Skrevet af: Maybritt Christensen, 26. marts 2012 kl. 16.05
Hej..
Jeg er nybegynder i at så krydderurter...
Jeg har et spørgsmål der går på.
Hvor meget kommer der ud af et frø fx dild, purløg ect
For bag på pakken står der at purløg fx skal plantes med 20 cm mellemrum. Det lyder i mine øre som lidt stor afstand hvis et frø = en stængel.
Håber nogen derud kan hjælpe ;)
på forhånd tak
Maybritt
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 26. marts 2012 kl. 18.13
Hej Maybritt
Som udgangspunkt kommer der højst en plante pr. frø.
Når f.eks purløg, (efter at have været sået i en kasse og vokset til en størrelse, hvor den kan håndteres uden at gå itu) skal plantes ud med 20 cm mellemrum, skyldes det, at purløg ad åre breder sig og hver plante, bliver til flere planter.
Det samme gælder f.eks timian og persille.
Dild ville jeg bare drysse fint ud i en 1-2 cm dyb rille i jorden, den er nemlig et-årig og skal sås hvert år.
Den nemme måde, mens du venter på de planter du sår, er at købe krydderurter i supermarkedet, lade være med at klippe dem helt tæt ned, når du bruger af dem og så fordele de små planter i potter med pottemuld, blandet med lidt sand, for siden at plante dem ud i større potter eller på friland, når de har fået godt fat.
god fornøjelse
Vibeke
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Såning af frø – hvor stort udbytte?