Skrevet af: Eelke Wijnsma, 22. oktober 2024 kl. 12.33
Hej,
Skulle jeg være så heldig, at der er nogle som vil sende mig et par fed af rød estisk eller topløg, så jeg får mulighed for at starte en produktion af rød estiske hvidløg igen?
Skrevet af: Lars Holt, 22. oktober 2024 kl. 15.05
Hvis du bor i nærheden af Næstved, kan du komme forbi og få nogle topløg.
Skrevet af: Eelke Wijnsma, 22. oktober 2024 kl. 15.27
Hej Lars, mange tak. Jeg bor desværre lidt for langt væk. Skulle nok have skrevet det i opslaget, men bor i Vejen.
Skrevet af: Lotte Hansen, 22. oktober 2024 kl. 15.35
Du kan måske købe i Frøsamlernes webshop eller på et marked hvor de deltager.
Skrevet af: Søren Duun, 22. oktober 2024 kl. 21.08
Hej Eelke
Der er mange rundt omkring på nettet, bl.a Solsikken i Århus , der sælger rød estiske hvidløg, men som Lotte skriver vil det være oplagt at søge den igennem frøsamlerne, da det var deres formand Lila Towle, som tog den med hjem fra Estland for mange år tilbage. Men det kræver at man er medlem af foreningen....
Men for ca en uge siden var der en efterlyste den via frøsamlernes facebooks gruppe og her var der kun to, der var behjælpelig med topløg. Men altid bedre end ingen hjælp.selvom det er mit indtryk at den er meget populær..
Jeg kan godt sende dig nogle topløg, hvis du har tålmodighed med dem...
Så send mig en PB og vi kan veksle adresser mv.
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 30. oktober 2024 kl. 1.49
Det er også det man har havevenner til (og forummet her)
Jeg efterlyste også selv Rød Estisk, da jeg havde mistet eller tabt de løg jeg havde gemt til udplantning.
Straks var der en rigtig sød pige/dame vist nok i Nordjylland som tilbød mig at sende nogle løg til mig blot for portoen. Så nu har både jeg selv og en af mine andre lokale havevenner fået sat nye hvidløg til næste sæson. Kærlige tanker til hende.
Rigtig mange udbyder topløg fra Rød Estisk, men det har jeg ikke tålmodighed til, det varer jo et år mere før man har "rigtige" løg.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Søger rød estisk hvidløg