Forum

Anlæg af højbede på jord med rodukrudt?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 15. maj 2012 kl. 15.42

Hej,

Jeg er ved at gøre et stykke af haven klar til at anlægge nogle højbede. Problemet er at der i jorden hvor de skal stå (et gammelt tilgroet staudebed) er både kvikgræs og især skvalderkål. Vi har selvfølgelig gravet stykket igennem og fjernet de fleste rødder, men man får jo aldrig det hele med.

Vil rodukrudt som skvalderkål kunne arbejde sig op igennem jorden til højbedenes overflade - bedene bliver ca. 30 cm. høje?

Og hvad med mere sejlivede stauder som f.x. Sporebaldrian - vil det kunne blive et problem, hvis der stadigvæk er små rodstykker i jorden?

Kan man lægge et miljørigtigt komposterbart spærringslag ud inden man fylder muld i beden, f.x. halm eller noget af det pap man kan dække med inden man maler så eventuelle rester af ukrudt kvæles helt?

Jeg er ikke interesseret i at lægge plast eller ukrudsdug, da der jo på længere sigt gerne må være kontakt til den underliggende jord.

Mvh
Helle

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. maj 2012 kl. 15.47

Hej Helle -

jeg har også sådan et bed, som jeg gravede igennem i går :)

Jeg har lagt ukrudtsdug oven på jorden og har tænkt mig at plante kål gennem den - og så skal dugen blive liggende et par sæsoner, til jeg regner med, at der er styr på skvalderkålen!

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 15. maj 2012 kl. 16.56

Kvikgræs og skvalderkål bør ikke være et problem i den aktive køkkenhave, bortset måske i bede med flerårige afgrøder som asparges, jordbær m.m.

Jo, du skal måske luge dem et par år og så er de væk :-)

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. maj 2012 kl. 18.21

præcis - mit nye højbed er anlagt et meget inficeret sted, og hvis man ikke gider luge hele tiden, fungerer det fint med jorddækket :)

Jeg er stort set kommet af med skvalderkålen i de andre højbede, som har stået i et par år nu, men de var heller ikke så slemme fra starten som det stykke, jeg har inddraget nu.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 15. maj 2012 kl. 19.27

Tak for jeres svar :-)

Anja: har du lagt jordækket oven på højbedet, eller på jorden før du etablerede højbedet?

Det jeg er bange for er at eventuelle rester af ukrudt og evt. stauder kan arbejde sig op i højbedene nedefra den oprindelige jord.

Jeg vil bygge højbedene i træ, og så fylde dem med ren jord der ikke er ukrudt i.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 15. maj 2012 kl. 20.08

Hej Helle

Hvis du forestiller dig en rigtig saftig, tyk rod med masser af sukker lagret som stivelse ligge 15 cm under højbedet, så vil den energi godt kunne omsættes til et megalangt skud og nå op som "ukrudt" i dit nye højbed.

Lige når skuddet folder sig ud og skal til at starte klorofyl-kraftværket og sende ny energi ned i roden, ja så nakker du topskuddet :-D Efter et par gange er det slut med energien og roden dør - MED MINDRE, at du glemmer dit højbed og først får øje på skuddet, når roden igen er fuldt opladet. Så starter kampen forfra, men nu med en styrket modstander :(

Ukrudtsdug vil hjælpe mod rødder af flerårigt ukrudt, men da jorden er fyldt med frø, som vil spire, vil en jævnlig lugeindsats være nødvendig alligevel, så i min optik er ukrudtsdugen helt overflødig.

Nogen tror de kan indrette have / bede, som er vedligeholdelsesfrie. Det findes ikke og hvis man ikke nyder havearbejdet, så kan man lige så godt først som sidst tilpasse havens dyrkede areal, så det passer til lysten til havearbejde ;-D

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 15. maj 2012 kl. 21.56

Hej Tom,

Tak for svar. Jeg er helt enig - ingen have uden lugning!
Dit svar giver rigtig god mening - og jeg vil også helst være fri for ukrudtsdugen.

Jeg er bare såååå træt af skvalderkål, som boltrer sig i både min og alle nabohaverne, så selv om man luger og luger og luger, så kommer den snigende under hækken i det øjeblik man vender ryggen til for at tage på ferie:-)
Derfor fik jeg tanken om at "kålen" ikke nær så let kan invadere højbede - slet ikke når det er til køkkenhave som bliver passet meget mere end stauder.
Men kunne lige se det for mig: Efter at have renset jorden omhyggeligt, anlagt og vedligeholdt pæne højbede med lækre afgrøder - to ugers ferie - og vupti havde kålen sneget sig op nedefra....lidt paranoid er man måske blevet efter mange års kamp ;-)
Men jeg følger dit råd og nakker topskuddene...hvis de dukker op.

/Helle

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. maj 2012 kl. 22.25

Jeg har ukrudtsdugen ovenpå bedet - og kun fordi jeg ved, at der er masser af stumper af skvalderkålrødder lige i det bed :) Jeg har 15 andre højbede at hygge mig med, så det er fint, hvis det ene kan passe sig selv lidt...

Selvfølgelig er der masser af lugearbejde i en have, men jeg ser nu ingen dyd i at gøre det værre for sig selv, end det behøver være... Så i år dækker jeg bedet med en masse kålplanter, som dækker dugen, til næste år finder jeg på noget andet, og derefter regner jeg med, at skvalderkålen er til at have med at gøre!

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 16. maj 2012 kl. 23.04

Hej Helle
Et solidt lag våde aviser lagt ud på jorden og derefter dækket med flis, jord eller grus (sand) holder ukrudtet væk. Det har fungeret fint i mange år på mine havegange (der er det virkelig ikke morsomt at luge). Aviserne holder i et par år, men det er nok til, at ukrudtet er slået ihjel. Skulle ukrudt slå rod i dæklaget, er det meget let at fjerne. Nu skal der bare flis på, efterhånden som den formulder.

I dit bed kan du buge aviser rundt om enkelte planter. De skal naturligvis ligge oven på jorden og dækkes til, så det ikke er så grimt, eller de flyver væk.

Man kan også folde en avis nogle gange og grave den ned som en ring rundt om en plante, som ikke skal invaderes af ukrudt.

Brug ikke glittet papir.

Fordele: Avisen formulder, er billig og arbejdsbesparende.

Venlig hilsen

Alice

Nyt svar til emnet »Anlæg af højbede på jord med rodukrudt?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Anlæg af højbede på jord med rodukrudt?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider