Skrevet af: Astrid Lindballe, 6. marts 2011 kl. 12.47
Jeg har 1000m2 grund. Jeg har hidtil haft haven fuld af grøntsager, bærbuske og frugttræer. Desværre har jeg fået en nabo, som har besluttet sig for at dyrke juletræer på 3 sider af min grund. Det er rigtigt ærgerligt for markerne havde inden været dyrket økologisk i 10 år. Juletræerne blev plantet for et år siden, og står op til ca en meter fra skel. Min nabo sprøjtede flere gange i løbet af det 1. år, og fik også givet noget af ukrudtet indenfor hegnet en omgang, så brændenælderne visnede ned.
Grunden er ikke stor og med sprøjtning på 3 sider, kan afdrift næppe undgås. Jeg er på talefod med naboen, men vi har ikke diskuteret sprøjtning. Jeg synes, jeg har brug for at vide mere inden jeg tager fat på emnet.
Jeg er i tvivl om det fortsat er forsvarligt, at dyrke spiselige afgrøder i haven.
Jeg vil gerne høre andres synspunkter.
Mvh
Skrevet af: Anja Egeriis, 6. marts 2011 kl. 13.29
Sikke da noget skidt! Jeg kan godt forstå, at du vil forsøge at gøre noget ved det - juletræer er jo både en af de mest unyttige - men også en af de mest sprøjtede - afgrøder overhovedet. Ikke noget man lige har lyst til at have som nabo!
Jeg synes, at du skal kontakte Praktisk Økologi, som netop har beskæftiget sig en del med nabosprøjtning - jeg er sikker på, at de kan give dig nogle gode råd, om hvad du kan gøre.
Hvis du mailer til info@praktiskoekologi.dk, så er jeg sikker på, at din mail bliver videresendt til en, der kan hjælpe dig!
Mvh
Anja
Skrevet af: Astrid Lindballe, 6. marts 2011 kl. 15.06
Tak for det gode råd
Mvh
Astrid
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 7. marts 2011 kl. 9.17
- du er vel ikke ked af at have mistet dine brændenælder -hvis noget havde ramt dine grøntsager ville du have set det- da nedvisningen efter round up sprøjtning begynder efter en uges tid - man sprøjter nordmansgran de første 2-3 år - når de først er godt igang er det slut - juletræer er ikke unyttige vi har en meget stor eksport - som tjener masser af penge til landet og den landmand som dyrker juletræer har da i det mindste ikke grise som forurener meget mere med kvælstof -
MM
Skrevet af: Anja Egeriis, 7. marts 2011 kl. 13.30
Lidt læsestof her fra havenyt:
www.havenyt.dk/soeg/?q=spr%F8jteskader
Skrevet af: Anonym bruger 1, 7. marts 2011 kl. 14.50
Sprøjtemidler SKAL holdes på egen grund. Det kan lade sig gøre med rettidig omhu, og der er ingen undskyldning om vinddrift m.m.. Så må man vente til vinden er rigtig.
Det er nok glypfosat, der er brugt, men uanset hvor farligt eller ikke farligt det er , hører det ikke hjemme hos naboen.
Tag en rolig snak med ham over en tår formiddagskaffe eller en pils, så løser problemet sig nok.
Mvh. Hans
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.