Forum

Podekviste af Gråsten æble

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 18. februar 2019 kl. 12.59

Er der nogen der vil af med nogle podekviste fra Gråsten æblet - gerne den røde variant.

Jeg har efterhånden en del æblesorter - men jeg mangler specielt dette æble, som er en af de rigtig gode gamle spiseæbler - og endda udråbt som dansk nationalæble (skønt det vist faktisk nok er af udenlandsk oprindelse).

Hvis du vil sende mig nogle kviste, skriv venligt en personlig e-mail besked.

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 18. februar 2019 kl. 13.54

Gråsten er vel ikke mere udenlandsk end at det stammer fra Sønderjylland og blev beskrevet mens området var under tysk herredømme. Nogle klogeåger vil af den grund at det skal hedde "Gravensteiner".

Man kan bestille podekviste hos pometet med det er vist for sent for denne vinter.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 18. februar 2019 kl. 14.44

Jeg har nu læst mig til Gråsten æbler i virkeligheden stammer fra Frankrig, og derfra importeret til Gråsten.

Pometet er blevet "big business". For år tilbage kunne man få næsten så mange podekviste fra gamle æblesorter som man ville for næsten ingen penge, stort set kun til at dække forsendelsesomkostningerne. Nu skal man betale 100 kr. pr. podekvist og mindstekøb er 300 kr. + forsendelsesomkostninger.

Og nej det er ikke for sent at tage podekviste - med den metode jeg bruger til at pode med.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 18. februar 2019 kl. 15.40

Jeg mente også bare at det var for sent at få podekviste fra pometet for de skal bestilles inden 31/12 ;-)

Jeg kan se du har ret i at der findes en overlevring om at det skulle stamme fra Frankrig, mens andre mener at vide at det opstod som en frøplante på Gråsten slot. Det er nok svært at afgøre hvis sorten ikke længere findes i Frankrig under et oprindeligt navn. Historien om at det kommer fra Frankrig kan jo evt. også bare være et forsøg på at få æblet til at lyde lidt finere.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 18. februar 2019 kl. 15.47

Se forresten også her:
ing.dk/artikel/dansk-forsker-saetter-nye-grene-paa-aeblesorternes-stamtrae-193561

"Ifølge traditionelle kilder stammer Gråstenæblet oprindeligt fra en podekvist hjembragt fra Frankrig.

Ud over de danske sorter har Bjarne Larsen inddraget flere europæiske sorter i sin analyse, men det har ikke været muligt ad den vej at sige med sikkerhed, hvor og fra hvem Gråstenæblet har sin oprindelse."

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 18. februar 2019 kl. 17.48

Spændende med den forskning om æblesorternes stamtræ, med brug af DNA-analyser til at bestemme hvor de stammer fra.

Jeg har selv eksperimenteret med plantning af æblekerne fra bla. Filippa og et sommeræble (måske Drejæble). Jeg plantede ca. 50 kerner - og nu er der ca. 15 træer tilbage. Et par af dem er blevet til udmærkede spiseæbler, og nogle kan bruges til madæbler. Især et sommeræble er blevet ret godt, det har en god smag, det er stort (ca. 10 cm). og så bliver det modent allerede sidst i juli måned, før alle andre æbler.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Chris J., 19. februar 2019 kl. 18.36

Deljorden.dk kan også være et godt sted at spørge.

Nyt svar til emnet »Podekviste af Gråsten æble«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Podekviste af Gråsten æble

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider