Forum

Blomsterbuketter i kompostbunken

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Søren Steensen, 9. april 2011 kl. 20.39

Jeg har i mange år kommet diverse småvisne blomsterbuketter i komposten. Tulipaner, som konen køber hos købmanden, roser, som min mormor ofte har med inde fra Magasin, eller bundne bukettet fra InterFlora og lignende blomsterbutikker.

Og så er jeg på det seneste kommet til at tænke på: Den slags er jo næppe økologisk. Er det egentlig ok at putte i kompostbunken? Vil der komme nogle fy-fy stoffer i komposten? Eller ikke? Eller kan man måske sige, at fordelene i det store perspektiv ved at kompostere buketterne overtrumfer evt. ulemper?

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Steensen, 13. april 2011 kl. 9.41

Jeg formoder, at årsagen til at ingen svarer, er at enten: Ingen kender svaret, eller at: Det er uproblematisk at smide buketterne på komposten...

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 13. april 2011 kl. 20.10

Jeg har også tænkt på problemet og er kommet frem til, at buketter ikke hører til på kompostbunken, men jeg har aldrig hørt/læst noget om emnet før.

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 17. april 2011 kl. 1.58

Hej Mette & Søren.

Jeg har i mere end 35 år komposteret "alt det" der kan kommes i det "grønne affalds-skralde-stativ" (eller hvad det kaldes dér hvor I bor), med rigtig godt resultat.
Selvom jeg igennem mange år, har haft mange sammenstød med min kommune, fordi de mente, at jeg modarbejdede deres system med rødt og grønt affald.
Men jeg sagde altid, at når det var det samme der kunne kommes i den "grønne spand", som det jeg lovligt måtte kompostere i min egen kompostkasse, så kunne det da ikke være forkert, det jeg gjorde her på grunden.

Jeg har for ca. 25 år siden fået kompostorm, som små hjælpere i komposteringsprocessen.

Min grund er på ca. 700 kvadratmeter incl. dér hvor huset står. I mit drivhus (10 kvadratmeter) bruger jeg hvert år ca. 19 alm. halmballer til at dyrke på, de giver jo varme ved deres komposterings-proces, og ender med at være næsten helt sterile på grund af den høje temperatur der dannes ved komposteringsprocessen (ca. 70 grader i 14 dage).
Den brugte halm køres ved årets afslutning ud, og over i kompostkassen, hvor det bliver blandet med "det grønne affald" fra det forgangne år.
Næste efterår køres ca. 1 kubikmeter kompost ud i haven.
Altså 19 baller halm og alt grønt affald fra hus & have ender med kun at fylde 1 kubikmeter..!
Derfor skal man passe på, med at give et for tykt lag i haven.
Det er meget gødningsrigt.!

Så langt så godt, MEN...

Da jeg/vi købte huset i 1977 var der ca. 35 cm. sokkel omkring huset, nu er der kun 5 cm. sokkel.!

Det er selvfølgelig fordi: Når man tilfører organisk materiale til haven, så bliver jorden mere luftig, og fylder derfor mere end før. Luften i jorden fylder også noget.!

Planterne er rigtig glade for den jord de efterhånden har at gro i.
Mit råd er: "Bare klø på, med at kompostere alt det grønne", det gavner jeres jord, og selvfølgelig de micro-organismer der gerne skulle nedbryde og omdanne alt det tilførte til gode næringsstoffer i jorden.
De omdannede micronæringsstoffer er lettere optagelige for planterne end kunstgødning er.
Vi skal ikke tro, at vi kan lave vores planet om, til et sted, hvor der er rent og ufarligt at færdes.!
Vi skal som mennesker tænke os om, før vi spiser af jorden.
Men også tænke på, at vi ikke kan leve uden de svampe og bakterier der findes omkring os.

Hvis komposteringsprocessen er så god, at temperaturen er højere end 45 grader, kan I også tilføre ukrudt med frø, som dør i temp. højere end 45 grader.
Vi mennesker kan heller ikke tåle en temp. højere end 42.

Med hensyn til ukrudtsfrø, bør man måske tænke på alt det frø, der er landet på jorden igennem flere tusind år.!
Det spirer først når det er mindre end 5 cm. fra overfladen.

Venlig hilsen
Holger
hope@post.tele.dk

Nyt svar til emnet »Blomsterbuketter i kompostbunken«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Blomsterbuketter i kompostbunken

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider