Skrevet af: Jakob B., 17. juli 2019 kl. 10.18
Jeg har læst noget om, at Praktisk Økologi (PØ) også er en frø- og plantebytte forening.
Er der evt. nogen, som kan fortælle noget om, hvordan det fungerer.?
Skrevet af: Freya Grossmann, 17. juli 2019 kl. 11.05
Www.deljorden.dk. Men det er begrænset med nye opslag på siden.
Skrevet af: Jakob B., 17. juli 2019 kl. 19.51
Mange tak for linket.
Det er herligt, og jeg bliver helt rørt, når jeg læser et opslag som dette:
deljorden.dk/opslagstavlen/
"Jeg har 2 cayennepeber samt 3 lufa planter tilovers hvis der skulle være en der har lyst til at overtage dem (: Jeg bringer dem gerne hjem til dig, hvis du bor på mors…"
Det er skønt at se, at der findes havefolk, som vil gøre noget for at få det til at lykkes.
Jeg kan også godt lide, at man kan se, hvem der leverer frøene. Jeg frygtede måske, at de blev blandet sammen i en pærevælling.
Men burde der ikke kunne etableres et gratis distributionssystem på en facon i hvert fald til frø.?
Hvis nogen har visioner, så kom med dem. :-)
Skrevet af: Claus K Madsen, 17. juli 2019 kl. 22.20
Jakob B + Longjohn
Skrevet af: Jakob B., 17. juli 2019 kl. 23.03
Gratis udbringning til døren er nok for meget at håbe på.
Med store armbevægelser forestiller jeg mig måske nærmere mindst 1.000 indleveringssteder og mindst 100 udleveringssteder jævnt fordelt over land.
Måske kun en enkelt gang om året skal indleveringsstederne så aflevere det indleverede til nærmeste udleveringssted, som så sender frøbreve videre ud til de 99 andre udleveringssteder, hvor de kan hentes af modtagerne.
Men jeg kan godt se, at det ikke er så ligetil. Især udleveringsstederne kan komme til at trække et stort læs. Nøglen til succes er måske at fokusere på, hvordan man kan gøre det godt for dem.
Skrevet af: Claus K Madsen, 17. juli 2019 kl. 23.52
Frøsamlerne laver nogle arrangementer hvor de, så vidt jeg forstår, mødes og bytter frø. Mon ikke det er den smarteste måde at gøre det? Jeg har på fornemmelsen at det bliver svært for dig at få folk engageret i at spare fremmede for at betale porto på ting de får foræret ;-)
Skrevet af: Anonym bruger, 18. juli 2019 kl. 0.24
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Willy N, 18. juli 2019 kl. 8.08
@F. Christensen.
Nu har jeg ikke gennemtravet de sidste bekendtgørelser og evt. bemærkninger, cirkulærer m.v.
Men i et af linkene på siden fremgår det at:
" 2. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.
»Bekendtgørelsen gælder dog kun for salg af sædekorn med henblik på kommerciel udnyttelse.« "
Skrevet af: Anonym bruger, 18. juli 2019 kl. 8.53
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Willy N, 18. juli 2019 kl. 9.08
@F. Christensen.
Ok. Forsigtig med overskrifter ;)
Jeg mener, at området blev liberaliseret for få år siden så private nu må bytte alt det de vil.
Vist også sælge i et vist omfang.
Skrevet af: Claus K Madsen, 18. juli 2019 kl. 10.43
Ja, det er ændret med den tilføjelse Willy nævner. Her er den gældende bekendtgørelse:
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205392
Der var en del diskussion da bekendtgørelsen sidst var gennem en større revision selvom frøbytte vist i princippet havde været forbudt siden vi trådte ind i EF. Frøsamlerne, ikke mindst, men også haveselskabet og andre var gode til at tale imod overregulering af privates frøbytte. Det er mit indtryk at de blev mødt med en betydelig lydhørhed.
Man kan læse lidt mere om de hensyn og aftaler der er i spil her:
haveselskabet.dk/det-mener-vi-om-grontsagsfro
Skrevet af: Lars Holt, 18. juli 2019 kl. 19.13
Som medlem af Frøsamlerne kan man gratis få frø tilsendt mod at betale forsendelsesomkostningerne.
Frøene bliver indleveret omkostningsfrit fra medlemmer, der har overskud.
Det er ikke mit indtryk at der er behov for yderligere tiltag.
Skrevet af: Freya Grossmann, 18. juli 2019 kl. 20.27
Det samme gælder deljorden. Stauder kan også fint sendes. Både gls og de andre private tager 1-2 kg for under 50 kr. 10-20 kg under 100 kr.
Det synes jeg ikke, man får meget have for i et plantecenter.
Skrevet af: Jakob B., 19. juli 2019 kl. 9.15
Har jeg forstået det korrekt, at et forbud imod frøbytte KUN gælder grøntsagsfrø af bestemte sorter, som en frøavler har udviklet og taget 'patent' på.?
I givet fald, hvordan kan man så være sikker på, at man aldrig sår sådanne sorter i sin køkkenhave.?
Er frøposerne udstyret med en tydelig rød advarselstrekant, så frøavlerne kan se, at der er tale om frø, som kan være endnu farligere for dem end diverse invasive arter.?
Skrevet af: Claus K Madsen, 19. juli 2019 kl. 13.55
@Jacob, godt spørgsmål!
For det første, så skal det lige siges at vi taler om "sortsbeskyttelse" og ikke patenter. Jeg kan godt se det kan virke som to alen af samme stykke, men jeg vil lige pointere det for der er også en diskussion om "rigtige" patenter på planter og den bliver forplumret hvis man ikke skelner mellem "sortsbeskyttelse" og "patenter".
Men for at komme til sagen, så er det faktisk meget vanskeligt at vide. Det står ikke på pakken. UPOV har en database (PLUTO) hvor du kan slå sorterne op, men de siger i samme åndrag at den ikke er juridisk gyldig og at du skal kontakte den ansvarlige myndighed i dit eget land (dvs. Landbrugsstyrelsen). Nogle danske sortsejere har også lavet deres egen hjemmeside, men den er rettet mod arter som bruges i Landbruget (https://sortsejere.dk/).
Så du er faktisk på herrens mark, for systemet er slet ikke gearet til amatører. På den anden side er UPOV så vidt jeg ved heller aldrig blevet håndhævet overfor privatpersoner i DK.
Skrevet af: Jakob B., 19. juli 2019 kl. 16.24
Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at afgrænse det.
Men som jeg forstår det nu, så kan man ikke komme galt afsted, så længe man ikke opformerer frø med frøsalg for øje.
Eller kan det også gå galt, hvis man selv avler videre på frøet og f.eks. anvender afgrøden i en pizza, som man sælger og tjener en masse penge på.?
Der står, at det kun gælder grøntsagsfrø.
Hvis det er korrekt, hvordan defineres gruppen af grøntsager så, når det skal være juridisk helt skarpt.?
Skrevet af: Claus K Madsen, 19. juli 2019 kl. 16.35
Sortsbeskyttelse under UPOV konventionen gælder både grøntsagsfrø, korn, ja vel alle de spiselige kulturplanter.
Hvis du har købt frøene legalt må du gerne sælge afgrøden f.eks. som en pizza, men du må ikke sælge frøene som såsæd uden nærmere aftale med sortsejeren. Du må som jeg forstår det heller ikke forære såsæd af en beskyttet sort væk.
Skrevet af: Jakob B., 19. juli 2019 kl. 18.52
Problemet, som er delvist løst, burde omhandle grøntsager.
haveselskabet.dk/det-mener-vi-om-grontsagsfro
”Bekendtgørelse om grønsagsfrø”
Men der er knapt enighed om, hvad en grøntsag er.
Grøntsag
da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%B8ntsag
"ikke regnes for at tilhøre grupperne blomst, frugt, nød, urt, krydderi, korn eller gryn."
Skrevet af: Jakob B., 19. juli 2019 kl. 19.08
Jeg har heller ikke helt fundet ud af endnu, hvordan jeg nemt og sikkert afsætter 70.000.000 stk gratis Sommerfuglebusk frø til danskerne. :-)
@Freya Grossmann - svar 12
Kan du vide, at alle på opslagstavlen er parat til at bøvle med at sende noget.?
Jeg tænker, at man ved henvendelse som det mindste selv bør være parat til at sende en frankeret svarkuvert.?
Skrevet af: Lars Holt, 19. juli 2019 kl. 21.23
@Jacob B
Hos Frøsamlerne er der en standardtakst for forsendelse, der dækker op til 100 g.
Hvis nogen sætter frø eller planter på del jorden, så må vi gå ud fra, at de mener det alvorligt.
Får de "udsolgt" sender de nok en mail om situationen!
Skrevet af: Claus K Madsen, 19. juli 2019 kl. 21.56
@Jacob (17). Der findes tilsvarende en bekendtgørelse om sædekorn og en om avl m.v. af kartofler. Der er lignede udtagelser for ikke erhvervsmæssig brug i disse.
Undtagelserne gælder kun de regler som er bekendtgørelsen og ikke sortbeskyttelsen under UPOV eller evt. andre internationale regler og aftaler.
Skrevet af: Jakob B., 20. juli 2019 kl. 8.48
Det er noget bananrepublikansk rod, at frø, som er sortsbeskyttede, ikke er mærkede.
Det ligner nærmest et forsøg på bondefangeri.
De økologiske frøavlere uden sortsbeskyttelse burde udnytte situationen og påføre deres frøposer en grøn tekst:
"Producenten af denne frøpose mener, at økologer skal hjælpe hinanden, og det derfor er tyveri at tage patent på frø.
Frøene i denne pose er derfor ikke sortsbeskyttede.
Du må dermed opformere frøene og avle videre på dem og blive millionær på det, uden du krænker frøproducentens rettigheder."
En sådan påskrift ville gøre posen mere værd for mig, og samtidigt ville den kaste en velfortjent mørk skygge over alle andre frøposer, som ikke er påført teksten.
Men det vil desværre stadig ikke helt løse problemet omkring frøbytte, som fortsat må være en tillidssag, hvis man ønsker at bevare et kommercielt potentiale.
Skrevet af: Claus K Madsen, 20. juli 2019 kl. 9.59
Jeg tror nu ikke det er et forsøg på bondefangeri, nok nærmere et udtryk for at branchen anser privates frøbytte for at være et så perifert problem at de ikke vil bruge kræfter på det.
Hvad skulle formålet også være med at bytte de sorter som findes i almindelig handel? Portoen hvis du skal sende frø er dyrere end frøene er hos plantecenteret eller i supermarkedet.
Men jeg vil give dig ret i at det burde stå på pakken. Jeg synes i tillæg at sortsbekyttelsen burde være tidsbegrænset ligesom patenter.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Gratis økologiske frø og planter