Forum

God online-flora efterlyses!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 2. november 2003 kl. 11.33

Vi er i gang med at vinterklargøre haven, grave store mængder af havepestrødder op og flytte stauder etc. I den forbindelse finder vi forskellige løg, knolde og rødder af planter som vi kun har en vag idé om hvad er, da vi først overtog haven i år og fordi mange af planterne har været skjult af ukrudt.

Så er det at vi godt kunne bruge en god onlineflora med billeder ikke bare af selve planten, men også at dens forskeligge dele som rødder og frø mm. I langt de fleste bøger og websteder ser man kun selve planten/blomsten og det er ikke tilstrækkeligt i vores tilfælde.

I virkeligheden efterlyser vi nok noget i stil med de gamle Flora Danica-plancher med billeder af alle plantens dele – bare gældende for kulturplanter. Flora Danica findes i øvrigt online.

En grundig søgning på nettet har ikke givet os det ønskede resultat, så nu prøver vi om nogle her kan hjælpe!

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 4. november 2003 kl. 11.50

Kære Martin!

Tavsheden omkring dit spørgsmål kan betyde to ting:
1) Det efterlyste findes ikke.

2) Folk er mere eller mindre gået i hi.

Det nærmeste, jeg har kunnet finde, er nedenstående link:
www.gartneriet.dk/leksikon/
Det er en glimrende websted at besøge.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 4. november 2003 kl. 15.15

Hej Ole

Tak for linket. Desværre er indholdet ret begrænset, og der er ikke billeder/tegninger af rødder etc. Se fx dette billede fra Flora Danica: www.pictures.dnlb.dk/FloraDanica/Hefte28/www/1641.jpg

Ang. tavsheden er det nok 2) der er gældende!

Hilsen
Martin

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: John Vinther, 21. februar 2004 kl. 19.46

Hej Martin!

Gode eller mindre gode on-line flora!?

Problemet er ofte at flere er ret sparsomme, men et bud kunne være " Den virtuelle floran ", den er godt nok svensk, men hvis man går lidt efter de botaniske navne der jo er internationale kan det vel gå.

Hvad er det du mere præcist vil søge efter? – der findes en del men de er ret specikke.

Linket ér: linnaeus.nrm.se/flora/
Hilsen John Vinther

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 21. februar 2004 kl. 23.19

Hej John

Tak for svaret. Den svenske flora kender jeg faktisk godt og benytter en hel del. Men problemet er at den kun viser selve blomsten/planten og ikke løg eller rod etc. Da jeg efterlyste en onlineflora, var vi i gang med at fjerne ukrudt fra bedene, og ville gerne kunne skelne skidt fra kanel. Dvs. ud fra billeder af mistænkte "syndere" kunne afgøre om der faktisk var tale om dette eller hint ukrudt!

Hilsen
Martin

Nyt svar til emnet »God online-flora efterlyses!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > God online-flora efterlyses!

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider