Havens Logbog

Havens Logbog en god ting

Siden jeg for alvor – det var omkring årtusindeskiftet – kastede mig over køkkenhave og drivhus som den alt dominerende interesse, har jeg brugt en smule energi på at gøre daglige notater i et linieret hæfte.

Jeg skal vist snart tage det femte hæfte i brug, fornemmede jeg denne morgen.

Jeg iværksatte projektet med de daglige notater i det lønlige håb, at jeg ville have energi til både at skrive og at blade tilbage, læse, forstå og dermed måske undgå en gentagelse af egne fejl.

Indtil videre det egentlig gået meget godt, hvad energien angår, synes jeg, men der sker naturligvis stadig fejl undervejs, hvis overblikket svigter. Eller hvis man kaster sig ud i noget, man ikke har prøvet før.

Og begge dele hænder.

Eksempelvis ærgrer jeg mig for tiden over, at jeg ikke fik sået et hold ny Issalat, da det burde være sået. Pladsen var der, så et hold nye kunne have været klar, efter at de første 7–8 af slagsen var fortæret.

På grund af det manglende overblik må jeg desværre vente til et godt stykke inde i august, før jeg igen kan høste den salat, som mine smagsløg har døbt til salaten over alle salater. Heldigvis har fruen i huset det på samme måde.

Jeg skal dog tilføje, at jeg under indflydelse af min ældste datters evner til overtalelse har fået en vis smag for Rucola-salaten i denne sæson. Dette således forstået, at den nu og fremover hjertens gerne må optræde i salatskålen, men med den klædelige beskedenhed, som den skarpe nøddeagtige smag efter min vurdering kræver.

Sagt af en mand, der ikke kan fordrage nødder, og som langspytter uden rødmen, når en nougatis afdækker nøddekvas fremfor den ægte vare.

Nu er det ikke just sådan, at salatmiseren overskygger hverdagen, for der er heldigvis så meget andet at glæde sig over i køkkenhave og drivhus.

– Osse i den grad, som desværre forlængst afdøde Erik Paaske sagde – omend i en helt anden sammenhæng.

Mine kål af forskellige arter stortrives uden at pleje ufrivillig omgang med diverse skadevoldere. Jeg har netop høstet to særdeles flot broccoli'er og ditto blomkål.

Deres skabelseshistorie er kort fortalt den, at de kom til verden i en såkaldt Minikap i udestuen, at de kom i kuvøse i drivhuset (kuvøse=varmekasse med varme fra et akvarievarme-aggregat nedlagt i vand), at de efterfølgende blev plantet ud under Fiberdug, og at de endelig fik en inddækning i form af avispapir og afklippet græs efter den Helge Petersen'ske metode. Samtidig med inddækningen fjernede jeg fiberdugen, svøbt om de såkaldte elektriker-rør af plast. Foranstaltningen er særdeles effektiv, men ikke just voldsom pyntelig i haven.

I øvrigt har jeg brugt samme form for beskyttelse i mit bed med gulerod og rodpersille. Og med stor succes.

Var det ikke Poul Reichhardt, der i sin tid sang til Musen i skikkelse af Bodil Kjer: Jeg har aldrig følt Himlen så nær som nu?

Samme kan køkkenhaveejeren/lejeren med rette fremføre, når han/hun trækker sin første og ormfrie gulerod op af jorden, fjerner det den løse jord og omgående gnasker løs.

Når jeg nævner guleroden, er det, fordi den vel sammen med radisen er den eneste rodfrugt, de fleste har lyst til at fortære på stedet.

Kartofler, løg, porrer, rodpersille, pastinak og rødbeder appellerer i hvert fald ikke til spontaniteten hos mig, omend de nævnte afgrøder også kan berige med en himmelsk oplevelse af smag, men først efter at være tilberedt.

Dagbogsnotaterne rummer ganske få oplysninger om kroner og ører, for det vil efter min bedste overbevisning være tidsfrås af værste skuffe at søge efter økonomiske argumenter for et engagement på køkkenhave-området.

Jeg kender mange på min oprindelige hjemegn, der ville have stillet spørgsmålet: Jamen ka'et da betål' sæ?

Mit umiddelbare svar er et klart Nej. Det kan ikke betale sig ud fra en streng økonomisk betragtning at være sin egen leverandør af de fleste køkkenhaveafgrøder.

Lønnen er det privillegium at kunne sætte tænderne i grønsager, som er nyhøstede. Det er en kæmpe smagsoplevelse, der ikke kan købes for penge i nogen butik.

Køkkenhaveejeren/lejeren kan eksempelvis glæde sig ikke alene over nye kartofler, men nyopgravede nye kartofler. Og der er en væsentlig forskel i smagsoplevelsen. I hvert fald efter min mening.

Og det er ikke mindre udtalt, hvad salater angår.

Køkkenhaveriet er slet ikke så ringe endda, som fiske(ri)reklamernes Gunnar ville have sagt det.

Jeg vil tilføje den praktiske fordel, at man er suveræn hersker over partiernes størrelse, når der skal høstes. Man påduttes eksempelvis ingenlunde gulerødder og løg i bundter. Man slipper helt og aldeles uden om mængderabatters fristelser.

Og så har jeg slet ikke nævnt den oplevelsesmæssige værdi af skabelsesprocessen.

Det at følge en plantes liv fra såning til vækst og senere høst er fyldt med spænding. Det er ikke nok med den korrekte begyndelse. De ydre forhold (temperatur og frøenes spireevne samt værn mod påvirkning af skadelige væsener) skal gå op i en højere enhed.

Efter at have spist et stort antal særdeles vellykkede og velsmagende cherry-tomater, måtte jeg i går kassere seks tomater af andre sorter i drivhuset på grund af griffelråd. Årsag: Overophedning, overgødning af rodstystemet eller mangelfuld vanding? Jeg ved det ikke.

For kort tid siden såede jeg mit tredje hold blomkål i denne sæson i små potter. Jeg tænkte i flere dage: Det går ingenlunde godt, men så netop denne morgen dukkede de første tegn på noget grønt op i en af potterne, så måske skal jeg også høste nye blomkål i september.

Spændingen intensiveres, fordi meget er helt og aldeles uforudsigeligt. Det indgik absolut ikke i mine forventninger, at vejrguderne skulle velsigne mine afgrøder med 40 milllimeter regn i løbet af halvanden time forleden dag.

Det gav ikke de store problemer i parcelhushaven, hvor jorden er meget sandet, men jeg kan fastslå uden overdrivelse, at der måtte bruges kræfter for at bryde overfladen i filialen, hvis jordtype er den tungeste lerjord, man vist kan forestille sig.

Jeg ved godt, hvad jeg ville gøre, hvis jorden var min, men da jeg uden beregning har fået stillet 70 kvadratmeter til rådighed, nøjes jeg med at glæde mig over udbyttet.

Det jeg ville gøre, hvis muligheden var til stede, var at "fortynde" lerjorden med 50 procent sand.

Men som gratis snylter hos ejeren har jeg ikke den mulighed.

På den anden side er det også både spændende og udfordrende at beskæftige sig med to så væsensforskellige jordtyper.

Selv om de 70 kvadratmeter ligger få meter fra et engareal med masser af dræbersnegle, har jeg endnu ikke i denne sæson truffet nogle af slagsen på mit område.

Jeg dyrker kartofler, porrer, løg, rødbeder, dild, persille og rodpersille samt lidt rosenkål på de 70 kvadratmeter.

Jeg er meget omhyggelig med undgå import af de famøse snegle til min have på hjemadressen. Indtil videre har det ikke været et problem. Blandt andet skifter jeg fodtøj.

Ja jeg kunne blive ved og fortsætter utvivlsomt ved en senere lejlighed, men tilbage til udgangspunktet, som er Havens Logbog.

De første måneder skrev jeg kun noget, når jeg syntes, at der var indtruffet noget særligt, men det blev hurtigt til daglige notater, som blandt andet omfatter diverse målinger af jordtemperatur, rumtemperatur og luftfugtighed i drivhus.

Når jeg eksempelvis gør et notat om tomat, skriver jeg ordet tomat i margin. Det gør det rimeligt overkommeligt at finde frem til alt, hvad der er skrevet om tomat.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen