Forum

Sergentæble som kryddersnaps?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mette Jensen Gaard, 15. juli 2003 kl. 0.10

Osted, 14. juli 2003

Godaften Havenyt-folk

Velegnet som hækplante, men hvad med kryddersnaps?

Her i sommernatten har jeg siddet i min have og set på min gamle hæk, der i høj grad trænger til en kærlig, men brutal hånd.

Jeg kom så i tanke om et spørgsmål på jeres hjemmeside, nemlig "Er sergentæble egnet som hækplante". Jeg kan huske, at I godt kunne anbefalede planten som hæk, hvis den kunne stå i fuld sol, og at man skulle sørge for at få fat i planter, der var godt og grundigt forgrenede for at undgå, at hækken skulle blive pjusket og tynd. Så langt så godt, for jeg er leveringsdygtig i fuld sol, og jeg regner med, at min gartner er leveringsdygtig i velegnede planter.

Tilbage er et spørgsmål fra mig bundet op i min interesse for kryddersnaps. En af sommerens store glæder for mig, er nemlig at samle solbær, perikon, kvan og andet godt til vinterens forbrug af kryddersnaps til weekendfrokosterne, så derfor : Kan frugten fra sergentæble bruges som grund i en velsmagende kryddersnaps?!?

Med venlig hilsen
Mette / Osted by & sogn

Nyt svar til emnet »Sergentæble som kryddersnaps?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Sergentæble som kryddersnaps?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider