Skrevet af: Jakob Miland, 21. november 2015 kl. 22.08
Hej allesammen,
Efter at have erhvervet mig et mindre stykke jord, vil jeg (blandt meget andet) gerne prøve at dyrke korn. Vi snakker helt small-scale 12-20m^2
Jeg har tænkt over nøgenbyg da dens brug som "bygotto" tiltaler mig, men vil også gerne prøve en anden sort.
I hvert fald står jeg nu med det problem at jeg skal fremskaffe såsæd til forsøget og jeg aner ikke hvor en almindelig privatperson kan skaffe sig så små mængder korn som jeg behøver.
Håber at der er nogen der kender til et sted, eller evt. selv ligger inde med nogle korn
De bedste hilsner,
Jakob
Skrevet af: Anonym bruger, 21. november 2015 kl. 23.19
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 21. november 2015 kl. 23.23
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 21. november 2015 kl. 23.27
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Willy N, 22. november 2015 kl. 0.00
@Jakob
Du skal nok være opmærksom på, at mange at de nye kornsorter med interessante navne, mister en del af egenskaberne når de dyrkes idag.
F.eks. er svedjerug er i virkeligheden forbundet med svedne marker og Ølands hvede har oprindelig vokset på en helt anden undergrund end vi har i Danmark (på Øland kender man ikke til det tykke muldlag, som vi har i Danmark. Kalken ligger tæt på overfladen).
Både svedjerug og Ølandhvede har en anden smag end h.h.v. rug og hvede som vi kender den. Der er et - måske to - steder på Øland hvor der dyrkes Ølandshvede (det er besværligt at dyrke. Bl.a. p.gr.a. de lange strå er ringe udbytte) og melet adskiller sig fra hvad der kan købes herhjemme. Det vil sikkert også være tilfældet hvis svedjerug blev dyrket på svedne marker.
Men det er et fin indgang at dyrke korn, som ikke skal males.
Idag males alt for meget korn, rundt omkring, på alt for små sten som gør, at kornet bliver for varmt.
Så vent med at dyrke korn der skal males, til du har en aftale med en møller med ordentlige sten. De små hobbykværne duer ikke. Med mindre de kører meget, meget langsomt og så tager det timer, at male et par kilo mel.
(Men f.eks. hele korn af Øland er ganske lækkert i alt brød hvis de forinden har stået i blød i 5- 6 dage).
Linkene ovenover er oplagte og ellers kontakt bønder der dyrker de sorter som du interessere dig for).
Skrevet af: Claus K Madsen, 22. november 2015 kl. 0.10
Hej Jakob
Hvis du vil dyrke specielle kornsorter i lille skala foreslår jeg:
1) Hele kerner som sælges til spisebrug af f.eks. Aurion. Jeg har set bl.a. enkorn og kamut solgt på denne måde. Jeg har ikke testet sprireevnen, men jeg går ud fra de ikke er varmebehandlede eller lignende.
2) Kontakt Mørdrupgård/Per Grube: moerdrupkorn.dk/saasaed.html
Han har arbejdet en del med at afprøve og opformere specielle/gamle sorter fra genbankerne.
Nordisk genbank er primært en resource for forskning og forædling. I et vist omfang leverer de til private, særligt grøntsagsfrø, men man skal regne med små pakker på 10-100 frø. Det er i hvert fald hvad jeg plejer at få. På den måde vil den første sæson vil gå til opformering.
Skrevet af: Jakob Miland, 22. november 2015 kl. 10.22
Tusind tak for jeres gode svar, der er noget at tage fat på! Jeg tænker umiddelbart at prøve at tage kontakt til Frilandsmuseet, da loddet alligevel ligger tæt på.
Når jeg læser lidt om korn på internettet, bliver der omtalt vår- og vinterkorn. Er det korrekt forstået at vårkorn sås om foråret og omvendt? Og er der nogen der ligger inde med en god bog el. lign. om at dyrke korn på lille(!) skala?
Skrevet af: Claus K Madsen, 22. november 2015 kl. 11.08
Det er korrekt. Det er for sent at så vintersæd, men de gamle kornsorter er nu også oftest vårtyper.
Skrevet af: Gartner Duun, 22. november 2015 kl. 12.00
Hvis du Googler de forskellige mel typer så dukker der flere producenter op som dels sælger mel og dels sælger korn i 5 og 10 kg sække .
Det kan være at du kan kontakte dem
om de også vil sælge såsæd ved jeg ikke men det er værd at spørge dem .
Skrevet af: Gartner Duun, 22. november 2015 kl. 12.07
Jeg fandt lige et sted der hed Falslevgaard mølle
Hvad med at spørge Camilla Plum? . Evt også om dyrkningen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Dyrkning af korn