Forum

Visne blade på min tomat

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Steen, 14. juli 2003 kl. 21.32

Hej allesammen
Jeg købte hus i efteråret, til det fulgte der til min store glæde et drivhus på 5 m2. I det har jeg så plantet nogle tomater samt nogle agurker.De er plantet sådan at agurkerne står i den ene side af drivhuset og får mest sol, hvor så tomaterne står i den anden side af drivhuset sådan at de får skygge fra agurkerne.Det er også gået rigtigt godt, og begge hold baærer masse af frugt. Men nu er der så sket det, at på mine tomat-planter er bladene begyndt at visne.Kan det være fordi at planterne er ved at dø? For somsagt giver de masser af frugt, som netop er begyndt at blive røde.Jeg nappede topskudet her for nylig idet at der ikke var mere plads til dem i højden.

Planterne er iøvrigt plantet i plantesække samt kapilærkasser tror jeg de hedder.Håber at der er en der kan give mig svar.

MVH
Steen
"En nybagt have og drivhusejer"

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 18. juli 2003 kl. 1.13

Hej Sten

Har du kartoffelskimmel i haven? Kartoffelskimmel går nemlig også på tomater. Hvis det er kartoffelskimmel skal du kunne se grålig belægning først, inden bladene visner. Prøv at se billederne til denne artikel

www.havenyt.dk/artikler/382.html

Hvis det ikke er kartoffelskimmel, så prøv at beskriv, hvordan bladene ændrer sig fra grønne til visne – hvor lang tid går der – er bladene helt visne – hvordan er bladfarven i øvrigt (mørkegrøn, grøn, gulgrøn)? Så er der måske nogen af os, de har et bud.

Hilsen Karna

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steen, 18. juli 2003 kl. 20.59

Hej Karna
Nej jeg har så vidt vides og ses ud fra billedet på det link du har vedhæftet ikke kartoffelskimmel.

Forløbet tager ca. 3 uger i starten er bladene selvfølgelig pæne mørkegrønne, så bliver de gulgrønne for til sidst at blive helt gule inden de visner.

Men jeg har opserveret at det kun er dem i bunden og op til ca. 75 cm højde.

Kan det skyldes lus? jeg har nemlig lagt mærke til nogle bitte små grønne insekter med vinger som sidder mange steder på planten, men de angriber ikke selve tomaterne.

MVH
Steen

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 19. juli 2003 kl. 1.36

Når en bladlus suger plantesaft, ødelægges den pågældende celle, men det skal være et meget kraftigt angreb, hvis det skal få bladene til at visne helt. Men under alle omstændigheder vil det være en god ide at bekæmpe bladlusene med en vandstråle eller evt. insektsæbe, så planterne ikke svækkes yderligere af dette angreb. Bladlusene gør størst skade på de nye skud, som de helt kan ødelægge. Det stemmer ikke rigtig overens med at det er de gamle og nederste blade, som visner på dine planter. Jeg tror, der er flere forhold, der spiller ind, men kan ud fra det beskrevne ikke komme med en forklaring.

Nyt svar til emnet »Visne blade på min tomat«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Visne blade på min tomat

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider