Skrevet af: Lena Borch Madsen, 21. oktober 2008 kl. 20.14
Vi har lige købt et hus i Middelfart, hvor der er et meget stor figentræ. Det er fortalt fra tidligere ejer, at den giver figner. Men hvordan ved jeg, at det er en "Bornholmsfigen/Precose de Dalmatie", som jo er den eneste sort i Danmark, der bærer frugt (læst her på hjemmesiden)? Træet er ca. fire meter høj og ca. to meter bred, og der sidder usædvanlig mange figner på, som ikke ser ud til bliver modne i år. Måske pga. manglende beskæring...
Er der kendetegn i forhold til ovennævnte sort?
Med venlig hilsen Lena Borch Madsen
Skrevet af: Mogens; E., 21. oktober 2008 kl. 21.45
Hej Lena.
Der er ingen tvivl om at det er en Bornholmer figen du er den heldige ejer af. Det er den eneste figenplante som kan gro på friland i DK. og alle de små figner som er der nu, når ikke at modne i år da vores sommer ikke er lang nok. Alle de modne frugter der var i aug.+ sep. har den tidligere ejer spist med stor velbehag, fugle og myrer og også vilde med figner. Med en højde på fire meter er det vanskeligt at plukke frugterne da de skal håndplukkes når de er brune og lidt revnede. Så jeg vil anbefale dig at skære træet ned til næste efterår så frugterne er i nå højde. Bornholmerfignen har pæreformede frugter og de sydlandske er næsten runde.
Skrevet af: Mogens; E., 21. oktober 2008 kl. 22.06
Lidt mere... hvis du beskærer til foråret får du ikke mange modne figner til næste år. Pasning af planten er let gør ingenting. Forøvrigt er modne figner eminente til at holde maven i orden.
Skrevet af: Lena Borch Madsen, 21. oktober 2008 kl. 22.07
Hej Mogens
Tak for dit hurtige svar. Er der en grund til, at jeg skal vente til næste efterår med at skære det ned?
Mvh. Lena
Skrevet af: Lena Borch Madsen, 21. oktober 2008 kl. 22.09
Hej Mogens.
Men hvad med nu?
mvh. Lena
Skrevet af: Mogens; E., 21. oktober 2008 kl. 22.53
Du er lige lovlig hurtig med dine spørgsmål, hvad mener du med hvad med nu?
Skrevet af: Mogens; E., 21. oktober 2008 kl. 22.56
Ok. om beskæringen se afsnit nr. 2. jeg var lige fraværende lidt, havde spist for mange figner...
Skrevet af: Mogens; E., 22. oktober 2008 kl. 9.29
Til Lena.
Det bedste tidspunkt at beskære fignen på, er lige efter den sidste figen er spist. På nuværende tidspunkt har planten dannet nye anlæg til næste års frugter. Pas lidt på den hvide saft på grenene når du beskærer, den kan godt give udslæt.
Skrevet af: Charlotte Rosenthal, 9. november 2008 kl. 20.32
Hej. En ven fra Lillehammer gav mig i sommer en aflægger af en figen. Vil gerne plante
den i min skånske have. Er det sådan, at den gerne vil have læ, så jeg må plante den op af en sydmur?, eller kan den stå frit, dog sydvendt?
Venlig hilsen Charlotte...
Skrevet af: Mogens; E., 10. november 2008 kl. 17.17
Hej Charlotte.
Der findes mange forskellige figen arter, men jeg går ud fra at din er en bornholmerfigen (Precose de Dalmatien) som er en af de mest hårdføre af slagsen.
Da Lillehammer, hvor den kommer fra, ligger meget længere nordpå end Skåne kan den sagtens gro frit i din have. Selvfølgelig kan du plante den op ad en sydmur, men den bliver meget stor, kan godt gro 1,5 m. årligt. Det er en nem plante som trives godt i ringe jord, skal ikke gødes og vandes kun hvis bladene krøller sammen ved længere tids tørke.
Skrevet af: Marina, 11. november 2008 kl. 8.35
Den bedste grund til at plante et figentræ i læ er at bladene er store og at busken derfor er meget udsat i hård blæst. Derimod det ikke specielt nødvendigt at vælge en varm placering, da figentræet er langt mere hårdført end sit rygte.
De venligste hilsner
Marina (http://badut.typepad.com/badut/)
Skrevet af: Mogens; E., 11. november 2008 kl. 9.56
Til Marina.
Jeg har en ven hvis figentræ gror 50m. fra strandkanten i havgus og blæst, efter kraftig blæsevejr ligger der et tyndt saltlag på bladene. Træet er meget gammelt og udbyttet er stort hvert år, og så gror det i mere sand end jord. Så det er ikke absolut nødvendigt med læ. Men du har ret, det er en sej plante.
Skrevet af: Charlotte Rosenthal, 12. november 2008 kl. 23.15
Hej Mogens. Tak for dit svar; vil fluks plante min lille figen ud i min skånske have! Venlig hilsen...
Skrevet af: Gitte, 23. september 2009 kl. 6.45
Hej Mogens
Har fået en figen plante i foråret. Fircus carica.
Den har stået i krukke på taressen hele sommeren, er vokset meget og har her sidst på sommeren sat ca 25 frugter. kan de modnes hvis den kommer ind i vores vindfang eller i drivhuset? hvordan er den sort, er den robust nok til at plante ud i haven.
hilsen Gitte
Skrevet af: Lena Borch Madsen, 23. september 2009 kl. 10.08
Hej Mogens og andre interesserede
Ja, så har jeg jo stor succes med mit figentræ, som du hjalp mig med sidste år.
Jeg har været ret hård ved det, beskåret flere gange utidig men også til den tid, det er bedst.
Der er usædvanlig mange figner (frugtsæsonnen er jo også usædvanlig i år) på det, og jeg samt fluer, fugle og andet har spist en del. Der hvor jeg har skåret blade og grene væk, så fignerne kunne få direkte sol, der er succen størst. Det siger jo sig selv. Min mand mente ellers, at jeg var godt i gang med at ødelægge et rigtigt smukt træ. Træet set nu ud til at være taknemmelig, det skyder bare endnu vildere!
Så næste år vil jeg ikke være bekymret, der vil jeg bare skære ligeså ublu som i år.
Tak til dig Mogens for dine gode råd
Med venlig hilsen
Lena Borch Madsen
Skrevet af: Lena Borch Madsen, 23. september 2009 kl. 10.08
Hej Mogens og andre interesserede
Ja, så har jeg jo stor succes med mit figentræ, som du hjalp mig med sidste år.
Jeg har været ret hård ved det, beskåret flere gange utidig men også til den tid, det er bedst.
Der er usædvanlig mange figner (frugtsæsonnen er jo også usædvanlig i år) på det, og jeg samt fluer, fugle og andet har spist en del. Der hvor jeg har skåret blade og grene væk, så fignerne kunne få direkte sol, der er succen størst. Det siger jo sig selv. Min mand mente ellers, at jeg var godt i gang med at ødelægge et rigtigt smukt træ. Træet set nu ud til at være taknemmelig, det skyder bare endnu vildere!
Så næste år vil jeg ikke være bekymret, der vil jeg bare skære ligeså ublu som i år.
Tak til dig Mogens for dine gode råd
Med venlig hilsen
Lena Borch Madsen
Skrevet af: Søren S Duun, 23. september 2009 kl. 12.14
Hej Lena
Hvis du får problemer med Mogens skal du bare give ham en "ørefigen"...
Skrevet af: Lena Borch Madsen, 23. september 2009 kl. 13.18
Men der bliver vist ikke problemer i denne sæson, for han må da sidde på toilettet i denne "figentid" :-)
Skrevet af: Søren S Duun, 23. september 2009 kl. 14.37
Uuu nej, mon han også har vaseline nok?
Skrevet af: Mogens; E., 23. september 2009 kl. 17.44
Kære venner det kører helt af sig selv med alle de figner jeg har høstet i år. Som man siger, den der smør godt kører godt.
Til Gitte.
Ficus carica er det botaniske navn for arten: almindelig figen. Der findes en hel del sorter af Ficus carica, Men som regel er figentræer ikke navngivne i handelen. På Bornholm har de en sort ved navn Bornholmerfigen så det er højst sansynligt at din plante er derfra og planten er utrolig hårdfør.
Til Gitte.
Nok er figenplanten meget hårdfør, men sådan en gang tortur troede jeg ikke en figen kunne tåle. Husk lige at den hvide saft kan give hududslæt. Fik selv noget forleden dag. Fignerne modner alligevel selv om de er i skygge.
Rart at høre at I har glæde af rådene.
Skrevet af: Mogens; E., 23. september 2009 kl. 17.47
Til Lena.
Undskyld, det sidste jeg skrev var til dig.
Skrevet af: Mogens; E., 23. september 2009 kl. 18.25
Hej Gitte.
De små figner som er dannet i efter sommeren når ikke at modne i år, de tørre ind og falder af til vinter. Her i DK. kan vi kun høste figner en gang årligt. Hvis frugterne her i september er over 67 cm. lange kan de måske nå at modne hvis du sætter den i drivhuset.
Skrevet af: Gitte, 27. september 2009 kl. 12.44
Hej Mogens
Tusind tak for hjælpen. Frugterne er ca 4.5 cm så jeg må vente pænt til næste sommer øv, øv troede lige at der var en chance.
Skrevet af: Carina Juul, 27. september 2009 kl. 17.52
Jeg havde en figen i mit gamle drivhus, den var så voldsom og frugten smagte af ingenting, at jeg plantede den ud, og den gik ud. Jeg ville så sidste forår grave den op, og så at der var små skud. Så plantede jeg den på vestsiden af husmuren i næsten rent sand, vandede den sommeren igennem i år har den passet sig selv og vokset fint op. For 5 min. siden spiste vi 3 modne figner, de var vidunderlige.
Er det ikke et under?
Skrevet af: Anja Egeriis, 27. september 2009 kl. 17.55
Herligt jeg skal ud i drivhuset og hente et par stykker om lidt. Håber, at de er lige så gode som dine!
Skrevet af: Hanne Lilleskov Christensen, 3. oktober 2009 kl. 21.12
Bor selv på Bornholm hvor der er mange figentræer der giver masser af frugter, især ved vores kyster da de kræver varme.
Faktisk har vi tre klimazoner her på øen, en langs kysten, en på det meste af resten af øen og en der ca dækker Almindingen (vores største skov herover).
Jeg bor i den mellemste zone og har haft et figentræ der bare voksede helt vildt. Efter mange år uden figner skovede vi det. Efterfølgende har jeg læst at rødderne skal begrænses for at træet skal give frugt og ikke kun vokse.
Forøvrigt er de helt små frugter, der sidder på træerne i den-ne tid, nogen der bliver store til næste år.
Skrevet af: Jette Andersen, 5. oktober 2009 kl. 18.36
Hej
Jeg har et figentræ i min have, er der nogen som kan fortælle mig om jeg kan lave stiklinge af det, og hvordan?
Hilsen Jette
Skrevet af: Mogens; E., 5. oktober 2009 kl. 20.10
Det kan godt lade sig gøre med lidt held. Den bedste metode er at bøje en af de nederste grene på træet ned til jorden, og med neglen lige krasse lidt i barken der hvor den rører jorden. Læg så en tung sten over grenen så såret rører jorden. Nu klarer naturen resten og til foråret dannes der rødder. Lav nogle stykker, så er der større chancer for gevinst. En anden mulighed er at klippe nogle grene af træet på ca.20 cm. fjerne alle bladene undtagen det øverste, og så sætte dem i potter med let fugtig alm. havejord. Træk en plasticpose over stikling og potte, klip et lille hjørne øverst af posen, så der kan komme lidt luft til, og så ind i en øst eller vest vinduskarm. En tredie mulighed er til foråret at grave nogle grene ned et skyggefuldt sted i haven og se hvad der sker.
Skrevet af: Anja Egeriis, 5. oktober 2009 kl. 20.15
Jeg har lavet et par stiklinger i drivhuset i år. Jeg er ved at opstamme et nyindkøbt figentræ, så jeg fjerner sideskuddene, indtil højden er nået og man kan jo ikke bare kaste sådan nogen væk!
Jeg har sat dem i grus og holdt dem fugtige, og begge har slået rod i løbet af ca. 6 uger. Og der er flere sideskud på vej, så de må også snart se at komme i jorden...
Jeg har ikke dækket med plastic, for de står på undervandingsmåtter, og det plejer at lykkes med resten af de stiklinger, som jeg laver på den måde. Jeg har lavet hindbær, roser, mynter, chilier, tomater og meget andet i år det er lidt sjovt at se, hvad der kommer ud af det!
Skrevet af: Svend Høst, 6. oktober 2009 kl. 8.28
Det tog 3 uger så var der rod på min nedkrogning.
Jeg bruger en stor plastpotte, som jeg har klippet 2 hakker i over for hianden og så fyldt op med jord, figengrenen lægges ned i potten i hakkene så jorden dækker grenen med en sten oven på.
Det var nok en fordel at det foregik i sommers i et varmt drivhus.
Hvis man bruger en lang gren (1m+) så får man hurtigt et stort figentræ.
Mvh. Svend Høst
Skrevet af: Jette Andersen, 6. oktober 2009 kl. 15.05
Tusind tak for jeres svar, dejligt at have fundet en hjemmeside, hvor man oplever ægte interesse fra andre have mennesker :-)
Jeg glæder mig til at komme igang med formeringen, kender mange det ville glæde at få et figentræ.
mange glade hilsner Jette
Skrevet af: Jette Andersen, 6. oktober 2009 kl. 15.05
Tusind tak for jeres svar, dejligt at have fundet en hjemmeside, hvor man oplever ægte interesse fra andre have mennesker :-)
Jeg glæder mig til at komme igang med formeringen, kender mange det ville glæde at få et figentræ.
mange glade hilsner Jette
Skrevet af: Salina Bruun, 22. august 2011 kl. 14.40
Hej allesammen!
Mit problem er med Brown Turkey, den har fået brune "hunde" pletter på flere af de store blade, jeg kan ved gudinderne ikke se nogen dyr hverken på over eller undersiden af disse blade eller andre. Jeg ved godt denne type sagtens kan blive sat udendørs da den er "frostsikker" men da planerne blev ændret en del i år tror jeg det er lige sent nok at vænne den lille fyr til at leve derude i kulden.
Men retur til de brunde pletter. er der nogen af jer der har nogen ideer om hvad det kunne være? Min Italienske figen har stået i samme rum i et vindie nær den tyrkiske men den har den storartet og sætter gladeligt flere figner hver uge.
Bladene visner ikke bare og falder af. og det starter ca inde ved midten af hvert blad, i starten skyndte jeg mig at knipse de ramte af men den ender jo med at være nøgen. Nye blade kommer lystigt i toppen og på samme grene som de ramte, dog uden at blive ramt.
Skrevet af: Meliha Sakic, 25. august 2013 kl. 11.03
Hejsa,
Vi har også brune pletter på vores figentræs blade. Det er en bornholmerfigen som vi købte i juli og plantede ud i en krukke der står op ad en sydvendt mur. Jeg har på fornemmelsen, efter at have læst andre indlæg, at vi har været for gode ved den.
Den blev plantet ud i terrassejord som vi blev anbefalet af planteskolen hvor vi købte vores figen. Kan det være jorden der giver vores figen brune pletter på bladene? Skal vi plante den om i noget mindre næringsrigt jord?
Mange hilsner fra den nye haveejer.
Skrevet af: Mogens; E., 25. august 2013 kl. 17.56
Terrassejord, det er så et nyt begreb. Hvad de ikke finder på af navne for at sælge plantesække. Figentræer kan gro i meget ringe jord, så de behøver minimal gødning.
Bland ca. 75% ganske almindelig god havejord og 25% grus. Læg en renvasket eengangs vaskeklud over afløbshullet i krukken, så kan bænkebidere og myre ikke komme igennem, og myrene elsker figner.
Efter et par år skal bornholmeren plantes ud, for den får et meget stort rodnet.
Skrevet af: Meliha Sakic, 27. august 2013 kl. 21.49
Tak Mogens. Jeg tror simpelthen vi planter det helt ud og så blander havejorden med grus, som du foreslår.
Kan rødderne skade husets fundament mon? Skulle man lægge noget plast eller eternit ned?
Skrevet af: Mogens; E., 27. august 2013 kl. 22.29
Det skulle ikke være nødvendigt ved et alm. fundament i 90 cm. dybde, da rødderne ikke vil søge ind hvor der aldrig kommer en dråbe vand. Ved et kolonihavehus på sokkelsten vil det være en god ide med en afskærmning. Tråd armeret plast eller en presenning er bedst. En lodret eternitplade frostspringer et stykke ned i jorden fordi vand siver ned i mellem lagene på pladen.
Skrevet af: Meliha Sakic, 28. august 2013 kl. 7.02
Ok. Mange tak og rigtig god dag :)
Skrevet af: Mette L T Marcussen, 3. juni 2021 kl. 19.35
Ny på siden 😀
Har i dag købt en ficus napolitana , som jeg forventer mig meget af.
Plante interesseret - Mette
Skrevet af: James F., 3. juni 2021 kl. 20.06
Hej Mette.
Jeg kan ikke dele din begejstring for Napolitanaen. Jeg har 4 af dem - 3-5 år gl. og de har aldrig givet en moden figen. Jeg synes, at du i stedet skal plante en Precose de Dalmatie eller en Brown Turkey - DE give frugter i DK.
Livet er for kort til Napolitana.
Skrevet af: Svend Høst, 3. juni 2021 kl. 20.54
Jep , helt enig med James , masser af grønne blade og aldrig frugter på , det kan der åbenbart ikke komme her i DK , men den er da meget dekorativ og hutrigvoksende , hvis du vil have figner så er de 2 James anbefaler rigtig gode og det er ficus carita smyrna også , alle 3 går også under navnet bornholmerfigen .
Skrevet af: Svend Høst, 3. juni 2021 kl. 20.56
Hurtigvoksende skal der stå......
Skrevet af: Søren Duun, 3. juni 2021 kl. 21.53
Jeg har erfaret at figner, der har det for godt dvs adgang til masser af gødning kan man komme ud for at de ikke bærer frugt. Hvis man rod beskære dem plejer de at sætte frugt med tiden jeg har oplevet det med en Brown Tyrkie op ad en sydmur
Skrevet af: Lars Holt, 4. juni 2021 kl. 13.18
Det er generelt, at man ikke skal give for meget kvælstof til planter, der skal give frugter.
Skrevet af: Søs Stannov, 22. september 2024 kl. 9.49
Hej, jeg har netop købt en bornholmsk figen, som jeg vil plante ved en solrig østvendt mur. Min kæreste er dog lidt skeptisk, fordi han er bekymret for at rødderne invaderer soklen på vores hus. Hvad er jeres erfaring med dette? Jeg kan læse i jeres kommentarer at figentræer har en kraftig vækst, men jeg synes jo også man ser figentræer af en mere moderat størrelse på Bornholm. Tak for svar. Vh. Søs
Skrevet af: Søren Duun, 22. september 2024 kl. 14.06
Hej Søs.
Det kommer an på om der er revner i soklen for så kan buske og træer søge ind alle vegne. Og figner er buske, der senere kan blive til træer, men der går dog mange år før det sker . Min far har en gammel figen på ca 27 år og den satte han ca en meter fra sit drivhus. Han har endnu ikke haft problemer med rødder, der vokser ind gennem drivhus gulvet . Men hold hellere en god afstand til soklen også af hensyn til rødderne .
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 25. september 2024 kl. 7.55
der er jo osse røsnæsfignen
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 25. september 2024 kl. 7.55
der er jo osse røsnæsfignen
Skrevet af: Søren Duun, 25. september 2024 kl. 10.26
Hej Mogens.
Vil du med røsnæsfigen påstår at den med tiden ikke kunne finde på at gro ind i revner og sprækker ?
Røsnæs figen er hverken bedre eller dårligere end så mange andre figner i dk
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 26. september 2024 kl. 7.50
hvorfor skulle den dog det, min har som du selv har set, stået tæt på huset i over fyrre år, uden at jeg har set noget i den retning
Skrevet af: Søren Duun, 26. september 2024 kl. 9.37
Jo men det er også undtagelsen mere end det er reglen. Normal har figner et kraftigt rodnet, så jeg vil ikke anbefale andre at plante dem hel op af huset . Desuden har rødderne bedre betingelser, hvis ikke de bliver hæmmet i væksten.
I øvrig skrev jeg også at de kan finde på at vokse ind i revner og sprækker.....Det samme gælder mange andre træer.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.