Skrevet af: Mads K., 10. januar 2015 kl. 15.32
Hejsa
Jeg skal til at anlægge min første have. Der er næsten ingenting i haven, og derfor er jeg begyndt at planlægge hvordan jeg vil lave haven. Den er virkelig tom, og derfor vil jeg gerne have noget beplatning, sten og blomster mm. Derfor søger jeg egentligt alt hvad der er muligt. Jeg har ikke nogle specifikke ting jeg egentligt ønsker, og jeg har desværre ikke noget at bytte med endnu. Men det skulle jo meget gerne komme næste år, hvor jeg kan byde ind til nogle andre herinde som mangler noget.
Håber der er nogle som har for meget af nogle planter, sten, blomster eller andet, og som har lyst til at bortgive det til en nybegynder i havens verden :-). Jeg kører mellem Aalborg og Århus hver dag.
mvh Mads
Skrevet af: Freya Grossmann, 10. januar 2015 kl. 19.10
Det er ikke nødvendigt, at have noget at bytte med. Hvis man har for mange stauder fx, vil de ofte gerne af med de overskydende, især hvis de får hjælp til opgravning.
Det er lige lidt for tidligt til at folk deler stauder, eller til at de har for mange forspirede planter. Men hav tålmodighed!
Prøv også at holde øje med deljorden.dk eller kig på dba.dk - jeg fik selv gravet en taks og en elefantgræs op på den måde. De var uønskede, da vi overtog haven.
Og jeg har så skaffet en masse planter ad de to kanaler. Også frø.
Start evt. Med sommerblomster/enårige, så får du lidt tid til at bedømme haven, placere bede og finde ud af, hvad du virkelig ønsker dig i haven.
Skrevet af: Anja Egeriis, 11. januar 2015 kl. 8.12
Der er også en masse grupper på Facebook, hvor der byttes og gives planter væk - men du har jo lige et måneder, som du kan bruge til at finde ud af, hvad du kunne tænke dig :)
Skrevet af: Mette Lund, 11. januar 2015 kl. 8.51
Hvor i landet bor du?
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 11. januar 2015 kl. 8.52
hvis du kommer til kalundborg henad foråret så har jeg en del forskellige stauder og buske du ma få
Skrevet af: Mads K., 11. januar 2015 kl. 9.12
Hejsa
Mange tak for svarene. Jeg er medlem af en del forskellige facebook grupper, men det har ikke givet pote endnu :-) Jeg bor i Aalborg, men er i Aarhus hver weekend. Det er måske for langt væk fra dig Mette?
mvh Mads
Skrevet af: Mette Lund, 11. januar 2015 kl. 9.34
ja, jeg bor i Nordsjælland, så det er næsten så langt væk som det kan være!
Skrevet af: Lis P., 11. januar 2015 kl. 10.11
Mads der kommer også masser af plantemarkeder her hen over foråret, bl.a ved jeg der er nogle stykker i og omkring Ålborg, samt her omkring Randers, samt der er et kæmpe et ved botanisk have Århus d. 17 maj
Skrevet af: Freya Grossmann, 12. januar 2015 kl. 17.24
Gå på biblioteket, og lån fx gyldendals store havebog. Den - og andre - er god vinterlæsning m mange fotos til inspiration :)
Skrevet af: Disa Persson, 28. januar 2015 kl. 12.06
Hej Mads
jeg har lidt forskellige frø af sommerblomster, hvis du er interesseret vil jeg gerne sende dem til dig
mvh Disa ved hvordan det er at være ny haveejer :-)
Skrevet af: Elisabeth B., 13. april 2015 kl. 16.37
Hej
Jeg har også forskellige frø, som jeg gerne sender mod betaling af porto:
Valmue - Blandet - vist mest i lyserød/lilla med flosset kant.
Hvide jacobstiger - Staude
Blå jacobstiger - Staude
Staudelatyrus - blanding af hvide og lyserød/pink
Hvid stokrose
Lyserød stokrose
Blandede stokroser
Alm. Tergetis
Blå kantbæger
Vist nok sølvfredløs (lysimachia ephemerum)
Er der noget, der har interesse?
MVH
Elisabeth
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Planter / blomster