vores klima. Man skal derfor altid tage forehold overfor beskrivelser fra England og analysere nærmere, hvilket område i landet de gælder for.

Bare i den tid der er gået siden jeg blev uddannet som frugtavler for 40 år siden og til i dag, er der kommet megen ny viden på området.

Slettet af administrator 18. maj 2012 kl. 0.50.

Slettet af administrator 18. maj 2012 kl. 0.50.

Slettet af administrator 18. maj 2012 kl. 0.50.