Forum

At flytte et pæretræ…

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 27. december 2008 kl. 14.48

Jeg satte et Lukas pæretræ i efteråret 2006 (helt vøjagtigt i oktober 2006) – dette ønsker jeg at flytte for at få mere plads til min køkkenhave. Den er udviddet over flere etaper, for hver gang trpr jeg at NU skal den ikke være større. Hvis jeg skal kunne udvidde vil pæretræet skygge (når det bliver større) og det vil trods alt også stå i vejen!

Mit spørgsmål er nu: Kan det overhpvedet lade sig gøre at flytte et træ der blev sat for 2 år siden? Træet har taget godt fat – havde dog gitterust i sommers.

Hvordan bør jeg gøre for at værne mest om træets rodnet og hvornår bør/kan jeg flytte det? Det skal kun flyttes 15 meter væk... På planteskoler ved jeg at man kan kæøbe træet i den størrelse/årgang – så det burde kunne lade sig gøre.

;o)

1 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 28. december 2008 kl. 17.49

Hej Lis

Du kan godt flytte det nu og helst inden frosten for alvor går i jorden. Søg for at få så meget rod med. Ikke noget med at hakke af det. Herefter skal det have fred. Jo mere du flytter rundt med det jo mere svækker du det

Gitterrust har vi alle sammen stort set. Jeg har det i alle mine pæretræer og jeg har lært at leve med det.

2 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 28. december 2008 kl. 17.54

Jeg kan huske at vi har diskuterede det før, så jeg fandt lige denne artikel fra havenyt, skrevet af Maren Kousgaard

www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/61.html

Der er ingen økologiske midler godkendt til bekæmpelse af denne svampesygdom. Jeg har lært at leve med den.

3 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 29. december 2008 kl. 19.44

Hej Søren,

Jeg har sat gemalen på gravearbejde imorgen – har bedt ham grave det nye hul til træet – så må jeg lige fordi planteskolen og hente en sæk komposteret kogødning (træerne skulle være vilde med det) og så gir jeg lidt ekstra i håb om træet overlever flytningen!

Så nu håber jeg bare han kan "komme i jorden" imorgen, for det ser ud til at frosten tager til nu...

4 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 30. december 2008 kl. 7.34

Hej Lise D

Tøv lidt med indkøb af kogødning – de rødder som har brug for ro til at etablere forbindelsen til jordbunden i på det nye sted, har hverken brug for eller nogen som helst gavn af komposteret kogødning – hverken i hullet, blandet op i jorden eller ovenpå jorden...

Hvis jorden er muldfattig, kan du blande lidt god havejord ind i den jord, du fylder tilbage i plantehullet.

Når væksten begynder til foråret kan du hente komposteret kogødning og blande det ind i det øverste jordlag under træets krone – men sparsomt.

Lidt frostbeskyttelse kan være en god idé. Det etableres let efter plantningen af dit brugte juletræ / lidt halm / tørre blade holdt på plads af nogle grene.

Med venlig hilsen fra
Lone

5 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 30. december 2008 kl. 19.55

Hej Igen,

Ja manden min fik da gravet et vældigt hul idag i den ene ende af haven – men dér hvor pæretræet står er der ofte skygge og jorden var bund frossen, suk! Så nu håber og beder jeg om mildt vejr – for der kan jo nemt gå et par måneder før frosten er væl fra jorden – ak!

Jeg krydser fingrer – ellers må jeg ud og købe et nyt til foråret – bare så ærgeligt når dette lige er begyndt at få ordentligt fat!

Hilsen Lise D – nu med et kæ,mpe hul i haven!

6 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 31. december 2008 kl. 13.20

Hej Lise

Det lyder lidt utroligt at du har frost så dybt nede, men du kan godt hælde en smule lunkent vand ned i hullet og bløde det lidt. Endelig ikke kogt vand

Men hensyn til kogødning tror jeg ikke at det sker så meget, da jeg mener at kogødningen er blandet op med spagnum. Normal bør man, som Lone skriver, ikke blande gødninger omkring rødderne, da man risikere svidninger og gør man det skal det være i forholdet 1:5 (når der anvendes kogødninger, da denne regnes for en af de svagere gødninger). Det er vigtigt at du kan pakke jorden omkring rødderne på dit pære træ, da du ellers risikere at det står og tørre ud. I øjeblikket, hvor der kun er lettere frost i vejret er det godt at flytte træet, men sætter det for alvor ind fryser jordbunden

7 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 31. december 2008 kl. 14.41

Det var min kæreste der var sendt på gravearbejde – det nye hul gik fint – men da han stak spaden i jorden ca ½ meter fra træet stamme kom han 2 cm ne di jorden, og det var det! Øv... jeg er virkelig træt af det. måske jeg selv skulle forsøge så ;-) De mænd der...!

Der hvor jeg i sin tid købte træerne anbefaler de komposteret kogødning der blandet i jorden der fyldes tilbage i hullet... og gødning under træet – altså inden det plantes ned i hullet.

Det købes i 30 l sække og er sikkert blandet med spagnum, det er i hvertfald forholdsvis let og kul sort.

8 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 31. december 2008 kl. 19.05

Til Lise. Jamen hvorfor ikke lade det pæretræ stå i fred til foråret. Din kæreste risikerer både at knække spaden og ryggen med den frosne jord. Det gælder for alle nyplantninger, ingen gødning i udgravningen, det skader rødderne.

9 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 1. januar 2009 kl. 12.29

Mogens:
Jeg har læst at det allerbedste er at flytte træet umiddelbart efter løvfald, altså i oktober. Venter jeg for læng enu får træet i knop og det vil højst sansynligt dø :-/
Snakkede dog med en gartner igår som sagde at man godt kan vente til marts... Men jeg fik lige ideén og så skal det helst føres ud i livet ;-))

10 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 1. januar 2009 kl. 12.49

Hej Lise.

Når du ikke har fået træet flyttet i efteråret, har det bedst af at vente til omkring april, lidt afhængig af vinteren. Hvis I graver det op nu, mister det alle de fine rødder, som skal forsyne det med vand i vinter, med risiko for udtørring, hvis vi får meget barfrost. Jeg mener det bedste er at vente så længe som muligt før nyt rodbrud i foråret. Du må nok væbne dig med lidt tålmodighed for træets skyld. Og, som Mogens skriver, ingen gødning i plantehullet.

Mvh. Hans

11 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 1. januar 2009 kl. 13.20

Hej Hans
Min fornuft siger mig også at jeg bør vente – men rundt omkring på nettet står der oktober, eller efter – ikke forår. Jeg har lige forsøgt at stikke en spade i jorden – det er helt og aldeles umuligt! Så jeg væbner mig med tålmodighed – selvom det er svært ;-)

Mit nye højbed skal også først etableres engang i foråret så træet skal ikke nødvendigvis flyttes her og nu.

Tak for svar – I må få en følgeton når træet engang er flyttet... håber så inderligt det overlever!

Vh Lise

12 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Otto Hansen., 1. januar 2009 kl. 16.53

Jeg kender alt for godt det der med at det skal være lige nu, min kone vil have hjul under huset så det kan drejes efter solen.

13 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 1. januar 2009 kl. 17.27

Haha Otto – ja jeg tror det er en svagt punkt vi kvinder desværre har... Jeg KAN næsten ikke vente med at komme igang med haven, forspire, prikle ud osv osv... Og nu det træ – det skulle helst flyttes NU ;-)

14 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 1. januar 2009 kl. 20.00

Tålmooodighed unge dame, tomatfrøene er på vej.

15 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 2. januar 2009 kl. 8.33

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor du ikke bare lader pæretræet stå hvor det er, og så laver køkkenhaven rundt om træet. Den skygge som træet kaster vil der da sikkert også være nogle planter som vil kunne trivedes med, måske ligefrem have brug for...? Du kunne så også indrette et lille hyggehjørne under træet, med et lille bord og et par fine stole, hvor man kan sidde i skyggen og slappe af midt i havearbejdet.

Jeg har selv et stort gammelt pæretræ midt i min have, og jeg nyder den dejlige flimmrende skygge det laver, når der er de rigtig varme sommerdage. Og det giver også god læ.

16 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 2. januar 2009 kl. 11.15

Lyder som en rigtig god ide

Forresten godt nytår

17 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 2. januar 2009 kl. 14.56

Wina: Træet er endnu lille og spinkelt, ikke som et flot gammel, charmerende og romantisk træ ;-) Men ideen var god.

Min have er ikke ret stor – derfor er min køkkenhave inddelt i højbede, og det er et højbed mere jeg skal have. så det duer ikke at have træet stående.

Jeg væbner mig med tålmodighed ;-)

18 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 18. januar 2009 kl. 16.39

SÅDAN!

Ja sådan skulle det så åbenbart gøres! Hvad skal jeg dog bruge mænd til når jeg både skal og kan gøre ting selv! Basta!

gemalen synes jo jorden var sååå frossen, den var umuligt at stikke en spade i – det var tilbage mellem jul og nytår, nå men han fik da gravet det hul hvor træet skulle flyttes til.

Idag tog jeg sagen i egen hånd, de første 3–5 cm var frossen med derefter var det jo som at grave i ler... så nu er træet flyttet ;-) Og jeg håber der overlever, jeg havde ikke tålmodighed til at være alt for nænsom...

Utroligt hvad vi kvinder kan ;-)))

19 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 19. januar 2009 kl. 23.05

Det var godt at Lise D selv kunne.

Mvh Eivin

Nyt svar til emnet »At flytte et pæretræ…«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > At flytte et pæretræ…

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider