Skrevet af: Tyge, 31. marts 2004 kl. 14.36
Er det muligt at have en stuebirk stående f.eks. i en havestue bare, der er frostfrit om natten?
Skrevet af: -Kennet-, 2. april 2004 kl. 15.24
Hej Tyge!
Ja, jeg kan ihvertfald ikke se, at der skulle være nogen som helst problemer i det!
–Kennet-
Skrevet af: Jane, 2. april 2004 kl. 17.52
Hej Tyge
Du kan sagtens have stuebirken udenfor om sommeren. Vores er allerede flyttet ud på terrassen (i læ) – den ser nemlig rigtig sørgelig ud. I år har den valgt at smide rigtig rigtig mange blade! Men erfaringen siger, at den kommer sig i løbet af sommeren.
Men jo, den skal selvfølgelig ind på kolde nætter.
/ Jane
Skrevet af: Heidi, 20. maj 2004 kl. 20.08
Jeg har en stuebirk som er begyndt at få nogle hårde grønne bæragtige udvækster der er på størrelse med ribs. Dette har jeg aldrig set før. hvad er det for nogle.
Skrevet af: Helle, 1. juni 2004 kl. 9.07
Er det muligt at beskære stuebirken, da den har tabt mange blade på nogle af grenene? Og hvornår?
Skrevet af: Brian, 8. juni 2004 kl. 15.15
Jeg har faktisk Skåret en stuebirk HELT tilbage. (Der er kun midter "stolpen" tilbage, og nogle enkelte korte grenstumper) Der var ingen blade tilbage efter beskæringen. Den er ved at skyde ny nu efter ca. 3 mdr.
Skrevet af: Lene, 14. juli 2004 kl. 21.12
Jeg har en stuebirk der er angrebet af nogle snegle-ligende dyr, der sidder på bladstænglerne og det yderste af grenene og de skaber en fedtet substans, der minder om det lus afgiver, og dette sukkerstads sidder på alle blade etc.
Hvad er det for nogle og hvordan får jeg dem til at gå væk?
Skrevet af: Sonja Baagø, 13. december 2004 kl. 20.46
Jeg har netop hørt, at det kan være giftigt for f.eks. småbørn at spise bladene af en stuebirk – jeg har et barnebarn, som snart kravler og i øvrigt putter alt indenfor rækkevidde i munden – er der noget om det?
Skrevet af: -Kennet-, 13. december 2004 kl. 20.52
Sonja;
ja, ligesom andre stueplanter med mælk, feks. kaktus, er stuebirken giftig. Dog ved jeg ikke i hvilken grad...
–Kennet-
Skrevet af: Jane Vestrup, 13. februar 2005 kl. 10.58
Hej
Vi har en stueplante stående, som min samlever kalder et figentræ. Det har små grønne figenlignende frugter, som ikke er større end en lillefingernegl, måske lidt mindre. De bliver med tiden gulrøde og falder så af. Jeg har set den kaldt noget i retning af krølbladet figentræ eller krølbladet birkefigen, man kan ikke finde noget om den. Mon I ved hvad det er for en. Selve planten er lidt buskformet med en smule hængegrene men også oprette grene. Bladene har form som alm. stuebirk, dog ikke blanke. Håber jeg kan få at vide hvad den hedder.
Venlig hilsen
Jane
Skrevet af: Sten Porse, 14. februar 2005 kl. 22.17
Efter din beskrivelse må der være tale om den *Ficus triangularis*, som jeg læser følgende om: Placeres lyst og ved stuetemperatur, men ikke i direkte sol. Gødes jævnligt, og vandes regelmæssigt.
Kilde:"Potteplanter fra Danmark", udgivet af Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU).
Skrevet af: Jane Vestrup, 15. februar 2005 kl. 20.28
Tja – tak for svaret, men iflg. FAKTA, hvor jeg så den i dag hedder den FICUS BENJAMINA CLEOPATRA, men jeg kan ikke slå den op nogen steder, og ved stadig ikke hvordan den så skal behandles,hvis det ikke er den du svarer på her ovenover!?
Venligst
Jane
Skrevet af: Sten Porse, 16. februar 2005 kl. 20.39
Alle sorter af Ficus benjamina (og altså også sorten ''Cleopatra'') skal behandles ens:
1. de skal stå så lyst som muligt uden at stå i direkte sol
2. de skal stå *køligt* om vinteren
3. de skal holdes vandet jævnligt, men ikke overdrevent og endelig ikke for meget om vinteren
4. de skal ses omhyggeligt efter for spindemider, som danner fine spind omkring de yderste skudspidser
Jeg håber, at dette kan hjælpe dig?
Skrevet af: Dorthe, 17. oktober 2005 kl. 13.31
Hejsa...
Jeg har en stuebirk som jeg godt kunne tænke mig at beskære, er der nogle tidspunkter på året, der er bedre end andre? Og er der nogen bestemt måde, man skal gøre det på?
Skrevet af: Jane, 17. oktober 2005 kl. 15.04
Jeg siger tak for det sidste svar og desværre er der gået spindemider i planten, sikkert p.gr.a. overvanding. Vi prøver nu at give den noget spray – Lusepuster – hedder det, håber det hjælper. Min kæreste er næsten grædefærdig over at planten er syg, da han har haft den i mange mange år. Det er godt nok synd for den var så fin. Vi håber den overlever, men der er meget spind, så den går nok til desværre. Er der andre gode råd mod disse kryb?
Venlig hilsen
Jane
Skrevet af: Christian Hansen, 19. oktober 2005 kl. 15.40
Hejsa.
Kan vores store stuebirk på 2 meter stå ude på vores lukket altan om vinteren. temperaturen ligger mellem 5 og 10 grader.
Mvh Christian og suzanne.
Skrevet af: Jess, 12. januar 2006 kl. 20.58
Hvad hedder STUEBIRK på latin?
MVH
Jess & Datter1
Skrevet af: Noname, 12. januar 2006 kl. 21.23
Christian Hansen og Jess & Datter...prøv lige at læse de andre indlæg, I kan alle sammen finde svar på jeres spørgsmål længre oppe!
Skrevet af: Dorthe Jørgensen, 7. maj 2006 kl. 11.13
Hej
Jeg har en stuebirk. Den er 2 meter høj og meget flot. Den er opstammet af fire grene, der er flettet. Mit problem er at den de seneste 2 år tror jeg, har fået et gevækst på midten af stammen. En svampelignende brun klump, der forbinder de fire stamgrene. Klumpen vokser og når man slår på den er den hård som sten, men bløder så en anelse med mælk. Kan jeg skære det væk eller hvad gør man?
Min datter på 16 år har samtidig fået allergi – hudkløe, som ifølge lægen ''blot'' er en hudreaktion (sart hud), da vi ikke kan finde anden årsag. Kan det være planten (jeg har læst at den kan give en sådan allergi)
Skrevet af: Dorthe Jørgensen, 7. maj 2006 kl. 11.13
Hej
Jeg har en stuebirk. Den er 2 meter høj og meget flot. Den er opstammet af fire grene, der er flettet. Mit problem er at den de seneste 2 år tror jeg, har fået et gevækst på midten af stammen. En svampelignende brun klump, der forbinder de fire stamgrene. Klumpen vokser og når man slår på den er den hård som sten, men bløder så en anelse med mælk. Kan jeg skære det væk eller hvad gør man?
Min datter på 16 år har samtidig fået allergi – hudkløe, som ifølge lægen ''blot'' er en hudreaktion (sart hud), da vi ikke kan finde anden årsag. Kan det være planten (jeg har læst at den kan give en sådan allergi)
Skrevet af: Helle Nørgaard, 7. maj 2006 kl. 19.47
Hej Dorthe
Jeg er meget allergisk, og der er mange planter jeg slet ikke skal røre ved uden handsker, en af den er stuebirk. Hvis jeg får saften på fingerne, bryder min allergi ud, så jeg har smidt min ud af stuen. Pelargonier giver mig også meget allergi, så dem beholder jeg i krukker i haven.
Helle – www.helleshave.dk
Skrevet af: Kim, 10. november 2006 kl. 11.48
Hej!
Jeg har en stuebirk, jeg købte den for et par måneder siden, den er næsten 2 meter høj og pænt stor, mit problem er bare at den smider utrolig mange blade (ca.10–15 om dagen) mange af bladene bliver gule og så falder de af. Jeg har kommet 4 gødningspinde i jorden og vander den med ca.1 1/2 liter vand hver søndag, jeg ved godt den er løvfaldende, men burde den smide så mange blade? den har mistet rigtig mange blade siden jeg købte den...
Skrevet af: Rikke, 24. februar 2007 kl. 13.36
Tip vedr. spindemider
Det er ret svært at få gift og andre midler til at virke effektivit mod dette utøj. Jeg har langt mere succes med bare at tørre de angrebne steder/det hvide spin af med en klud med lunkent vand. Det tager 5min og så er man af med dem! Nemt, hurtigt og ugiftigt
Skrevet af: Jane, 24. februar 2007 kl. 19.06
Hej Rikke
Det er lykkes mig at aflive disse kræ og spind, figenbirken lever i bedste velgående og vokser fint igen, så det kan lykkes, men det var langvarigt og den fik mange gange og noget af det fjernede jeg også med en klud, så med lidt tålmodighed og held, så har vi fået en fin plante ud af det igen.
Skrevet af: Pernille Eriksen, 14. maj 2007 kl. 12.51
Hej
jeg har for 32 måneder siden i Bilka købt en australsk ficus.
Den sætter mange nye blade, men taber ligeså mange. Ingen af bladene ser dårlige ud, de falder bare af. Den er ikke overvandet. Den får rimeligt lys, men ikke direkte.
Hvad sker der med den?
Pernille
Skrevet af: Overgartneren, 25. juni 2007 kl. 1.44
Den har plantepest. Intet mindre. Du kan skylde den med lunken letmælk. Det kurerer den øjeblikkeligt.
Skrevet af: Peter, 24. oktober 2007 kl. 13.33
Hej! Hvor kan man se hvordan sådan en stuebirk skal passes og have det? Har fået en. synes bare den taber så mange blad:-(Hvordan skal den have det med lys, vand osv...?
Skrevet af: Helle Nørgaard, 24. oktober 2007 kl. 15.14
Hej peter
Den vil tabe lidt blade her om efteråret, men ellers skal den stå lyst og have vand når den er ved at være tør. Lad den aldrig stå og være tør i flere dage, så bliver bladene gule og falder af, det samme sker hvis den står for mørkt.
Helle – www.helleshave.dk
Skrevet af: Jesper, 15. november 2007 kl. 11.37
Jeg har en Ficus benjamina som jeg har plantet i min Græske Skildpaddes bosted.
nogen der ved hvor man kan hendvende sig, hvad angår om den er giftig for min padde?
Mvh. Jesper
Skrevet af: Helle Nørgaard, 15. november 2007 kl. 12.00
Stuebirks blade er giftige. Jeg tror ikke din skilpadde dør hvis den spiser bladene, men den får ondt i maven, så jeg ville flytte den hvis jeg var dig.
Helle – www.helleshave.dk
Skrevet af: Susanne Sleiborg, 1. december 2008 kl. 13.34
Min stuebirk, som er en aflægger af en aflægger som jeg fik i 1980, er igen blevet for stor.
Den er oprindelig 3 planter, som jeg i begyndelsen stammede op og snoede. Det holdt jeg op med da een af planterne ligesom tog over og voksede meget mere end de to andre. Denne ene er nu omkring 2 m høj, og jeg vil gerne klippe den ca. en meter ned. Er det nu i den mørke tid jeg skal gøre det? Og kan jeg stoppe "blødningen" på een eller anden måde?
Skrevet af: Viana, 9. december 2008 kl. 18.45
Hej. Jeg har fået en stor stuebirk i sommers. Den er ca 2 meter høj, og nu er den begyndt at tabe bladene. Jeg tror der ryger omkring 20 blade om dagen, så hvis den fortsætter med det, så er der ikke eet eneste tilbage til marts. Det er både visne og grønne blade den taber. Der kommer stadig en masse nye lysegrønne blade. Der er selvvanding på den, og den står lyst i min stue. Hvad gør jeg galt? Jeg giver den vand når pinden er ca 3–4 cm fra bunden. Når den er helt fuld er pinden ca 20 cm oppe. Man kan ikke vande den for meget vel? Vil bare blive så ked af det, hvis jeg mister den. Hvad kan jeg gøre?
Venlig hilsen
Viana
Skrevet af: Anne Demant, 9. december 2008 kl. 20.44
Hej Viana,
Der er ikke noget unormalt i at stuebirk taber bladene efterår og vinter.
M.h.t. vanding ved jeg de kan få for meget vand, men hvordan det fungerer med selvvanding har jeg slet ikke forstand på.
Umiddelbart tror jeg nu bare at den husker den er et træ der "vildt" skal smide bladende.
Skrevet af: Karen Nielsen, 15. januar 2009 kl. 12.26
Er det luseangreb, når der sidder en hvid lille klat ved bladroden, det bliver herefter brunt og bladene gule. Den er hårdt angrebet og smider mange blade, hvad gør jeg. Min stuebirk er 2,5 m høj.
Skrevet af: Jarl, 13. februar 2009 kl. 22.45
Hej allesammen.
min ca. 2 meter høje stuebirk taber mange blade. jeg følger ellers det gode gamle råd med kold kaffe en gang i ugen. jeg har også købt gødningspinde. ellers er mit liv godt.
hilsen Jarl
Skrevet af: Lise Www.Smykkekreationer.Dk, 14. april 2009 kl. 21.40
Min stuebirk smider alle bladene – hvad gør jeg nu? udover at støvsuge?
Skrevet af: Anne Demant, 14. april 2009 kl. 21.53
Hej Lise,
Er det en "gammel" plante ser du om der er nye blade på vej, det er der sikkert, ompotter evt.
Hvis det er en ny plante kan det være den står for mørkt. (ja, det kan en gammel da også gøre, men så kender du den jo) Ovenover er der indlæg der handler om beskæring, det kan jo blive en mulighed, hvis ikke den sætter ret mange blade. Men hav tålmodighed.
Skrevet af: Karoline Karlsson, 1. juni 2009 kl. 12.01
Hej,
ved I om det er ok at sove i nærheden af en stuebirk? Nu for tiden har den mange gule blade som falder. Jeg kan ikke se nogen insekter el. lign. på den.
Hilsner!
Skrevet af: Eivin Knidsen, 1. juni 2009 kl. 15.32
Hvad skulle der være galt i at sove nær benævnte træ? Så hårdt falder bladene da vel heller ej, så at man ligefrem vågner af det! Stuebirken er et flot træ, der jo vokser i gaderne sydpå siger de kloge. Javel ja. Jeg har da også selv haft et par stykker gennem tiderne.
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: Blide, 29. september 2009 kl. 22.32
# 37Stuebirken er som nævnt giftig for nogle, men kun ved berøring af dens saft (hvilket som levende organisme kan indbefatte berøring af hele planten, stammer, blade osv.)
Skrevet af: Jess N., 22. maj 2010 kl. 22.24
For at en stuebirk ikke skal miste alle sine blade, skal den stå frit, det vil sige at den ikke må stå tæt op af noget; det kan være en væg, i et hjørne, eller bare op af noget.
Den skal have meget lys på begge sider, men ikke direkte, og vand den en gang om ugen, og evt. lidt mere om sommeren hvis der er meget varmt.
Den største fejl er at sætte den op af noget, min har fine grønne blade og mister kun få om vinteren.
Håber det kan bruges...
Skrevet af: Lene Jespersen, 30. juni 2011 kl. 11.41
Hej
Hjælp!!! Jeg har en stuebrik som er blevet alt for stor. Kan man skærre den ned? og Kan man få de grene man skærre af til at vokse igen? Jeg vil være rigtig ked af at miste den :-)
Lene
Skrevet af: Johan Præst, 30. juni 2011 kl. 13.58
Lene, ja, det har jeg selv gjort. Du skal naturligvis vide, at beskæring kan for stammen til at sætte flere skud.
Kærlig hilsen Johan Præst.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.