Forum

Tomatfrø

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Toni Besby, 2. marts 2011 kl. 10.01

Jeg har sat frø fra en tomat direkte ned i jord, og stillet dem i vindueskarmen. Min erfaring er, at disse planter bliver høje og týnde og lysegrønne. Hvordan skal planterne opbevares efter de er kommet op af jorden, for at undgå at de render fra mig på denne måde?
Hilsen Toni

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens J., 2. marts 2011 kl. 11.47

Ikke fordi jeg har den store erfaring, men jeg kan kan måske hjælpe lidt.

Det er vigtigt at de får så meget lys som muligt. Det er svært på denne tid af året uden kunstlys (f.eks. LED eller lysstofrør), men det hjælper meget at sætte en plade med sølvpapir op bag planterne så lyset bliver reflekteret.

Efter spiring må planterne heller ikke stå for varmt, så der skal helst ikke være en radiator lige under vinduet.

Jeg har prøvesået lidt chili og tomater i starten af feb. og de kalrer sig foreløbigt rimeligt godt.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens J., 2. marts 2011 kl. 11.49

Lige en ting mere: Når du potter planterne op, så plant dem så dybt du kan. Derved kan du reducere meget af højden, og tomaterne danner rødder på hele den del af stænglen der kommer under jord. En vind-vind løsning!

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 2. marts 2011 kl. 15.44

Hej Toni Besby

Ud over at sørge for tilstrækkeligt lys og ikke for høj temperatur kan du give dine tomatplanter 5 - 10 minutters kuldebehandling om dagen - det reducerer længdetilvæksten ganske meget.

Planterne tåler ikke frost og heller ikke træk - men stil dem lidt fra et åbent vindue i et koldt rum. Når vi kommer lidt længere frem på foråret og udetemperaturen kommer op på omkring 8 grader kan du give planterne deres kuldebehandling ude i det fri, bare der er læ.

Med venlig hilsen fra
Lone

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mikkel T., 2. marts 2011 kl. 20.41

Sølvpapir reflektere ikke det lys planterne skal bruge særlig godt, der er et stykke alm. hvidt papir faktisk bedre. Ellers kan du investere i Mylar som er en god reflekterende folie der ligner lidt sølvpapir, men det koster betydeligt mere.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens J., 2. marts 2011 kl. 20.54

Mikkel: Kan du uddybe hvorfor sølvpapir ikke reflekterer det lys planterne har brug for?

Du har sikkert ret, det undrer mig bare...

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mikkel T., 2. marts 2011 kl. 22.10

Alt det tekniske kan jeg ikke uddybe men der findes sikkert undersøgelser hvis man googler. Men samtlige seriøse Cannabis dyrkere vil altid fraråde sølvpapir. Har læst og ladet mig fortælle at Sølvpapir reflektere ca. 50% lys, hvid papir ca. 70% og Mylar ca. 90%. Et andet problem ved sølvpapir er at det kan lave "hotspots" fordi det ofte reflektere varmen koncentreret på et lille område hvilke kan svide dine planter.

Var i Amsterdam for nogen år tilbage og så blandt andet hvordan de dyrker indendørs og de ved virkelig hvad de snakker om, især omkring lys.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens J., 2. marts 2011 kl. 23.00

Tak for svar. Så må jeg nok hellere skifte til papir.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens J., 2. marts 2011 kl. 23.00

Tak for svar. Så må jeg nok hellere skifte til papir.

Nyt svar til emnet »Tomatfrø«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Tomatfrø

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider