Skrevet af: Bente Poulsen, 25. februar 2014 kl. 19.18
Jeg er i gang med at finde flerårige grøntsager til min have og er blevet meget interesseret i Evighedsporrer. Hvis du har nogen, eller kender nogen som har, så hører jeg gerne om det. Jeg betaler gerne porto eller bytter med andet.
Skrevet af: Freya Grossmann, 25. februar 2014 kl. 19.39
Det lyder næsten for godt til at være sandt...
Men Kender du naturplanteskolen.dk? De har specialiseret sig i flerårighed grønsager, så måske har de, hvad du søger?
Skrevet af: Bente Poulsen, 25. februar 2014 kl. 21.13
Hej Freya
Tak for svaret.
Nej, dem kender jeg ikke, vil kikke på det. Det lyder rigtig godt, måske har de flere interessante planter. Jeg har foreløbelig anskaffet frø af strandkål og den flerårige portugisiske bladkål. Vil også gerne have fat i noget peberrod, men Rom blev jo ikke bygget på én dag ; )
Skrevet af: Bente Poulsen, 25. februar 2014 kl. 21.16
Nåe, ja, og så er der nogle dejlige etageløg på vej til mig, dem er jeg også rigtig spændt på ; )
Skrevet af: Lone Brems, 25. februar 2014 kl. 21.16
Hej Bente Poulsen
Hvis du nu ikke får held med "Naturplanteskolen", så kan du prøve at kontakte frøsamlerne (www.froesamlerne.dk), som havde Evighedsporre på byttelisten i 2008 og en anden sort - men også flerårig - i 2013. Måske kan det lade sig gøre at finde frem til nogen, der gerne vil dele ......
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Bente Poulsen, 25. februar 2014 kl. 21.34
Hej Lone, tak for det, men der skal man vist helst være medlem, for at kunne bytte, er det ikke rigtigt?
Skrevet af: Freya Grossmann, 25. februar 2014 kl. 21.41
Peberrod burde kunne skaffes via deljorden, da mange har den som ukrudt...
Ellers har bilka peberrod i havecentret i denne uge.
Skrevet af: Bente Poulsen, 25. februar 2014 kl. 22.16
Tak Freya, jeg har lige oprettet mig på deljorden. Et super sted, elsker ideen bag. Jeg håber at kunne bytte mig til det meste, også evighedsporrerne, hvis de altså ikke er for sjældne.
Er desværre langtidssygemeldt og så er man jo nødt til at tænke sig godt om, for at få enderne til at nå sammen ; )
Kan faktisk godt være jeg kender nogen i min umiddelbare nærhed, som gerne vil af med noget peberrod, det vil jeg lige undersøge først.
Skrevet af: Anja Egeriis, 26. februar 2014 kl. 7.06
Jo - man skal være medlem af Frøsamlerne for at kunne få frø fra frølisten der :)
Et medlemskab kan i øvrigt anbefales, Bente Poulsen - måske et fødselsdagsgaveønske?
De har en del ting, som du ville være interesserede i!
Jeg har nogle frø af Carantan - Staudeporre. De er et par år gamle, så jeg garanterer ikke for spirekvaliteten, men send mig lige en besked, så vi kan aftale nærmere.
mvh
Anja
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Evighedsporrer, frø el. aflæggere ønskes