Forum

Rådne ærtebælge

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Theresa B., 14. september 2015 kl. 13.19

Jeg har samlet ærtebælge ind og lagt dem i en trækasse, hvor de har ligget i en uge eller sådan udenfor. Det var ikke så smart da det har regnet en hel del og de er blevet helt våde og klistrede. Kan de stadig bruges som frø næste år?
Jeg har nu lagt dem på en trærist og taget dem indenfor så de kan tørre.

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 14. september 2015 kl. 13.45

Du skulle lave en spireprøve.
Tag frøene ud af bælgene og tør dem ved ikke for meget varme.
Kom 5-10 tilfældige frø i køleskabet nogle dage for at ophæve eventuel spirehvile.
Derefter på en tallerken med et par lag våd køkkenrulle. Puttes i en plasticpose og sættes i et rum med 20-22 gr.
Efter 5-10 dg. vil det vise sig, om de er værd at gemme på.

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 14. september 2015 kl. 13.57

Ærter til frø høstes, når de er tørre på planten.
Derefter pilles bælgene af og lægges til tørre i to til tre uger. Jeg har prøvet at samle alle planterne ind, og lægge dem til tørre. Det gik fint, men de hang sammen som ærtehalm, så det var efterfølgende et meget stort arbejde at finde bælgene og høste dem.
De er derefter nemme at bælge. Jeg lader dem yderligere tørre, inden jeg pakker dem væk.

Tør dine ærter, og så en lille portion ud i første halvdel af marts (afhængig af vinteren). Så kan du se, om det er umagen værd at så resten.
Hvis ikke de er spirede eller mugne, tror jeg ikke der vil være noget problem. Jeg har selv høstet meget våde ærter med jordkontakt.

Nyt svar til emnet »Rådne ærtebælge«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Rådne ærtebælge

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider