De danske æblers oprindelse.

Var Filippa på æbleskud i nabolaget eller havde hun virkelig fundet æblet i skoven ?

Dem af os, som sætter pris på Filippa æblet, kender nok også historien om Filippa Johannsen fra Hunstrup på Fyn, som hemmeligt plantede nogle æblekerner i hendes mors staudebed. Det blev oprindelsen til Filippa æblet, som endog kom på kongens bord. Et rigtigt eventyr, som vi er blevet så benådet med så mange af i Danmark.

Nu kan man jo nogen gange i skoven finde gamle forladte haver, så måske talte hun sandt, men hvis hun nu havde « fundet » det i en nabohave, havde hun nok ikke turdet fortælle forældrene om det, ligesom hun ikke fortalte om plantningen af kernerne før de var blevet til små træer.

Hvorfor sætter jeg nu spørgsmålstegn ved, at et af de bedste danske æbler skulle stamme fra et vildt træ ?

Første gang, jeg hørte en anden version af oprindelsen, var i en tysk bog af Franz Mühl : Alte und neue Apfelsorten. Han foreslår at Filippa måske stammer fra en kerne af Gråstener æblet. Da jeg læste dette, tænkte jeg, at han ganske enkelt ikke kendte den rigtige historie og derfor var det ligetil at foreslå Gråsten som ophav, som er det nok mest berømte danske æble.

Jeg bor siden 1976 i Alsace, hvor Gråsten (Gravensteiner) er kendt som det allerbedste august æble. Jeg har podet Gul Gråsten på et træ fra Danmark, Rød Ananas. Jeg har også et Filippa æbletræ i haven, som jeg har fået fra Danmark, da det er absolut ukendt hernede, da det var det æble, jeg fik æblegrød af næsten dagligt hele vinteren i min barndom. Vores have i Løgten med udsigt over Kaløvig og slotsruinen var en gammel æbleplantage, som åbenbart var blevet anlagt, da Filippa æblet var meget populært i første halvdel af 1900-tallet.
Hernede er jeg medlem af to « frugtklubber » syd for Strasbourg. Sådanne finder man i Alsace i enhver landsby med respekt for sig selv. Jeg foreslog formanden i den ene, Robert Fischer, at pode et dansk æble på en M9 grundstamme i klubbens frugtplantage, en grund sat gratis til rådighed af kommunen. Han podede så nogle kviste fra mit Filippa træ en dag i april måned, på den årlige podedag, hvor alle mulige podningsteknikker bliver fremvist. Det har nu båret frugt i flere år, og da jeg for nylig spurgte ham om hans mening om æblet, sagde han med det samme, at det mindede ham meget om Gråsten i formen, duften og modningstiden (august måned hernede for dem begge, Filippa lidt senere end Gråsten). De har også begge tendens til at falde ned inden de er modne. Den væsentligste forskel er Gråstens fedtholdige skræl.

Til illustration viser jeg herunder to nedfaldsæbler fra min have, Gråsten til venstre, Filippa til højre, taget den 9. august 2011.

Nu tænker nogen måske, at træet i skoven ved Hunstrup har været en anden dansk sort eller et vildtæble, som så er blevet bestøvet med pollen fra et Gråsten æbletræ. Dette er bare ikke muligt, da pollen fra Gråsten er ufrugtbare (triploide, Filippas pollen er derimod diploide og meget frugtbare). Et vildt æbletræs afkom forbliver nok også vildtæbler, selv om det skulle blive bestøvet fra et ædelt træ, så jeg er blevet mere og mere overbevist om at Filippas oprindelige kerne stammer fra Gråsten, selv om jeg ikke har svar på, hvad det er for en sort, den er blevet krydset med. Men dette kunne jo besvares med bioteknologiske metoder nu om dage, hvis nogen skulle få lyst og penge til at finde løsningen på denne gåde. Således har man fra oprindelsen vidst at Ingrid Marie stammede fra en Cox’s Orange kerne. Nu har man bevist, at den var krydset med Guldborg.
Problemet er, at alt nu om dage skal al forskning gøres op i mønt, og kan nogen forsker nu foreslå et økonomisk udbytte af at finde Filippas æblets forældre og få penge til projektet, eller skal vi nøjes med at tro på den smukke historie om det vilde æble, som blev til en ædel sort.
Jeg vil foreslå plantedirektoratet at interessere for Filippas genetiske baggrund, da det er et meget økologisk æble, som er resistent mod mange sygdomme. Så kunne vi samtidig få løst gåden om dets oprindelse.

Jeg er ikke i tvivl om, at både Gråsten og Filippa hører til Calvillerne, en gruppe meget kantede og ædelt aromatiske gamle æblesorter som er kendte i Mellemeuropa.
Gråsten skulle stamme fra en kvist af en sort som skulle hedde « Ville blanc », som blev sendt hjem i slutningen af 1600-tallet af en grev Ahlefeldt, som ejede Gråsten slot (se i Plantedirektoratets æblehave :

pdir.fvm.dk/graastenaeblerne.aspx?ID=11772).

Det navn kunne minde om en sort, jeg også har podet på mit Ananas æbletræ : Calville Blanche (eller Calville Blanc, som nogen gamle kilder kalder den), som også er et gult og fint aromatisk æble. Mit er dog et vinteræble, men der findes også tidligere calviller. Endelig kunne Gråsten stamme fra en kerne fra den oprindelige kvist, som blev podet ind på et æbletræ på Gråsten slot. Det er nok sandsynligt, da det danske ”Gravensteiner”træ er udbredt over hele mellemeuropa, som og kendt som stammende fra Danmark og er altså forskelligt fra andre sorter. Eller også er den oprindelige æblesort gået tabt i oprindelseslandet.

Denne ”æblehistorie” får mig til at tænke på H.C. Andersens Eventyr : Den grimme Ælling. Der er nogle, som mener at H. C. Andersen var et uægte barn af kongelig herkomst, men beviset mangler, ligesom for vore ædle frugter, Gråsten og Filippa.

Hej Hans
Tak for et spændende indlæg. Æbler er facinerende. Interessante oplysninger for mig som har tilbragt min barndom i en æbleplantage og derfor har et helt særligt kærligt forhold til æbletræer :-)

mvh Vibeke

Kære Hans
Sikken en historie! Tak for den (og tak for mailen og billederne)
kh Bodil (og Per)

Hej Hans

At Filippa skulle stamme fra et skovæble har jeg nu aldrig troet, men at der skulle være en forbindelse til Gråsten finder jeg ikke usandsynlig. Ser man på træernes vækst er de dog meget forskellige. Gråsten har en meget kantet grenbygning, som gør den meget let genkendelig modsat Filippa der har nogle meget lange og tynde skud, hvorpå den bærer æblerne.

For at vende tilbage til skovæblerne (Malus sylvestris) så bliver de ofte indplantet i læhegn. Jeg har de sidste år fået et par eksempler på storfrugtede og ganske velsmagende "skovæbler". Der er ingen tvivl om, at der en gang imellem sker en krydsning mellem et domesticeret æble og Malus sylvestris, hvor generne fra det domesticerede æble slår mest igennem og vi får et rimeligt velsmagende æble.

Jeg ved ikke om klimaforholdene kan spille ind på æblernes facon, men hvis der kommer én med en kasse Filippa og en anden med en kasse Gul Gråsten, vil det nu ikke være særligt svært at se, hvad der er hvad. Jeg bliver tit stillet overfor betydeligt sværere opgaver i bestemmelse af æbler.

Det er ellers et godt indlæg, som godt kunne føre til lange diskusioner andre steder.

Hej Villy

Tak for din kommentar. Du har helt ret i, at på trods af de mange lighedspunkter mellem Filippa og Gråsten er det let at skelne det ene fra det andet. Både træ og frugt. Også hernede i Alsace. Og alene duften af frugten er nok. Der er også den fedtede skræl, som er et kendetegn for Gråsten. Calville Blanc, som Gråsten måske nedstammer fra, har også dette kendetegn. (Se et billede af dette æble nedenfor fra d. 21 august 2011). Som det ses, har det en karminrød kind på solsiden, ligesom Filippa.
Hernede er langt de fleste Filippa æbler dog helt gulgrønne, fordi den røde farve kun udvikles når to betingelser er tilstede, direkte sol, men også kølige nætter, som er sjældne i Rhindalen i august.

I øvrigt talte jeg med formanden for vores haveforening. Han sagde at Filippa æblerne nu var modne på det podede træ. Han gentog også, at det klart var et Gråsten (Han mente med det, at de var i meget tæt familie).
For øvrigt slog jeg Gravenstein op i Wikipedia, og i den franske version skriver de, at franske og engelske eksperter mener det stammer fra en "heldig" kerne af Calville Blanc på Gråsten Slot (1760), mens tyske eksperter tror det er et italiensk æble indført til "Nordtyskland" (1669).

fr.wikipedia.org/wiki/Gravenstein

Jeg har også søgt Wikipedia for Calville Blanc. Det er en meget gammel sort, fra før 1600 i Normandiet og derfra i Wurtemberg, som er det tyske land i Rhindalen lige øst for Alsace.

fr.wikipedia.org/wiki/Calville_blanc_d'hiver

I øvrigt har set, at et meget populært fransk æble, Delbard Jubilée, er en krydsning af Golden Delicious og et andet dansk æble, Lundby Torp. Det har jeg ikke hørt om før. Er der nogen, som har det i haven? Det er et sundt vinteræble, har jeg set på forskellige danske æblelinks.

Jeg har fundet en engelsksproget hjemmeside "Orange Pippin", hvor en hvis Mr. J. Olsen i Vejle også mener, at Filippa stammer fra en kerne af Gråsten. Det kunne sjovt at få en kommentar fra ham, hvis han nu følger med i Havenyt.

Her er linket:

www.orangepippin.com/apples/filippa

Hej Hans
Jeg kender og laver Lundbytorp som en af de over 100 gamle sorter, jeg poder og sælger til private i hele landet og af og til også til udlandet.
Lundbytorp er fra landsbyen med samme navn på Sydsjælland, beskrevet i C. Matthiesen i hans frugttræsbog fra 1913, som beskrev danske sorter. Her står at træet er kommet frem fra kerne for "en del år siden" - altså er det noget over 100 år gammelt. Beskrivelse af frugten er med hvidt frugtkød med grønne årer, meget saftfuldt, marvet, lidt løst, af meget kraftig sød, stærk krydret fin vinsmag. Modningstid marts-maj eller måske februar til maj. Værd: ganske fortrinlig bordfrugt.
Så er der lidt til specialisterne - jeg stødte på sorten første gang hos private, hvor det stod i en forhenværende grusgrav 20 km øst for Holstebro, hvor der var mange sorter og ejerne havde denne sort som deres favoritsort.
Billede af frugten - taget på Pometet kan ses på min hjemmeside: www.de-gamle-sorter.dk