Planter mod padderokke

Jeg er nybagt haveejer med et stenbed fuld af padderokker. Dog fulgte jeg Havenyts råd om dække med sort plastic i denne sommer, og det gjorde at padderokken ikke bredte sig yderligere, men taget livet af den har det ikke. Dette skyldes nok ikke mindst at nabohaven er fuld af dem, og naboen er typen, som kun lige slår plænen et par gange i sæsonen...Jeg er derfor nået til den konklusion, at jeg nok kommer til at dække med plast igen til næste sommer (jeg kom først i gang i august i år), men det mest holdbare ville være at sætte nogle planter, som kan konkurrere med padderokken. Ellers vil der skulle ligge sort plastic der på permanent basis og det er jo ikke så kønt. Jeg synes at have set at padderokke kryber udenom lavendel, er der nogen der kan bekræfte dette? Egentlig ville jeg gerne have roser med bunddække af jordbær af den remonterende slags. Men hvornår ville I turde starte med det? Og er der nogle erfaringer med jordbær som bunddække? Det er meget svært at komme til at luge i stenbedet, da der står en stor rhododendron foran.

Der skal dækkes i mindst en hel vækstsæson. Du har først dækket fra august, og det er ikke tilstrækkeligt. Jeg vil foreslå at du lader bedet været tildækket hele næste sæson. Læg evt. barkflis el.lign. over for pynt.

Jeg er ikke ekspert, men jeg tror ikke der er nogen planter der kan gøre det af med padderokken.

Jeg har også tænkt mig at dække det til igen, når den nye vækstssæson starter til foråret. Men når der engang ikke er padderokke i det bed mere, vil der jo stadig være fyldt med dem på anden side af hegnet og så står jeg med et helt tomt bed. Hvad skal jeg plante der?

Jeg har tidligere snakket med en anlægsgartner om padderokker. Han mente, at padderokker skulle man dække med plastik i 3 hele år, førend de gav op.

Du kan ikke grave dem op – rødderne er simpelthen for langt nede.

Så det er lidt fortvivlende at have padderokker i et stenbed. Og jeg tvivler på at du kan få det udryddet på nogen let måde, Måske bliver du bare nødt til at leve med det og luge tit og effektivt.

Du kan jo prøve at appelere til naboen om at vise hensyn og holde ukrudtet væk fra skel. Hvis det ikke løser problemet, så må du gøre noget for at isolere haven mod naboukrudt.

Det meste kan du holde ude ved at sætte en lodret plade ned i 30 cm dybde og nogle cm over jordniveau – f.eks. skvalderkål. Padderokker har rødderne meget dybere nede, men om de breder sig med udløbere dybt nede, ved jeg ikke. Måske andre har erfaring eller viden på dette område.

En slået græsgang på 1 meter ind mod naboen, som slås med 1–2 ugers mellemrum holder også ukrudtet nede og udsulter det så meget, at det ikke breder sig videre ud i haven. Men det er vigtigt, at du er konsekvent med slåning, også i tørre perioder, hvor græsset ikke voksen, men ukrudtet gør.

Løsningen blev, at jeg lagde ukrudtsdug, der er vand-, men ikke lysgennemtrængelig over hele bedet. Så skar jeg et par små huller i dugen og plantede Ostara jordbær i. Her i slutningen af maj er det gået meget fint, jordbærene ser ud til at blive meget flotte, de er beskyttet mod jorden og trives fint på skråningen. Padderokken finder en sjælden gang vej igennem den lille åbning, men så nipper jeg dem bare af. Desuden har jeg sat en squashplante, som jeg forventer kan dække det meste af den lidt kedelige dug. Min plan er på sigt at lade jordbærrene fylder mere og mere. Mit problembed er altså hurtigt blevet stort set vedligeholdelsesfrit og dejligt frugtbart.

Og naboen har solgt huset til nogle mere havemindede!

Jeg har ladet mig fortælle, at man med alm. jordbrugskalk kan få padderokkeplanter til at visne. Man strør blot kalken i et pænt lag ud over jorden, hvor "rokkerne" er. Det skulle kunne holde dem nede – men – men – men: Jeg har ikke selv prøvet endnu, men vender tilbage med resultatet, når forsøget er gjort.

Kalk mod padderokker – njej... Padderokker trives især på en kompakt og oftest leret jord. (Ligesom Agertidslen)Da en sådan jord ofte mangler kalk vil det hjælpe på jordstrukturen at kalke og dermed – på sigt – gøre den mindre bahagelig for padderokker. Og altså også mere attraktiv for andre planter. Så lidt hjælper det måske, men slippe helt af med dem det gør man ikke. Og man bør aldrig kalke sin jord før man kender pH! Mål det (der kan købes strimler på Apoteket eller hos Matas), tilfør kun kalk hvis pH er under 6–7. Afhængig af hvilken type planter man ønsker skal gro der.

Totalt sort plastikdække i 4 år virker mod padderokker, det ved jeg af erfaring. Men der må intet lys slippe ind. Kønt er det ikke og resultatet er en død jord, da mikroorganismerne jo heller ikke har noget at leve af. Det kan man rette op på igen; grøngødning og kompost gør underværker.

En god og praktisk løsning er et dække med ukrudtsdug og så skære huller til de ønskede planter, kombineret med hyppig håndlugning. Der er først et problem når bedet skal laves om eller nedlægges og ukrudtsdugen skal fjernes. Det er trals!

En kønnere og mere grøn løsning er at så græs i hele arealet og så slå det med plæneklipperen 1–2 gange om ugen. Men det er ikke nok med et år. Ligesom med plastiken vil jeg tro at der skal gå 3–4 år.

Jeg har købt frø i udlandet fra den hvide skov anemone Anemone nemerosa. Hvornår og hvordan skal de sås?

Græs – afklippet græs fra græsopsamleren på græsslåmaskinen er et fantastisk middel mod skvalderkål, og andet ukrudt.

Min nabos sommerhushave, er fuld med skvalderkål, og de vandre ind til mig. Jeg vil ikke at diskuterer om hvor tit han skal luge sin have, så jeg tog kampen op på egen hånd. Først fræser jeg et "bælte" på ca. 1 meters bredde i skellet (frem og tilbage i to spor, gerne et par gange).

Det ødelægger rødderne og det bryder skvalderkålen sig ikke om. Når jeg så slår græsplænen med en græsopsamler-maskine, så tømmer jeg græsset ud lige i skel-kanten på min side. Græsset skal ligge i et pænt tykt lag ca. 10–15 cm tyk i en vold, ca. 20- 30 cm bred. Man skal sørge for at der ikke kan komme lys igennem. Græsset visner og falder sammen, (danner vist en gasart), og derved har skvalderkålen (og andre gévækster), ikke en change for at vokse igennem. Metoden er yderst effektiv, og efter flere ugers græsslåning, hvor man har fået dækket det berørte område så fylder man blot nyt græs ovenpå det visne.

(Fræsebæltet er inspektionsområde og kan af og til trækkes igennem med en kultivator – fræser)
Om det virker på den genstridige padderokke ved jeg ikke, men så skal der jo ligge afklippet græs i mange blomsterbede.

Summa somarum, afklippet græs bør ikke smides ud.

I vores have er der ikke padderokker, der hvor den lille mirakelmager – kulsukker (symphytum grandiflorium), gror. Skvalderkål har ikke en change.

Planten har en stor vækstkraft, kan gro i skyggen, blomstre i maj med små rød-hvide klokker, er stort set vintergrøn. Men yndig ser den ud med sin kraftfylde væskt. Den bedder sig meget og nem at flytte eller udrydde igen.

Vi har haft glæde af den i ca. 3 år, og med god effekt, som ukrudts dræber.

Kilde iøvrigt: Bolig og Have artikel fra politiken lørdag d. 12 juni 1999 af Camilla Plum

Ved padderokkeproblemer i større områder:

Dyrk kartofler som du graver op i august.

Herefter går du over kartoffelstykket med en gasbrænder 1 gang om ugen.

Så kan de lære det kan de!

John Lykkegaard Haslev

Ovenfor skriver Ib Marker om Symphytum grandiflorum Dens korrekte danske navn er storblomstret kulsukker, og det er vigtigt, at man skelner mellem denne og lægekulsukker, Symphytum officinale, og foderkulsukker, Symphytum x uplandicum. Disse to er de mest almindelige, og hvis de først har etableret sig, så er de ret så vanskelige at udrydde igen.

Se også dette svar: www.havenyt.dk/spoergsmaal/463.html

Med venlig hilsen
Karna Maj

Mht symphytum grandiflorium, så har jeg set den oversat til hvid kulsukker på dansk. Lægekulsukker og foderkulsukker er hhv violette og blå i blomsterne. Er der nogen som har kendskab til dyrkning af foderkulsukker (skulle bruges som tilskud til dyrefoder) samt om hvor man kunne købe frø?

Mvh Anne Dønstrup

I vores 3 år gamle have anvender vi jordbær på ca. 75 m2 til bunddække, og det virker fantastisk godt. Hverken padderokker, kvikgræs, tidsler eller andet trænger igennem, i modsætning til resten af haven, hvor vi efter ihærdig arbejde næsten har fået udryddet tidsler og kvikgræs, men hvor vi næsten har givet op over for padderokkerne. De bliver kun fjernet i begrænset omgang, og kun der hvor de generer andre planter for meget. Heldigvis er det flotte planter, og man kan bruge dem til gødningsvand. Men jeg er spændt på, hvad der sker, hvis der kommer sygdom i jordbærrene.

Vores grøntsagshave er FULD af padderokker! Selv jordbærplanterne kan næsten ikke komme til. Vi har haft haven i et års tid og har kultiveret både for- og efterår.

Det stykke, hvor vi satte kartofler sidste år er ikke så befængt som resten af nyttehaven, så det virker til at være et godt råd.

Men hvordan kommer jeg af med dem, der dukker op omkring alle jordbær planterne? Jeg graver og graver for at få så meget rod med som muligt, men jeg kan nemt grave 30 stk op på en m2!

Hej Henriette.

Du kan godt glemme alt om at komme nogen steder med at grave dem op. Det er ikke arbejdet værd. Det er en plante, der har et meget dybt rodnet. Jeg har oplevet dem stoppe dræn i 2 meters dybde. Kartofler er en god ide. De lukker godt for lyset. Ellers er der kun tilbage, at forhindre dem adgang til lys ved at kappe dem af, ligeså snart de stikker næsen over jordoverfladen.

Mvh. Hans

Hej Hans,

Så er det jo en ekstra god idé at flytte kartoflerne hvert år i håb om til sidst at nå hele bedet igennem.

Jeg håber, det vil lykkes mig blot at kappe dem af, der har invaderet jordbærrene!

Tak for dit råd – så gider jeg ikke bruge flere timer på at forsøge at grave dem op!

Venlig hilsen
Henriette Henshaw

Jeg har en rigtig blandingshave med bede og stier, så der er ikke mulighed for hverken at brænde eller dække med plastik! Jeg har i snart 4 år derfor kun haft mulighed for at plukke og atter plukke, for derved at holde padderokken nede.

Det virker, men det er desværre kun symptombehandling.

Jeg har derfor kun den udvej at se det som en rolig aftensyssel, hvor jeg går og plukker og på samme tid får vendt og drejet dagen.

Lidt på samme måde som alle dem der "plukker" dræbersnegle...

Hm, der er mange forslag at læse på denne side, men sandheden er, at vi endnu ikke kender en metode til effektivt at komme agerpadderokken til livs.

Afdækning af jord i 3–4 år virker ikke, da planten blot underjordisk gror udenom afdækningen, og på den måde holder liv i rodnettet.

Udsultning har sin virkning, hvadenten man bruger lugning, hakning eller gasbrænding, men så snart man slækker blot en smule kan padderokken atter få fat, da den ikke er død, blot "slået" længere tilbage ned i jorden.

MCPA kan hæmme, men ikke udrydde. I øvrigt er det lidt morsomt at læse folks enorme forargelse over dette middel herinde. For har du brugt plænerens... så har du brugt MCPA! Det er virkemidlet i alle plænerensmidler, uanset fabrikantnavnet. Det er nok ordet "hormonmiddel" der får folks sind i kog. Endnu en gang må jeg trække på smilebåndet.

Når jeg tænker på alle de VIRKELIG forfærdelige midler vi brugte i tresserne og halvfjerdserne, som var så giftige, at de kunne have været anvendt til biologisk krigsførelse, så må jeg sige, at vi i dag er ret godt kørende med den ekstreme testning midlerne skal igennem for at blive godkendt. Og heldigvis da. Det tager et ukrudtsmiddel ca. tyve år at nå grundvandet. Så rettidig omhu er på sin plads.

Agerpaddrokken er ikke et stort problem for landbruget, og nok derfor er der ikke forsket væsentligt i bekæmpelse af den. Den er i den grad et eksplosivt voksende problem for haveejere og først når nogen får øjnene op for det marked, vil vi få et effektivt bekæmpelsesmiddel... efter fem års forskning... og tre års godkendelsesproces.

Mvh
Anlægsgartner
T.A

Hvis man er plaget at padderokker vidner det om at jorden har en dårlig struktur. Jeg har selv set flere køkkenhaver, som mildes talt har været oversvømmet at disse planter, men også bidt mærke i at det ukrudt, der voksede ved siden af heller ikke trives, hvilket ikke må sies at være en fordel, da de nytte planter vi sår, hellere ikke vi komme til at trives.

Jeg har prøvet at give dissepadderokker et dush af eddikesyre, hviket fik dem til at visne, men det var lang fra løsningen på problemet, så heller kakke dem for miljøet skyld, men det dør de ikke af, men kommer frejdig igen lidt senere. Tilgengæld har jeg erfaret at en udlægning af kompost eller frisk gødning, igennem flere år samt en gennerelt fornuftig dyrkning med eksempelvis kartofler, lupiner, lucerne og olieræddeke mv kan afhjælpe problemet med tiden.

Forklaringen er at padderokken trives et det såkaldte "plastisk lerjord, som er en lerjord, der er skvattet sammen og hvor der ikke har været rodaktivitet. Derfor kan man så disse planter. Men får lucernens vedkommende må den gå stå nogle år inden den høstes.

Men der på grund af jorden ikke er blevet dyrket til strækkeligt i dybden at den opstår og har den først fået fat i nogle år, kræver den også nogle år før vi kommer af med den.

Ej Søren,
Agerpadderokker trives i sandjord, dybmuldet jord, ler, lerjord, rent sand, komprimeret jord og endda i havsand.

Dårlig jordstruktur er ikke i sig selv en årsag til rævehaler.

Jeg mener at den, der vokser ved havet er en andet art, men pyt med det...

Men både bank og haddes skal der til for at få dem i af verden

Jeg mener at den, der vokser ved havet er en andet art, men pyt med det...

Men både bank og haddes skal der til for at få dem i af verden

Hej
hvis det nemmeste er at plukke padderokkerne når di dukker op, findes der så et nippeværktøj, en snapper, der er velegnet til padderokker eller andre småskud, for så kunne jeg da sagtens hygge mig med at fjerne dem i min have?

interessant læsning i øvrigt tak for det.

Hej Morten.

Planten er ikke sej eller svær at rykke over, så du behøver ikke et redskab som sådan.

(Den skyder også så hurtigt at der er plante nok at "tage fat i").

Tværtimod kan man med erfaringen finde den rette fingerfornemmelse og give det rigtige "ryk", så man får mere med af stængelen og derved kan gå længere inden man skal "til det igen"...

Tag det som et råd fra én hvis have virkelig er overbegroet og som har lært at være effektiv. ;o)