Forum

Stauder, bregner, hostaer og bunddække

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Birgitte L, 6. marts 2011 kl. 18.13

Jeg er den lykkelige ejer af en have, som dog igennem nogle år har været lidt forsømt. Jeg har nu fået øjnene op for den store glæde det er at gå og arbejde i min have og få tankerne i ro imens, altså lave min egen haveterapi. Jeg har fået en gevalig lyst til at gøre haven til en sanselig og glædesfuld oplevelse at opholde sig i.
Jeg vil høre om der er nogle, der har nogle frø eller stauder i overskud, da jeg ikke har råd til at fylde haven op med planter fra planteskolen. Desværre har jeg ikke noget at bytte med endnu, men vil vende tilbage, når min have er kommet godt igang.
Skriv til mig på birgittelarsen1@live.dk, jeg er interesseret mange forskellige planter for at komme i gang.

Jeg venter med spænding og glæder mig til at komme igang

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgitte L, 6. marts 2011 kl. 18.22

Jeg glemte at skrive, at jeg bor i Storkøbenhavn og selvfølgelig selv kommer og henter planterne.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mark Hansen, 6. marts 2011 kl. 22.36

Jeg er lidt i samme situation som dig og selvom det er sjovere med plantebytte så kan du evt. også holde øje med lavpris-supermarkederne den kommende uge. Jeg har selv lige købt en række stauder til en ti'er stkykket. Men kig på dem før du køber løs, de tager hurtigt skade i de pakninger de ligger i. Dem jeg fik fat på så lidt nødlidende ud, men står nu i vindueskarmen og er blevet flot grønne og saftspændte. Der var bl.a hosta, dagliljer, iris sibirica og floks.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgitte L, 7. marts 2011 kl. 11.52

Tak for tippet. Det vil jeg gøre.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Hansen, 7. marts 2011 kl. 17.14

Birgitte jeg synes også du skal holde øje med Havens hjemmeside under Det sker hvor plantemarkeder annonceres blandt andet.De første markeder er om snart og der vil være til at købe en masse for en billig penge.

Venlig hilsen Lotte

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria A., 21. marts 2011 kl. 14.21

Hej Birgitte. Jeg selv stod i samme situation for knap 2 år siden, en dejlig have, men uden en eneste blomst!
Jeg har heller ikke råd til at fylde en hel have med dyrt indkøbte planter fra plantecentret, så jeg har derfor de sidste to år formeret diverse stauder fra frø! Rigtig mange stauder kan frøformeres og når en pose frø med mange frø i kun koster mellem 10-20 kr. så er der RIGTIG mange penge at spare. Så hvis du har lidt tålmodighed og starter med de nemme slags så kan du få rigtig mange, spændende planter for ganske få penge. Jeg har købt mine staudefrø i diverse netbutikker (se fx reklamesøjlen her på siderne), da udvalget af staudefrø er meget større end i de fleste plantecentrer.
Alle butikkerne sender en detajeret såvejledning med sammen med frøene, hvilket gør det lettere, og flere steder skriver de også under den enkelte plante om den er let eller svær at så/få til at spire.
Held og lykke med haven

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Dorthe Bak, 24. marts 2011 kl. 13.32

Hej Birgitte
Der er en rigtig god ide, at starte sin have op med at så de planter man vil have. Kik på min hjemmeside www.bak-gaarden.dk og se de mange hjemmesider du kan finde fine og specielle frø fra.
Venlig hilsen Anne-Dorthe

Nyt svar til emnet »Stauder, bregner, hostaer og bunddække«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Stauder, bregner, hostaer og bunddække

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider