Skrevet af: Hanne Kjøller, 28. marts 2012 kl. 16.16
Hejsa.
Jeg har nogle planter jeg skal af med. Min mor, der er meget botanisk interesseret, ville sidste år artsbestemme en for hende ukendt plante i min forholdsvis nyerhvervede gamle have.
Det viste sig at der var tale om en, eller mange, Scopolia carniolica. Den viste sig desværre også at skulle være voldsomt giftig og hallucinerende. Da jeg har små børn i haven, føler jeg mig nødsaget til at skaffe den af vejen.
Jeg har bare rigtig svært ved at losse den i containeren. Den er pæn, i god vækst, og kan jo ikke gøre for at den er giftig...
Så hvis der er nogen der vil have den, er I velkommen til at afhente. Jeg bor i Vanløse og kan kontaktes på mail; kohlmets@hotmail.com
Mvh Hanne
Skrevet af: Lone Nielsen, 29. marts 2012 kl. 0.49
Der er rigtig mange planter i vores haver, som er giftige. For eksempel noget så almindeligt som liguster, snebær, blomster af påskelilier, liljekonvaller, bladene af rabarber m.m. Jeg tror ikke, man kan sikre børn 100% mod giftige planter i haven, og i den omgivende natur. Det, jeg prøver at sige er, at du aldrig kan vide dig sikker, når du slipper dine børn ud i den fri luft. Om det så er i haven eller i den vilde natur. Derfor er det vigtigt, at børn lærer ikke at spise noget i naturen, som de ikke ved, hvad er.
Skrevet af: ’Trine Petersen, 29. marts 2012 kl. 7.44
Lone har helt ret - det er svært at holde sin have 100 % fri for giftige planter og når man lige tror at NU er den der, læser man lige om en plante man ikke vidste var giftig.........fx. blev jeg meget overrasket da jeg for år tilbage fandt ud af at nerier er ekstremt giftige - dem har jeg jo altid haft i krukker på terrassen.
Jeg har også børn, som nu efterhånden er ret store og jeg har aldrig oplevet at de gik rundt og spiste blade fra planterne. Der hvor jeg har været forbeholden er når planterne har giftige bær - fx liguster, kaprifolie og laurbærkirsebær, for de ser jo så lækre ud så her er en reel risiko for at børnene spiser dem. Der skal så ret store mængder til og de smager ikke godt, så risikoen er ikke stor for en farlig forgiftning.
Mit budskab er egentlig som Lones at du kan aldrig sikre dig helt, så hvis du kan lide planten synes jeg du skal beholde den.
Skrevet af: Mette Rand, 29. marts 2012 kl. 13.11
Hej Hanne
Ja jeg vil bare så gerne bede om et par stiklinger, men jeg ved ikke om du måske kan overtales, til evn og sende dem, hvis jeg må, jeg betaler med glæde, kan godt forstå du er ked af og skulle af med den, den er så sød, men mine piger er voksne, så der er ingen der kommer i nærheden af den.
Hilsen
Mette Rand
Skrevet af: Hanne Kjøller, 14. april 2012 kl. 12.42
Hejsa
Jeg har såmænd både liguster-hæk, påskeliljer, liljekonvaller og digitalis i min have, så har ingen intentioner om en gift-fri have.
Denne art skulle bare være ekstrem giftig, som i dødelig, og hallucinerende, alle dele, og ikke noget man skal i direkte kontakt med uden handsker...
Vist ikke noget at spøge med, og da slet ikke med børn i haven.
Har bestemt heller ikke tænkt mig at lade børnene guffe løs i haven... -det er jo ikke får...
Selvfølgelig er kommentarerne skrevet i bedste mening, bare lige et svar for god ordens skyld...
Planten har fået nyt begejstret hjem. Første mand til mølle fik alt hvad vi kunne finde. Har dog lige fundet et lille skud mere, som går til en af alle de mails jeg fik de efterfølgende dage. Så der er altså ingen grund til at der er flere der henvender sig...
Bedste havehilsner
Hanne
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Sjælden og giftig plante søger nyt hjem.