Forum

Altid udfordringer

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 14. august 2003 kl. 9.40

Selv om jeg i en periode dagligt har ønsket en lavere temperatur under hedebølgen, føler jeg en samtidig smerte ved konstateringen af, at vi nærmer os et farvel til mange af de (køkken)haveglæder, som hører sommeren til.

Og dog: Det er stadig muligt at så og høste, inden vi favnes af vinteren,
og at søge udfordringer uden sikker viden om resultatet.

P.t. er jeg optaget af, om de senest såede dildfrø giver det ønskede resultat.

Mine flere end 300 porreplanter viser ingen tegn på stokløbning, og projektet med rødløg baseret på en pose frø, der spirede i drivhuset og senere blev plantet ud, er lykkedes 100 procent. Ej heller rødløg, stikløg og skattotteløg er stokløbet.

Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde har haft en flottere persille end den, jeg dagligt frydes over.

For første gang har jeg haft held til at få rodpersille til at trives.

Mine selleri, der er min absolutte favorit blandt rodfrugterne, står som vanligt flot, men de skal jo høstes på et tidspunkt, da de absolut ingen frost tåler.

I fjor placerede jeg frugterne med top i sandfyldte flamingokasser i garagen, og jeg var imponeret over, at de grønne toppe var intakte i meget lang tid efter høsten.

Desværre tog jeg mig ikke i agt for snigende frostgrader, så jeg måtte kassere de sidste.

Alligevel vil jeg gentage opbevaringsmåden, men dog gardere mig.

Og jeg vil endnu engang forsøge mig med en overvintring af blomkålsplanter i drivhuset. Planterne groede på livet løs under plast i den forgangne vinter, men jeg glemte at få beluftet i tide, så råddenskaben sejrede.

I øvrigt ser jeg umiddelbart frem til, at jeg skal høste et nyt hold sprøde issalathoveder. Mine tænder løber allerede i vand.

Når de er spist, kan jeg begynde høsten af ny Rucola-salat.

Endelig må jeg fortælle, at jeg for første gang har kunnet glæde mig over en kontinuerlig agurkehøst i drivhuset.

Den er sikret af tre planter (skoleagurk, almindelig agurk og en salat agurk). Kunsten er gennem en fornuftig beskæring at sikre en høstklar agurk mere eller mindre dagligt over den længst mulige periode.

Målsætningen lykkedes langt fra i fjor, hvor jeg mindst to gange oplevede en hel uge uden en agurk. Men i år er det gået betydeligt bedre.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 14. august 2003 kl. 23.21

Hej Ole

Du har ret, det er med vemod at vi må se de første tegn på sommerens afslutning. Dagene er allerede temmelig korte, og på min løbetur i dag på Amager Fælles kunne jeg konstatere at birketræerne var halvvejs gule og der lå mange blade på jorden.

Men som du skriver, man kan da stadig høste og endda så. Min nysåede dild spirer fint, og ligeså gør korianderen. Jeg har allerede høstet en lille portion blandede orientalske bladgrøntsager fra Weibull, og i dag har jeg sået icebergsalat (det er vel sidste chance) og vårsalat (feldsalat) samt vinterportulak. De to sidste er rigtige eftersårs/vintergrøntsager, og jeg synes det er enormt spændende og morsomt at man kan høste grønt fra haven til ud på vinteren og måske helt ind i foråret!

Det er mit første år i haven, og bortset fra enkelte smuttere er alt blevet vellykket.

Nå ja, så er der jo alt ukrudtet, det gror også godt, og det må nærmest have været dyrket som prydplanter her i haven, for de er i enorme mængder – skvalderkål, havepest, padderokker, følfod osv.

Hilsen
Martin

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Grete Larsen, 15. august 2003 kl. 7.58

Hej Ole.!

Når du er så heldig at ha'så mange porre-og løgplanter,-så prøv at nogle af den gå op i stok.De skal nok 'ha'en støttepind af en slags.De bliver meget smukke og tiltrækker utroligt mange insekter.

Hvordan kan du dyrke selleri.?

Jeg har prøvet mange gange,men aldrig med held.Nogle år med en lovende grøn top,-men en ingen rod,der er værd at skrive om.

Jeg har adgang til staldgødning fra heste,-ville det hjælpe.?

Venligst Grete.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 15. august 2003 kl. 9.31

Med hensyn til selleri praktiserer jeg følgende:
1) Jeg sørger omhyggeligt for, når jeg planter, at der ikke kommer jord op om stængelen.

2) Jeg sørger omhyggeligt for at forhindre det samme under lugning.

3) Jeg fjerner løbende stænglerne, når de lægger sig på jorden. Det betyder, at punktet, hvor stænglerne sidder fast, i øjeblikket sidder fast, er op til 10 centimeter over jordniveau. Det ser ud, som om de har hævet sig op over jorden.

Da jeg første gang forsøgte mig med selleri, fik jeg plantet for dybt og opnåede samme resultat som dig.

Punkterne 1 og 2 er altafgørende for et vellykket resultat.

I relation til punkt 3 vil jeg sige, at der, når man som jeg har op mod 30 planter, løbende bliver bidrag til fryserens beholdning af suppeviske.

Jeg har dyrket selleri både på en udpræget sandjord og en meget tung lerjord efter samme recept.

Jeg har ikke gødet specielt.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Nyt svar til emnet »Altid udfordringer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Altid udfordringer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider