Forum

Køb af kompostbeholder i træ?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 2. august 2010 kl. 0.00

Da jeg ikke er fingernem mht. håndværk, og har en stor have, har jeg brug for en kompostbeholder, der kan rumme minimum 2 kubikmeter materiale, gerne 3.
Desuden vil jeg helst have en beholder af træ, helst den almindelige åbne type, da jeg har mange grene og afklip. Kan det virkelig passe, at man ikke kan købe en sådan beholder i Danmark?

Mvh. Marie Louise

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis P., 2. august 2010 kl. 9.56

Den kompost vi har, er købt gennem kommunen og er lavet af lærketræ, den kan rumme ca 2 kubikmeter, så jeg synes du skal prøve at kontakte den kommune du bor i, men ellers kan du da sagtens finde trækomposter jeg ved da min datter har købt en i Bauhaus.
MVH
Lis

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 2. august 2010 kl. 14.57

Hej Marie Louise Johannsen

Hvis du har mulighed for at komme på besøg i Den Økologiske Have i Odder her i sensommeren kan du vælge
Søndag den 12. september kl. 14-15 som en god dag, hvor du kan se forskellige kompostbeholdere i funktion og høre en masse om, hvordan man bedst hjælper komposteringsprocesserne på vej.

Klip fra Den Økologiske haves hjemmeside med omtale af arrangementet:
"Rundvisning om kompostering af haveaffald og køkkenaffald. Køkkenaffaldet komposteres i lukkede beholdere tilsat orm. Haveaffaldet kan komposteres i en bunke eller i en beholder.
Vi skal høre om beholdertyper, og høre hvordan man gør i praksis.
Kompost i bedene er med til at holde ukrudtet nede, fordi det skygger, det giver en god jordstruktur og holder på fugten. Hør også om komposten fra genbrugsstationen. Man kan få lidt kompostorm med hjem og starte på.
Guide: Bill McTigue, tidl. gartner i Den Økologiske Have"

Vær iøvrigt opmærksom på, at visse kompostbeholdere af træ er fremstillet af trykimprægneret materiale - ikke så heldigt for de biologiske processer i komposten.....

Med venlig hilsen fra
Lone

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 2. august 2010 kl. 19.58

Kære begge

Tak for de hurtige svar.
Jeg vil straks kontakte min kommune, da jeg er meget interesseret i en beholder af lærketræ, og så endda på hele 2 kubrikmeter! En ren kompostdrøm.
Giver det ikke resultat, må jeg i Bauhaus.

Det lyder som et spændende arrangementet i Den økologiske have. Jeg har tidligere haft en stor bunke på jorden, hvilket fungerede godt, men er flyttet til et sted med for mange snegle, derfor ønsker jeg en af træ - som jeg kan forsyne med sneglehegn. I Den økologiske have har jeg ofte beundret deres mange forskellige kompostbeholdere og lært en masse om kompost.

Mvh. Marie Louise

Mvh. Marie

Nyt svar til emnet »Køb af kompostbeholder i træ?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Køb af kompostbeholder i træ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider