Skrevet af: Maj-Britt Rønne Møller, 17. juli 2009 kl. 11.13
Jeg havde den glæde at kunne holde kobberbryllup med min dejlige mand, til festen v skulle kun inviteres de nærmeste venner, men inden vi var færdige med indbydelserne var vi over 70, og vi skulle naturligvis have mad lavet af egne grønsager og frugt.
Koncentreret glæde blev det til.
Den første glæde allerede vinteren før, da jeg sad og planlagde køkkenhaven, og vidste at der skulle være grønsager til festen, siden glæden ved at så og se de små lovende spirer dukke op af den sorte muld, glæden ved at luge og passe planterne, nyde sommeren, duftene, smagen og lyden, solen og regnen.
Den boblende glæde og taknemlighed over høsten, glæden ved at tilberede og forberede den overdådige mængde af afgrøder fra haven til opbevaring, så der kunne tages frem fra grønsagskule, spisekammer og fryser da den store dag nærmede sig i februar.
Endnu en gang at nyde dufte og lyde da maden blev tilberedt, og så glæden ved at kunne byde alle gæsterne velkomne i duften af alle de gode sager, byde til bords og så at sætte sig og glæde sig over maden...
Koncentreret glæde.
Skrevet af: Anja Egeriis, 17. juli 2009 kl. 19.21
Hej Maj-Britt!
Det var dog en totalt herlig idé at planlægge en havesæson efter en stor fest!
Det må prøves en dag -
Mvh
Anja
Skrevet af: Wina Fiona, 18. juli 2009 kl. 9.53
Hej Maj-Britt
Tak fordi du deler din koncentrerede glæde med os. Det giver god inspiration.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.