Forum

Bestilling af blomsterløg

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Morten Rasmussen, 19. august 2009 kl. 7.51

Hej

Nettet bugner af sider fra firmaer i USA og England der har en masse spændende løg på deres side – problemet er bare de ikke sender til bla Danmark. Hvorfor er det egentlig sådan – nogen der ved det? Og kan nogen linke et par spædende "løgsider" hvis man kender dem som sender til Danmark? Det må da findes derude... som alternativ til de danske og Bakker...

Mvh

Morten

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bettina Falsvig, 19. august 2009 kl. 8.53

Prøv at skriv til de sider du har kigget på.

Jeg kender det fra andre ting, jeg har bestilt i udlandet. Nogle af firmaerne vil godt sende til Danmark, selvom der måske står at de ikke sender hertil...

Så smid dem en mail :-)

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 19. august 2009 kl. 22.09

Mht. løg og planter, så er der ting, som det ikke er lovligt at sende over grænsen pga. sygdomsrisiko.

Så når de skriver, at de ikke sender til DK, kan det jo være derfor, og så hjælper det nok ikke at skrive til dem.

Men heldigvis vrimler det jo også med spændende frø, som man kan bestille – alt for let...

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 19. august 2009 kl. 22.21

Der er en væsentlig forskel på om løgene bestilles fra et EU land eller fra tredje land. Fra EU lande må løg der er godkendt af plantetilsynet i et land sendes til andre EU lande, men specielt engelske firmaer er meget forbeholdende overfor salg til andre EU lande. Fra tredje land gælder det at importen skal anmeldes til Plantedirektoratet, også selv om man er privatperson, og Plantedirektoratet syner herefter importen, da Danmark i dette tilfælde er grænsen til EU. Der kommer en regning på kr. 825,– (vistnok + moms) pr forsendelse og fra mange lande er der yderligere importtold + dansk moms og opkrævningsgebyrer fra SKAT og postvæsnet. Der er firmaer i ikke EU lande, der sender til Danmark, men man skal altså være forberedt på en ekstra regning, der let bliver på et par tusind kroner.

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 19. august 2009 kl. 22.24

Hej Villy -

fint, at du har styr på det – og praktisk at vide mere konkret frem for mit noget ukvalificerede svar!

mvh
Anja

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Rasmussen, 20. august 2009 kl. 7.58

Hej alle sammen – tak for Jeres svar. Jeg er især blevet "forelsket" i hænge begoniaer som jo er en knold. Udvalget op til denne sommer synes jeg ikke var imponerende, men har efterfølgende fundet sider på nettet hvor der virkelig er noget at vælge imellem – desværre sender de bare ikke til DK. Hvis man evt bestiller fra Bakker kommer de jo fra Holland som er et EU land. Så der må vel være andre der gør det samme?

Mvh
Morten

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 20. august 2009 kl. 8.00

Hej Morten -

hvis du har det latinske navn, så kan du jo prøve at søge på det – måske dukker der et firma op et eller andet sted, som du kan bestille fra...

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis P., 21. august 2009 kl. 8.48

Hej Morten prøv Eurobulb Holland de har mange flotte og store løg/knolde handler der selv sammen med mine bugere på mit forum.

I foråret bestilte vi 2 gange både Dahlia og trillium mm store flotte knolde til billige penge og fragtfrit leveret på min adresse.

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Jørgensen, 21. august 2009 kl. 15.02

Man kan også selv tage syd for grænsen/over kanalen og ad den vej tage dem med hjem, det er jo ikke din skyld hvis tolderne ikke leder grundigt nok...

Dette indlæg er ikke en opfordring til at smugle, som alle bekendt er forbudt!

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 21. august 2009 kl. 15.20

Så længe man bevæger sig indenfor EU er der ikke tale om at smugle. Alle planter og plantedele, der er godkendt i et EU land må frit indføres i andre EU lande – uden begrænsninger. Kun planter og plantedele der kræver CITES certifikat (fredede planter) skal være ledsaget af papir.

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 21. august 2009 kl. 16.23

Hej Morten,
jeg ved godt de er danske, men har du prøvet zimtrade.dk og stoubytropeplanter.dk? Zimtrade har da masser af eksempelvis begonier og i stouby er der meget man ellers ikke finder.

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis P., 21. august 2009 kl. 19.33

Zimtrade er alt for dyre de tror at deres løg/knolde er belagt med gul

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente, 21. august 2009 kl. 20.32

Jeg har bestilt bunker af knolde og frø fra USA, Australien, Argentina etc, har aldrig haft problemer og har næppe smuglet da det pænt stod udenpå hvad indholdet var. Jeg har kun oplevet problemer med at sende TIL de nævnte lande, aldrig med at bestille derfra

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis P., 22. august 2009 kl. 6.13

Jeg har købt frø i New Mexico og betalte både told og moms inden pakken var her samt at den var omkring plantediktoratet.

Nyt svar til emnet »Bestilling af blomsterløg«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Bestilling af blomsterløg

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider