Forum

Kållarver

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 17. juli 2003 kl. 10.04

Jeg har fundet 3 små bitte larver i mine rødkål. Larverne havde ikke anrettet nogen større skade, blot gnavet nogle få huller i de yderste blade. Men hvordan kan man se om en larve er kravlet ned i midten til selve det lille kålhoved og har gemt sig der? Og hvor lang tid tager det egentligt larven at kravle derned?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 18. juli 2003 kl. 0.39

Kållarver kan bevæge sig ret hurtigt, så det drejer sig om minutter. Du kan kun se, om de er inde i selve det lille hoved ved meget forsigtigt at bøje bladene lidt til side. Pas på, de knækket meget let.

Det er en stor fordel at vælge at dyrke kålsorter, som hurtigt danner et fast hoved, hvor larverne ikke kan komme ind mellem bladene.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 18. juli 2003 kl. 7.17

Kan man senere se om der er larver i dem? Vil kålen fx visne eller er det først ved høst at man opdageren miseren?

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 19. juli 2003 kl. 1.48

Kålhoveder vokser indefra, så kållarverne kan kun ødelægge de yderste blade, når først hoveddannelsen for alvor er kommet i gang. Er hovedet først som en knyttet hånd og fast, sker der normalt ikke nogen alvorlig skade mere.

Det er kun lige nu, mens hovedet er under dannelse, at larverne kan ødelægge det, når de kan komme ind mellem bladene. Hvis man er uheldig, kan de gnave alle de små inderste nydannede blade. Og det allerværste er, at deres ekskrementer inde mellem bladene kan give grobund for rådangreb i varme og fugtige perioder. Så det er en god ide at spule dem væk med en vandstråle fra vandkanden, hvis man finder et så slemt angrebet hoved.

Nyt svar til emnet »Kållarver«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Kållarver

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider