Skrevet af: Mette Jørgensen, 8. april 2011 kl. 21.35
Kære haveelskere.
Jeg har 2 små sønner i en københavnsk udflytterbørnehave som naturligvis er udsat for besparelser konstant. I børnehaven, som ligger i Lyngby, lige ved siden af Ermelunden har de meget engagerede og utrættelige voksne med hjælp fra børnene lavet en lille køkkenhave. De har dog stadig ting på deres ønskeseddel.
Havde jeg midlerne selv ville jeg bare købe det de mangler, men nu prøver jeg lykken herinde for at se om der er nogen som har for mange rabarberplanter, bærbuske, blomster, frugttræer. krydderurter eller noget de 46 børn kan bruge i deres have/køkkenhave. De mangler også altankasser til deres legehuse, pendler osv.
Jeg vil gerne stå for afhentningen i København og omegn.
På forhånd tak.
Mange hilsner Mette.
Skrevet af: Lotte Nielsen, 9. april 2011 kl. 10.10
Hej Mette!
God ide som jeg gerne støtter, jeg overtog en nyttehave i Glostrup sidste år og har nogle planter du meget gerne må hente :o) Der er en stor gammel rabarber der trænger meget til at blive flyttet, desuden har jeg en gammel ribsbusk som jeg ikke vil beholde, et par klumper purløg, og måske en lille klump citronmelisse hvis den er kommet op, og en tornløs brombær hvis den lever endnu; klippede den helt ned i efteråret. Og så er der også nogle gamle stauder, og jeg har vist også et par cherrytomater i overskud. Jeg er først i haven på onsdag grundet noget eksamen, men hele dagen, hvis du er interesseret er du meget velkommen :o) Hvordan kan jeg kontakte dig?
Skrevet af: Mette Jørgensen, 9. april 2011 kl. 21.01
Hej Lotte.
Det lyder jo intet mindre end fantastisk.
Du må gerne skrive på min mail
svaneeng@hotmail.com
Skriv gerne dit tlf nummer så ringer jeg til dig og aftaler nærmere.
Mette :-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.