Skrevet af: Martin Baltser, 11. april 2017 kl. 17.10
Kære alle.
Vi er to god venner og kollegianere fra Århus, som i år har fundet på at lave en lille konkurrence mellem venner hen over sommeren - nemlig en altankassedyst! Det gælder i bund og grund om at have de flotteste og mest særprægede altankasser, og hertil mangler vi lidt inspiration og hjælp! (Vi vil jo mægtig gerne vinde :-)
Vi har bestemt os for at alt i altankasserne skal kunne spises og derfor vil vi høre om nogen sidder inde med lidt mere særprægede krydderurter som f.eks Anis Isop, løvstikke eller andet sjovt, da nogle planter er sværere at anskaffe end ande.
Vi håber sådan nogen kan hjælpe og inspirere :)
Vh Karen og Martin
Skrevet af: Ayoe B. P., 11. april 2017 kl. 22.56
Sk... sjov idé. ;)
MEN.... I bør nok tænke planter som fx. løvstikke ud af planen, da det er en plantetype der bliver stor og sandsynligvis vil kvæle alt andet i jeres altankasser.
Med andre ord, find nogle krydderurte-typer, som ikke bliver for store - og ellers "knæk & bræk" til jeres projekt. <3
Mvh. Ayoe ;)
Skrevet af: Iben H., 12. april 2017 kl. 0.12
Ja, det lyder sjovt:-)
Hvor meget plads har I at rutte med? Er det en enkel altankasse?
Skrevet af: Claus K Madsen, 12. april 2017 kl. 0.52
En mynte til mojito. Måske nogle spiselige blomster...
Skrevet af: Martin Baltser, 12. april 2017 kl. 7.34
Vi har en del plads, alt efter hvad vi skal bruge. Sidste år havde vi 4 altankasser og tre krukker
Skrevet af: Tine Horsum, 12. april 2017 kl. 12.31
Blomsterkarse fås i mere eller mindre klatrende udgaver og i et væld af farver. Blomsterne har en lidt skarp karsesmag. Lavendel, morgenfrue og (velduftende) kamille kan alle spises. Timian fås i flere varianter (citron fx). Citronmelisse (hjertensfryd) er også god i fx kolde drinks/desserter.
Mynte er nævnt- men fås også i et væld af smage. Og så er der jo også pebermynte.
Salvie (krydderurteudgaven) er også fin. (Med gråligt løv og blålilla blomster)
Solsikker fås i krukkeegnede (lave) udgaver.
Og så er der karse! Den blive omkring en halv meter høj med små hvide blomster- ikke mange kender den i den voksne form, vi spiser jo mest kimplanterne.
Cocktailtomater kan også gro i krukker og ærter.
Så er der lidt at tænke over! ;-D
Held med det! (Y)
Med venlig hilsen Tine
PS: Sidst jeg købte frø var herfra:
www.froetorvet.dk/
Men de her er også ok:
kridtvejsplanter.dk/?gclid=CI3d2KjbntMCFQleGQodlDIIrA
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Altankassedysten