Forum

Hvepsebo i græsplæne

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Henning O. Mundbjerg, 14. juli 2003 kl. 9.51

Vi har fået et hvepsebo i græsplænen. Hvordan får vi bugt med det?

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 14. juli 2003 kl. 18.03

Det er vigtigt først at understrege at gedehamse er nyttedyr og tegner sig for en meget vigtig del af havens miljørigtige skadedyrsbekæmpelse, larver, mider og kryb. De kan naturligvis også være generende, hvis boet befinder sig i nærheden af terasse eller legefaciliteter og du ikke har tålmodighed til at vente til det går til grunde i løbet af eftersommeren. Eller hvis plæenen ikke kan slås, og du ikke vil køre uden om. Hvis du vælger at fjerne det, gælder det om at blive dronningen kvit, ellers hjælper det ikke. Larver og yngel trives omkring 30 grader, en temperatur gedehamsene sørger for at regulere enten gennem afkøling med hjembragt vand eller svirren med vingerne i perioder med koldt vejr.

Du kan lave et udtræk af knuste blade fra laurbærkirsebær og tilsætte det til en stor spand koldt vand, evt kølet med isterninger, som hældes i boet, lige inden mørkets frembrud. Bladene indeholder en gift, der lammer hvepsene og boets yngel går til grunde når temperaturen falder. Behandlingen kan gentages af flere omgange nogle dage i træk. En anden strategi er at hælde først en stor gryde kogende vand ned i jorden, og derefter det kolde, når boet ikke længere er varmt og vandet afkølet. Men det er vigtigt at gå til værks efter at gedehamsene er gået til ro om aftenen, så du ikke angribes af hjemvendende hvepse. Klæd dig i lange ærmer og bukser og vær klar til at løbe, hvis noget går galt alligevel. Du kan lukke hullet ved at knuse nogle laurbærkirsebærblade og pakke dem ind i lidt stof, der så fungerer som prop i hullet efter behandlingen. Vanding fra en kold vandslange i hullet til det er solidt oversvømmet, er også en mulighed.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ruth Toft, 9. september 2008 kl. 1.24

Vi har et hvepsebo i vores Rhododendron-bed. Hvepsene har bo i jorden og indgangen til boet er ca 8 x 8 cm. Vi prøvede i aftes at liste os op for at sprøjte insektgift ned i hullet, men i løbet af et splitsekund fløj hvepsene op og min mand fik 2 stik. Derefter løb vi tilbage til huset. Hvad skal vi gøre? Hvis vi hælder kogende vand derned, ødelægger vi jo planterne... (Hvad med Lauerbær-kirsebær? Hvor får man fat i sådan nogle?)

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 9. september 2008 kl. 21.30

Mon ikke en af dine naboer har Lauerbærkirsebær i haven hvor du kan låne nogle blade. Ellers er Henrik Ahlmanns foreslag med haveslangen efektivt. Måske var jeg heldig, men jeg fik ingen stik.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 10. september 2008 kl. 8.50

Brug en kulsyre ildslukker, hvepsene fryser ihjel med det samme.

Mvh. Svend Høst

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofie H., 27. marts 2012 kl. 11.57

Hej Svend

Det har jeg også prøvet!
Du har ikke fået et hvepsebo i græsplænen, men et hvepsebo under græsplænen. Jeg har fået at vide af www.hvepsbo-fjernelse.dk at sociale gedehamse også bygger hvepseboer under græsplænen. Hvis du ligesom jeg har prøvet at blive stukket under foden fordi du går med bare tæer i din have så kan www.hvepsebo-fjernelse.dk være hos dig inden for 4 timer og bekæmpe dit hvepsebo.

Med venlig hilsen
Sofie

Nyt svar til emnet »Hvepsebo i græsplæne«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hvepsebo i græsplæne

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider