Skrevet af: Martin R., 23. marts 2009 kl. 9.05
Jeg har i dag et læbælte mod vest. Bæltet er 50 meter langt. Der står ca. 15 rækker hvidgran som er 1012 år gamle. De har alle smidt en meget stor del af nålene, så der nu er forholdsvist åbent. Ved ikke hvad de fejler...
Jeg overvejer at fælde halvdelen og tilplante med nye træer, og så fælde resten senere når de nye er kommet op.
Men hvad skal jeg vælge: Har læst at der ikke må plantes gran efter gran, men hvad med fyr? Østrigsk fyr eller fransk fyr. Kan det gå?
Det er vigtigere at de er MEGET tætte end høje.
Skrevet af: Boi Jensen, 23. marts 2009 kl. 16.30
Hej Martin
hvorfor ikke plante noget der både bliver tæt og godt til fugle og så skal du væk fra nåletræer. Du kan sagtens få et hegn så det bliver rigtig tæt og det kræver bare lidt klipning de første år og så skal du bruge fortrinsvis buske som en blanding af lave og høje hvor et eksempel på en af de høje er naur. Den bruges også til hæk og bliver her rigtig tæt.
I et læhegn drejer det sig ikke om at få det tæt som en mur, men så tæt at vinden sænker farten, når den går gennem læhegnet. På den måde får du den virkning at der nærmest bliver en luftlomme på begge sider af hegnet og det giver læ og dermed en højere luft og jordtemperatur.
Jeg har lang erfaring i at lave læhegn og kan sende et udvalg af typer som jeg har liggende på dokumenter på PC-en, hvis du sender en mail.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Martin R., 24. marts 2009 kl. 7.48
Hej igen og tak for svar,
Jeg har tænkt i samme baner, men jeg tror alligevel, at er er behov for nogle nåletræer. Det jeg ikke fik skrevet i indlægget er at beplantningen er første bastion mod vestenvinden vi bor 2 km fra vesterhavet. Beplantningnen står i markhøjde dvs. 2 meter lavere end jordplan oppe ved husene. Der er derfor også behov for noget som løber i vejret.
Jeg er helt med på at hegnet ikke skal være 100% tæt.
På udvendig side mod vest har vi allerede plantet 2 nye rækker med hhv. pil og sargentsæble/rød kornel. De har alle overlevet det første år.
Derfor tænker jeg at der skal en del høje nåletræer tænkes ind i projektet. jeg er bare bekymret for rodfordærver i nåletræerne.
Martin
Skrevet af: Boi Jensen, 24. marts 2009 kl. 8.06
Hej Martin
Jeg er også bekymret for rodfordærver, men hvis du vil have nåletræer og du bor så tæt på Vesterhavet, synes jeg du skal vælge sitkagran og så klippe dem. Så kan de blive lige så tæt som en hæk og de tåler fint klipningen altså hvis du har tid og lyst, men kombination af nål og løv dur ikke, for løvtræernes grene pisker nålene af nåletræerne, hvis de kan nå hinanden.
Skrevet af: Martin R., 24. marts 2009 kl. 9.39
Jeg har talt med en gartner som anbefaler fransk fyrretræ, da den skulle kunen modstå alt, men jeg kan ikke rigtig finde nogenogle informationer om sorten.
Skrevet af: Boi Jensen, 24. marts 2009 kl. 16.37
Hej Martin -
Det er også en fin sort den hedder Pinus Uncinata og er egentlig en enkeltstammet bjergfyr.
Skrevet af: Martin R., 26. marts 2009 kl. 8.36
Hej Boi,
Jeg sender dig lige en mail.
Martin
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.