Skrevet af: Martin Lyngsø Hougaard, 31. oktober 2016 kl. 23.30
Hej.
Jeg kunne godt tænke mig nogle hasselbuske på min land ejendom. Er der nogle der vil af med nogle? Det må være alt fra buske til stiklinger. Helst inden for en times kørsel fra Jelling :)
Skrevet af: Peter A., 1. november 2016 kl. 9.45
Du kan da bare så nogle nødder , det er meget let og billigt.....
Skrevet af: Martin Lyngsø Hougaard, 1. november 2016 kl. 10.04
Hvor kan jeg få nødder fra? Vel ikke de tørrede man køber til jul.
Jeg købte for to år siden to forskellige sårter af hasselbuske ved en planteskole, men de er aldrig blevet større end de var den gang. Skal de have noget specielt jord, eller er der andel man kan gøre?
Skrevet af: Claus K Madsen, 1. november 2016 kl. 10.24
Hvis man vil dyrke hassel for nøddernes skyld bør man vælge storfrugtet hassel, som er en anden art end den man bruger i læbælter og lignende. Den giver som navnet antyder meget større nødder. Der er forskellige navnesorter; Zellernød, Halleske kæmpe, Lambert Filbert mfl.
Normalt er de ikke vanskelige at få held med. Kan du beskrive voksestedet nærmere? så kan vi måske finde problemet.
Skrevet af: Martin Lyngsø Hougaard, 1. november 2016 kl. 11.46
Det var ihvertfald nogle jeg købte som skulle være gode at spise.
Købte to forskellige sorter da de ikke skulle kunne selv bestøve.
Først havde jeg dem til at stå på en åben mark hvor vinden kan blæse fra Vest til øst. Så flyttede jeg dem ind bag et læ hegn som var vest for busken, men så blev jeg bange for at de ikke fik sollys nok, så nu står de i et læ hegn der går fra øst mod vest på den sydlige side, men lidt beskyttet at et hyldetræ øst for buskene :)
Har bare gravet et hul ned i græsplænen og puttet dem i der så tænker der måske er noget luft omkring rødderne så de ikke kan få ordentlig fat.
Hvad med at jeg tager dem op og så planter dem i muldjord blandet med hønse møg?
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 1. november 2016 kl. 12.05
Det var godt nok mange flytninger. Det tager et par år inden hassel får etableret sig og kommer i god vækst...- og så tager pokker til gengæld ved dem
Flyt dem endelig ikke igen, du er allerede godt igang med at stresse dem ihjel. Med to flytninger på to år, har rødderne haft neget dårlige vilkår for at udvikle sig, fordi de er blevet forstyrret.
Lad dem få fred et par år og se så om ikke de kommer sig.
Skrevet af: Tilde P., 1. november 2016 kl. 12.39
Hej.
Da vi for mange år siden plantede hasselnøddehegn, fik vi det råd at sætte en vild for hver 2-3 af de storfrugtede sorter for at opnå så god bestøvning som muligt.
Mon ikke dette stadig er et godt råd?
Vh. T&HPP
Skrevet af: Anonym bruger, 1. november 2016 kl. 12.44
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Martin Lyngsø Hougaard, 1. november 2016 kl. 13.31
Vil også rigtigt gerne have plantet et vildt hegn med dem, men vil helst ikke give 2-300 kr pr plante, når jeg ved at man nemt kan lave stiklinger, og så tænkte jeg også at det ville være fint at blande lidt, hvis der var nogle der havde nogle forskellige stiklinger.
Ja ved godt de er blevet flyttet meget, men blev i tvivl om placeringen var god for dem, de må vist ikke stå i for meget sollys.
Skrevet af: Lars Holt, 1. november 2016 kl. 13.53
Almindelig hassel bliver brugt i skovbryn for at skabe læ i skovbunden, så den må kunne tåle lidt af hvert.
Skrevet af: Tilde P., 1. november 2016 kl. 14.33
Hej Martin.
Prøv at søge lidt rundt på nettet. Der er planteskoler der har specialiseret sig i at lave mange forskellige planter til hegn og vildtplantninger. Der fås planter normalt i 25 stk. barrodsplanter til en rimelig pris, og de bliver tilsendt, selvf, mod rimelig fragt.
Vh. T&HPP
Skrevet af: Tilde P., 1. november 2016 kl. 14.50
@Martin.
Jeg har prøvet at søge lidt på hassel.
Der er flere muligheder for planteskoler med hassel i bundter med 25 stk. barrodsplanter til priser på 10-12- 15 kr pr stk. +moms alt efter størrelse.
Vh. T&HPP
Skrevet af: Boi Jensen, 1. november 2016 kl. 19.52
Hej Martin m.fl.
Hassel er noget af det mest sejlivede når de først er etableret og det er både de vilde frøformerede og de storfrugtede, men i begyndelsen tåler de ikke konkurrence fra f.eks. græs - og de skal have vand nok i vækstsæsonen.
Derefter tåler de skygge og konkurrence fra andre træer og buske og så er der forskellen på de frøformerede og de storfrugtede, som skal være rodægte, for hvis de podes, ender man som oftest med den vilde hassel, de er podet på.
De storfrugtede giver normalt nødder i 4-5 års alderen og de fleste der sælges er 2 eller 3 år gamle, de frøformerede giver først nødder i 10 års alderen og de er ganske små, smagen er meget variabel og det kan da godt være vi kan finde nogle af dem, der er værd at spise, men det er en frygteligt arbejde at knække så mange, at det giver en håndfuld. Der er en årsag til at du på enkelte restauranter kan få serveret friske hasselnødder som oftest er af sorten Lambert Filbert, Webbs Price Cobb eller Lang Tidlig Zellernød.
Og så behøver storfrugtede hassel altså ikke koste hverken 200 eller 300 kr. stykket.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 2. november 2016 kl. 8.42
jeg tror du ikke har vandet nok i tørre perioder - det straffes
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Hasselbuske