Forum

Meget mos i græsplænen

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Finn Andersen, 7. december 2009 kl. 13.53

Hej

jeg har lige købt hus, sammen med kæresten.
men jeg har et problem, der er mega meget mos i græsplænen, hvilket jeg meget gerne så komme væk i det nye år.
spørgsmålet er så bare ???
hvad kan jeg gøre nu for at det er lidt lettere at få helt væk til foråret???

Mvh
Finn

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 7. december 2009 kl. 14.45

Hej Finn

Jeg har fundet en artikel, som Karna Maj har skrevet .

www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/graesplaenen/313.html

Vi har et regelsæt her på havenyt om at vi ikke nævner noget om bruge af kemisk bekæmpelsemidler, hvilket heller ikke gavner i det lange løb . Ofte skal man forebygge, at det overhoved kommer .

Hvis du går op i søge feltet og skriver mos eller plæne , kommer der andre tråde og i stedet for at få for mange tråde, ,omhandlende det samme emnet er det bedst lige se om ikke der ligger et i forvejen man kan bygge videre på .. Det med mos er et problem mange kender til og for nogle uger siden havde vi en tråd, hvor man her ønskede mos i stedet for græs .

Sten Porse har også skrevet en artikel på havenyt om mos i i stedet for plænegræs.

www.havenyt.dk/spoergsmaal/graesplaenen/12601.html

God læsning

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 7. december 2009 kl. 22.20

Hej Finn,

Jeg havde emnet oppe og vende i det tidlige forår i år! Mos i plænen er uhyre svært at komme af med, og ofte kommer det igen hvilket det også har gjort her.

I foråret gav jeg plænen uanede mængder af kalk og jernvitriol + plænerens... tilsidst valgte jeg at bruge en plænelufter/vertikalskærer som resulterede i, at jeg kunne fjerne hele 8 sorte sække med mos.. fra en plæne på 200 m2. Mosset er desværre kommet tilbage - trods en del økologisk gødning mv. så mirakelkuren har jeg desværre ikke.

Men søg på emnet ;-)

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 8. december 2009 kl. 0.10

Hej Finn.
Du kan kalke, rive og gøde lige så meget du vil, hvis du samtidig " dødslår" græsset en gang om ugen, kommer mosset bare tilbage igen. Sæt slåmaskinen et par hakker op, og accepter, at græsset er lidt længere. Græs er meget følsomt over for at få fjernet næsten hele bladmassen ved dyb slåning for tit. Det er længe om at komme igang igen, så mosset vil lynhurtigt tage over.
Mvh.
Hans

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 8. december 2009 kl. 11.57

Det kunne godt virke lidt besynderligt at jeg lagde et links ind, der fortalte hvordan man fik mos i stedet for græs .
Men det varfor at give et indtryk af, hvordan det opstår .

Som Hans er inde på så er en græshøjde på minimum 4- 5 cm
og en god gang gødning ( over nogle gange) nok det aller vigtigeste. Måske skal man ofre en gødnings analyse,som koster kr 500,- for at vide , hvad og hvor meget gødning den skal have.
Hvis ikke kan de blive lidt af et lotteri-spil at finde frem til det . Ofte er det kvælstoffet og ph- værdien man skal hæfte sig særligt ved .

Græs bruger meget gødning og indsamler du det afklippet græs vil forbruget være endnu større . En anden , men også en vigtig ting, at du ikke har store træer, som skygger for det , Men selvfølgelig skal de ikke fjernes på bekostning af græsset , men spiller også en rolle for græsset trivsel .
Måske kan engang hård beskæring hjælpe lidt på vej. Men kun for en periode .

Her vil det være en god ide at så en blanding som tåler skygge og som kan overtage pladsen efter mosset . Desværre er disse græssorter ikke særlig robust til at modstå slid og leg, som de andre blandinger .

Både Prodada og Dæhnfeld ligger inde med testede blandinger og hvis du vil gøde med en organisk gødning kan du hos prodana få en organisk gødning , der bl.a. består af 6 % kvælstof, som er ret højt for en organisk gødning . Gødningen stammer fra engelske kalkunfarme .

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 8. december 2009 kl. 12.22

En årlig gødningsmængde på 15-20 g optageligt kvælstof pr. m2 vil være optimalt, fordelt på et par gange eller tre. Der findes i dag minigræssorter, som tåler tættere klipning. Frøet er dyrere og det kræver så en total omlægning af plænen. Så længe det er de "gamle" sorter der bruges, må det ikke klippes for tæt.

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 8. december 2009 kl. 14.21

Det med græs og græssorter er en større videnskab . '
Der findes arter også masser af sorter, krydsninger og mutationer . Det er bestemt ikke blevet nemmer efter at danskerne er begyndt at spille golf . Her er endnu en verden at fordybe sig i , hvis ikke man har andet at lave .

Det tager ca. 20 år fra at græsset bliver "opdaget" til det kommer i frøblandingerne , hvis det gør det , for meget af det bliver kasseret igen . Først skal det opformeres , så skal det testes for diverse påvirkninger, det som græs nu engang kan komme ud for. Så skal det masseproduceres og så kan man finde det bag på pakken , uden at vi ved hvad sorten i virkelig kan og står for. Men ofte er det gamle sorter, der blot bliver forbedret .

Men Danmark har nogle af de bedste frøavlere og forsker indenfor området.
Vi har bl.a. lavet fodboldsbaner på Færøerne, Sydafrika og Dubai, for ikke at nævne Hedeland , hvor man havde sået det direkte på en råjord ,så det må siges at være lidt af en opgave, da klimaet og er meget forskelligt i de lande . Men man har naturligvis også bygget plænerne helt fra start og med bl.a. kunstvanding og gødning.
Men plænen i Hedeland var noget af en sensation . (siger de).
Det ligger i øvrigt mange år tilbage ....

Jeg er sikker på at man vil kede sin borddame halv i hjel ,hvis man ville underholde hende med en sådan viden og interesse .

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 8. december 2009 kl. 20.33

Jeg har med held bekæmpet stortset alt i plænen med en simpel fremgangsmåde.

ALT som ikke skal være der rives op i foråret, og slås med plæneklipperen.
Plænen gødes godt hele sommeren(spar ikke på det), og der vandes i tørre perioder så græsset altid gror hele sommeren igennem.
En vigtig ting er slåningen... Der slås først når græsset er blevet så langt at plæneklipperen lige kan tage det med bioklip slået til. Altså forholdsvis langt!

Jeg havde en meget tynd og grim plæne i foråret, fyldt med snerler, mos, kløver og en masse andet skidt!
Her sidst på året står plænen utrolig flot. Helt mørkegrøn og helt tæt. Alt ukrudt på nær nogle få steder med lidt kløver er kvalt af græsset....
Altså den har selv taget livet af det som ikke bør være der.

Jeg kan kun anbefalde denne metode til alle som ikke er tilfreds med deres plæne!

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. december 2009 kl. 10.25

Er der nogle af jer, der har en erfaring omkring brugen af vertikal-skæring? af græsset. Nogle nævner at man på denne måde kan fjerne del ukrudt og stimulere græsset. Men det må vel være sammen med en gødningsplan .

Forklaringen skulle være at man skære græstuerne over så de bliver til flere små planter og er bedre til at tage kampen op imod ukrudtet . Jeg har aldrig prøvet det selv .

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 9. december 2009 kl. 12.09

Det kan være en god ide at variere klippehøjden fra gang til gang, da ukrudt har forskellig vækstmåde.

Min græsplæne efterlades meget lang i efteråret - ca. 8 cm. Det har jeg erfaring for giver græsset en konkurrencefordel i forhold til mosset. Men mos kan jeg ikke undgå de steder, hvor der er skygge. Efterhånden har jeg valgt at plante skyggetålende stauder de fleste steder, hvor der var et problem med mos år efter år.

Måske skal vi bare lære at acceptere, at mosset har sin storhedstid i vinterhalvåret, og græsset sin om sommeren. Sådan er det jo også ude i naturen. Det er selvfølgelig et problem, når mosset ikke forsvinder i løbet af april.

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. december 2009 kl. 18.21

På denne hjemmeside, som Herning kommune har lavet står der også nogle gode råd til at komme af med mosset på og uden brug af gift .

www.herning.dk/Borger/Natur%20og%20miljoe/Groen%20hverdag/Haven%20uden%20brug%20af%20gift/Haven%20uden%20gift%20Fjern%20mos%20i%20plaenen%20uden%20kemi.aspx

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 11. december 2009 kl. 21.27

Hej
Jeg får lige lyst til at vise jer et billede af min mosplæne. Ikke for at forklejne jeres grundige græsanalyser, for jeg synes det er helt ok, at man gerne vil have, at ens græsplæne består af græs, men jeg har det lidt som Karna, at jeg har vænnet mig til at mosset har sin tid, og så forsøger jeg at nyde det smukke bløde tæppe.
Billedet viser et hjørne af 'græsplænen' der ligger meget i skygge fra større træer, som Søren også er inde på, giver mosset gode væksbetingelser.

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Finn Andersen, 12. december 2009 kl. 16.48

hejsa

jeg takker for alle jeres råd :-D
men jeg vil vente til foråret så vil plænen få en meget stor tur
god jul samt godt nytår til jer alle

mvh
Finn

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erling Trolle, 13. december 2009 kl. 18.56

Lej en kraftig plæne lufter og brug en dagstid på at køre plænen ignnem på kryds og tværs til der ikke er mere mos eller dødt græs, riv affaldet af for hver gang. Du skal ikke blive bange hvis der bliver bare pletter de kan såes efter i løbet af sommeren giv lidt gødning slå græset højt og du vil have en flot plæne i mange år

Nyt svar til emnet »Meget mos i græsplænen«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Meget mos i græsplænen

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider