Skrevet af: Clara Andersen, 6. juli 2003 kl. 20.56
Efter ca. 6 år uden æbler på mit gamle skurv-lidende cox-orange æbletræ, er der i år pludselig masser af æbler på. Mange falder af nu, men med den mængde, burde der også blive nogen modne.
Det pudsige er, at min ligeså gamle Guldberg, som i disse 6 år har båret godt, næsten ingen æbler har i år.- Altså har træerne byttet roller.
Et sted har jeg engang læst, at disse 2 slags æbletræer ikke kan bestøve hinanden, så bestøvningen må komme fra en anden kolonihave.
Kunne man tænke sig, at de bier eller fugle, der sørger for bestøvningen, altid kun vil vælge eet af disse 2 træer? – De står tæt på hinanden og begge har blomstret godt.
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 7. juli 2003 kl. 8.04
At mange ansatte frugter falder af, er træets egen regulering af en for stor frugtmængde. Fænomenet betegnes junifald, og er meget almindeligt. Resultatet bliver, at træet kan udvikle de tilbageværende frugter bedre.
Det er rigtigt at Guldborg og Cox ikke kan bestøve hinanden. Dog har kernefrugt ingen fuglebestøvning under danske forhold; den sker ved hjælp af insekter som humlearter, honningbier, svirrefluer og andre fluearter. Bestøvningen sker når insekterne flyver fra have til have, og der findes træer i nærheden, som kan forsyne træerne med pollen. At frugtudviklingen udebliver, som du beskriver i Guldborg, selv om træet har blomstret, skyldes normalt at vejret enten har været regnfuldt eller køligt i blomstringstiden, så bierne har holdt sig inde, at der har været nattefrost, som har beskadiget frugtanlæggene, været manglende sammenfald i blomstringstiden, sprøjteskade eller at det forhold, at der ikke længere er en funktionsdygtig bestøversort i nærheden. Frost har det ikke været i år, så enten har insekterne haft dårlige vejrforhold eller af anden grund ikke haft adgang til en ordenlig pollenkilde. Bier vil de vælge begge træer uafhængigt af hinanden. Jeg tror ikke, at de har valgt den ene frem for den anden, sådan enten eller.
Skrevet af: Hc Bøtker, 25. oktober 2003 kl. 14.48
Hvilket æbletræ bestøver bedst mit ananasæbletræ?
mvh
hc
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 26. oktober 2003 kl. 8.31
Ananas æble -i form af rød ananas- er let at dyrke. Det kan bestøves af sorterne Discovery, Filippa, Rød Aroma, Guldborg, Pigeon (ildrød) James Grieve, Lobo, Skovfoged, Redfree og Transperent Blanche
Skrevet af: Erik Møldrup Hansen, 31. januar 2006 kl. 10.10
Hvis du har plads til et træ mere, så prøv at plante et paradisæble, f.eks. "brandkjær", som ikke bliver så stort. har selv gode erfaringer med, at det hjælper på bestøvningsproblemet.
Skrevet af: Boi Jensen, 7. februar 2006 kl. 12.10
Hej i bestøvningshjørnet
Sikre bestøvere er Filippa, der bestøver alle andre end Filippa, og lige så godt er de fleste prydæblesorter, hvor der findes nogle få meget sunde, som ovenfor nævnt, Brændkjær, men også Akso, Golden Hornet, Gorgeus, Evereste er rigtig gode sorter, der kan bestøve.
Vær opmærksom på sterile sorter – de dur slet ikke som bestøversorter: Belle de Boskoop, Gråsten og Transparente Blanche.
Derudover er der indbyrdes problemer i følgende sorter: Cox Orange, Guldborg, Ingrid Marie, Rød Ananas, Skovfoged og Sommerrød.
Skrevet af: Erik Møldrup Hansen, 8. februar 2006 kl. 10.53
Også sorten "james grieve" er en virkelig god bestøver til langt de fleste æblesorter.
Skrevet af: Erik Møldrup Hansen, 7. marts 2006 kl. 13.55
Hej.
er der nogen af jer, som kender æblesorterne "vallekilde" og blangstedgaard 156"?
hvis det er tilfældet; mangler jeg viden om bestøvningsforhold, dyrkningserfaring etc.
Skrevet af: Sanne, 22. juni 2006 kl. 18.43
Hvilket æbletræ skal jeg plante for at mit rubinola træ kan blive bestøvet
Skrevet af: Boi Jensen, 22. juni 2006 kl. 21.12
Hej Sanne
Kig tilbage i denne føljeton – her er nævnt de bedste bestøvere.
Skrevet af: Erik Møldrup Hansen, 26. juni 2006 kl. 16.02
Hej sanne.
her har du nogle forslag til gode bestøvere : james grieve, filippa, aroma, amorosa (rød aroma), ingrid marie, josefine kallehave, lord lambourne og bøgh's citronæble, samt stort set alle paradisæbler.
følgende sorter skal du undgå, da de er triploide, og derfor danner dårligt blomsterstøv : jonagold, belle de boskoop, holsteiner cox og bramley.
og så lige et godt råd med på vejen : gør dig det klart, hvad det er for et æble du vil have; tænk på smag, holdbarhed og modningstid inden du går ud og køber et træ. god fornøjelse.
Skrevet af: Birte K. Schmidt, 29. juni 2006 kl. 23.28
Ananas-æbletræ.
Jeg har fået plantet ovenstående træ i efteråret.
Det har blomstret fint og står nu med mange frugter.
Er det korrekt, at man skal udtynde i frugterne, hvis der er for mange på en gren, for at få større og bedre æbler? Og hvordan gør man så?
Venlig hilsen
Birte K. Schmidt
Skrevet af: Erik Møldrup Hansen, 30. juni 2006 kl. 17.20
Svar til birthe k. smith
tillykke med træet. det er et godt valg, da (rød) ananas både er hårdført og fri for mange af de sygdomme og plager, som mange andre sorter er belastet med.
angående udtynding er der forskellige "regler" fra det ene træ til det andet. for eksempel er nogle sorter gode til at udvikle pæne ensartede frugter, selvom der er ansat mange frugter, mens andre ganske rigtigt kræver en udtynding. for ananas er det gældende, at det selv smider en masse af de ansatte frugter, så pas på ikke at være for hård med udtyndingen. især i juni plejer de fleste af æblesorterne at tynde sig selv ud, hvilket også passende kaldes "junifaldet". der forholder sig nok anderledes i år, hvor sommeren kom så sent igang.
prøv iøvrigt at gå på biblioteket og find nogle af de fremragende bøger, som jørgen vittrup har skrevet om frugt og bær. han beskriver det meget præcist, hvordan en udtynding bedst finder sted. mit ananas- træ bærer kun 7–8 æbler i år, så jeg håber du får et større udbytte.
venlig hilsen
erikm. hansen
Skrevet af: Jørgen Vittrup, 2. september 2006 kl. 14.25
Vedr. Blangstedgaard 156, spørgsmål 7.3.06 af E Hansen.
Sorten blev tiltrukket på Statens Forsøgsstation Blangstedgård ved Odense i 1930erne. Det er en krydsning af Fillipa og Cox Orange. Et meget lækkert spiseæbler, der var det foretrukne af personalet i okt.-dec.
Det blev ikke navngivet og markedsført, da det blev anset for at være for modtagelig for frugtråd (monilia).
Men det blev dog på grund af den lækre kvalitet plantet en del stedet.
Jeg mener, der stadig findes et træ af sorten i Pometet i Tåstrup og ved Forskningscenter Årslev på Fyn (DJF)
Skrevet af: Jørgen Vittrup, 2. september 2006 kl. 14.34
Vedr. Blangstedgaard 156, spørgsmål 7.3.06 af E Hansen.
Sorten blev tiltrukket på Statens Forsøgsstation Blangstedgård ved Odense i 1930erne. Det er en krydsning af Fillipa og Cox Orange. Et meget lækkert spiseæbler, der var det foretrukne af personalet i okt.-dec.
Det blev ikke navngivet og markedsført, da det blev anset for at være for modtagelig for frugtråd (monilia).
Men det blev dog på grund af den lækre kvalitet plantet en del stedet.
Jeg mener, der stadig findes et træ af sorten i Pometet i Tåstrup og ved Forskningscenter Årslev på Fyn (DJF)
VALLEKILDE
Sorten ''Beuty of Kent'' = ''Springrove'' blev af pomologen Matthiesen beskrevet i ''Dansk Frugt'' 1913–1923 beskrevet som ''Vallekilde''
Skrevet af: Erik Møldrup Hansen, 4. september 2006 kl. 12.56
Til jørgen vittrup.
tak for dit svar vedrørende blangstedgård 156 og vallekilde.
det interessante bliver så, om i hvertfald en del af høsten fra 156'eren kan holde sig så lang tid, som mathiesen beskrev det. så vidt jeg husker, beskrev han holdbarheden som "langt hen i foråret". jeg planter et træ af sorten i efteråret. så må vi se, hvad der videre sker.
erik m. hansen
Skrevet af: Erik Møldrup Hansen, 4. september 2006 kl. 13.07
Inden for det næste halve års tid, får jeg et æbletræ hjem fra england. sortens navn er "knobby russet" eller "knobbed russet". det er en meget gammel engelsk sort, som vist nok ikke plantes ret meget mere.
er der en af jer læsere, som har kendskab til andre eksemplarer af ovennævnte sort i danmark, vil jeg meget gerne høre fra jer.
venlig hilsen
erik møldrup hansen.
Skrevet af: Jørgen Vittrup, 26. december 2006 kl. 21.40
Sprørgsmål fra erik m hansen 04.09.06
The Knobbed Russet Malus domestica (also known as Knobby Russet, Winter Russet or Old Maid's Winter Apple) is a large green and yellow apple with an rough and black russet and unusually irregular, warty and knobbly surface. It has soft and sweet creamy flesh and looks more like a potato than an apple. Knobby Russets are harvested in mid to late October and are in season between October and February/March. Originating in Sussex, England in 1819, the Knobbed Russet was first exhibited in 1820. Knobbed Russets were headed for extinction when collected and preserved after World War I in the National Fruit Trial collection in England.
Skrevet af: Bent Mikkelsen, 3. juni 2008 kl. 20.20
Jeg har et rød ananas æbletræ, som sidste år gav pænt med frugt og i år havde mange blomster, men har inden for den sidste uge tabt ca.90% af blomsterne, de er drysset af.
Hvad kan det skyldes?
Skrevet af: Erik Møldrup Hansen, 4. juni 2008 kl. 13.19
Hvad den præcise årsag er, kan være svært at sige, men jeg står selv i samme situation med mit Rød Ananas-træ: Masser af blomster, men praktisk taget er der kun meget få tilbage, som ser ud til at blive til æbler.
Flere er mine æbletræer er i år slemt angrebet af spind, som desværre typisk dannes omkring træets blomster. Larverne i spindene konsumerer bladene og spindet ødelægger blomsterne. I min have er det pægældende tilfældet i både Rød Ananas, Ninas æble, Ananas Reinet, Nonnetit Bastard og Bodil Neergaard.
De usædvanligt tørre forhold, har sikkert også en del af skylden. Flere af mine frugttræer har smidt mange flere blomster, end de plejer. Jeg synes også der er faldet mange blade af flere af dem.
Bærer dit træ ellers præg af eventuelle sygdomsangreb og/eller insektangreb?
Skrevet af: Bent Mikkelsen, 4. juni 2008 kl. 17.53
Tak for oplysning og svar Erik M. Hansen.
Det omtalte træ har også mistet mange blade, så det passer fint med det du skriver om problemet
Skrevet af: Kim Christensen, 12. juni 2008 kl. 17.43
Her hos mig er der heldigvis mange gærdesmutter. Hvis jeg beskadiger spindet med en lille pind, kan de komme ind og tage larverne. Andre fuglearter kan også gøre arbejde. Man kan også spule spindet væk efter at der er lavet hul i det.
Skrevet af: Erik Møldrup Hansen, 13. juni 2008 kl. 12.47
Ja, fuglene er en god hjælp. Hos mig er det især musvitter og blåmejser, som hjælper til med "skadedyrsbekæmpelsen".
Jeg har nu også prøvet med vand. Det hjælper da også, men hvis skuddene er meget ødelagte, plejer jeg at klippe dem af.
Skrevet af: BHR, 18. juni 2008 kl. 8.56
Bestøvning af aroma:
Vi har købt et aroma æbletræ til vores sommerhus, hvor der ikke er andre haver.
Vi er først nu opmærksom på, at vi skal have et "bestøvertræ" mere.
Hvilke æbletræer egner sig til dette samtidig med, at dette træ også er gode spiseæbler?
Skrevet af: Lars Lyngsø, 18. juni 2008 kl. 12.45
Rød ananas, discovery eller guldborg.
se evt.
www.haveselskabet.dk/ShowPage.t?pageID=362
Skrevet af: Erik Møldrup Hansen, 20. juni 2008 kl. 19.59
Andre gode bestøvere kan også være : Ananas reinette, Cox orange, Filippa, Red free, Spartan.
Bare undgå triploide sorter som Belle de Boskoop, Holsteiner cox, Husmoder og Gråsten.
Skrevet af: Birgitte, 27. september 2008 kl. 20.46
Hej,
Håber I kan hjælpe!
Jeg har en lille byhave som i forvejen er ret proppet – men jeg vil SÅ gerne have et æbletræ...
Egentlig havde jeg tænkt mig at skulle have Belle de Boskoop, men tænker at det er smartere at finde et der lettere kan bestøves. (Kan to Belle DB bestøve hinanden?)
Har I erfaringer med Filippa som både spise- og madæble? (det skal helst være lidt syrligt i smagen), og kan et paradisæbletræ bruges som bestøver til Filippa?
Mvh, Birgitte
Skrevet af: Lilium, 27. september 2008 kl. 21.18
To Belle de Booskop kan ikke bestøve hinanden eller for den sags skyld andre æblesorter da den er triploid (og dermed pollen gold). Paradisæbler er såmænd gode bestøvere og kan godt bestøve det.
Nu bliver BDB et ret stort bredt træ og det samme gælder også Filippa (som hader at blive beskåret for det sætter æbler i enderne af grenene).
Hvis det er muligt kan du få podet BDB på en dværgstamme eller få en til det. Der er planteskoler der laver disse træer mod betaling selvfølgelig.
Når du alligevel skal have pengepungen op vil jeg da foreslå at du får podet et par ekstra sorter ind f.eks. Filippa, Aroma eller Discovery som også er meget gode æbler.
Bed i den anledning om den røde udgave af Belle de Booskop-den er meget flotere end den matgrønne med rød solside. De smager ens.
Hvis du har mod på det kan du evt. selv foretage podningerne selv-det er ikke så svært!
Skrevet af: Birgitte, 29. september 2008 kl. 15.04
Rigtig gode råd – tak for dem. Jeg vil straks lede efter podede træer... Gode tips til forhandlere modtages gerne :-)
Mvh, Birgitte
Skrevet af: Lilium, 29. september 2008 kl. 21.10
Jeg tror du har nok " force " til at finde frem til forhandlere, men skulle det gå helt i fisk, har jeg alle sorterne og kan lære dig at pode" per brevkursus".
Måske det også kunne være interessant for andre at lave en lille billedlig manual for hvordan man får 95% succes med sine podninger uden at være ekspert!
Det kræver dog at du køber et dværgstammetræ med en af sorterne som man kan pode på.
Skrevet af: Lilium, 29. september 2008 kl. 21.14
Jeg gik selv helt amok for år tilbage og havde en Ingrid Marie med 70 podninger!
Skrevet af: Simone Christiansen, 30. september 2008 kl. 20.48
Hej æble fans
Jeg har et summer red som i år bare ikke har haft blomster og derfor selvfølgelig heller ikke æbler. Er der nogen der ved hvorfor? Det er ca 10 år og har de sidste 3 år haft mange mange æbler.
Kan en sen frost tage ansatsen til blomster inden de blomstre? Jeg har nemlig heller ikke haft mange blomster på mit citronæble træ.
Simone Christiansen
Skrevet af: Boi Jensen, 1. oktober 2008 kl. 8.35
Hej Simone og andre i "æblebutikken"
Når æbletræerne ikke blomstrer er det normalt ikke noget med vejret, derimod har det oftest noget at gøre med en kraftig bæring af frugt året før. Når træerne bærer så mange frugter, at de burde have været udtyndet til en fjerdedel – kan det ske, at træet ikke har kræfter til andet end at forsyne frugter med næring. Derfor når træet ikke at lave blomster i juli–august måned til næste års produktion og ofte vil træet heller ikke gro ret meget.
I forhold til Lilliums forslag om at købe et svagtvoksende træ til podning af flere sorter er jeg uenig, for et svagtvoksende træ vil i mange tilfælde ikke være særligt længelevende når der kan fås vildstammetræer. Godt nok gror vildstammetræer lidt mere – men så er der mulighed for at forme mere i træet få et større træ og dermed mulighed for at sætte endnu flere sorter på træet.
Der er en del af den slags eksperimenter rundt i verden og det er bare med at komme i gang, hvis du har mod på at forsøge at nå de, der er kommet i "Guiness rekordbog" – og det er nok ikke muligt at nå de bedste "nørder", for de er over 20 år foran.
Er du god med podekniven og beskæresaksen og har tiden og trappestigen dertil, er det rigtig spændende at have alle mulige farver æbler på træet. Og i Guiness tæller det først når der er æbler på grenene og de må ikke være sat fast med limpistolen.
Skrevet af: Lilium, 1. oktober 2008 kl. 19.44
Jeg er nu ikke helt enig med dig Boi!
Jeg har den røde udgave af Belle de Boskoop og den bærer faktisk helt overdådigt hvert år, mens den almindelige er hvert anden års bærende.
Jeg har selv lavet træer på dværgstammer som bærer fint efter 2 år og efter 10 år er de 3 m høje så disse træer passer da perfekt til en lille have og er meget velegnede hvis man poder ind på dem!
Jeg tror nok at jeg på et tidspunkt har haft mere end 70 forskellige sorter i min have. Ikke alle podninger har overlevet, at det er 15 år siden, at jeg lavede de sidste, men jeg har da æbletræer der består med f.eks, rød Cox orange og Discovery, Aroma og Cox Pomona m.m, samt Belle de Boskoop med både Discovery, Ananas, Skovfoged, Flaskeæble, Karin Schneider og et par stykker til på samme træ. Mit Ingrid Marie har fortsat et utal af sorter så der er altid nogle der netop er modne i sæsonen.
Ud over dette har jeg pærer med 5–6 forskellige sorter og blommer ditto, samt en opstammet Solstik (krydsning mellem solbær og stikkelsbær) som jeg havde okuleret ribs (både røde og hvide), samt solbær og stikkelsbær ind på.
Jeg har p.t. ikke behov for at udvide mit frugtsortiment, da de fleste falder til jorden.Selv om min kone er en flittig bruger af vores saftcentrifuge er der dog grænser for hvor meget æblesaft man kan drikke.
Så jeg tror jeg har prøvet det meste!
Imidlertid havde musene gemt nogle valnødder i mit såbed og jeg overvejer om jeg ikke skulle tage at lave et par podninger med hjertevalnød!
Skrevet af: Erik Hansen, 5. oktober 2008 kl. 18.11
Hej.
Jeg skal selv til at igang med et større podearbejde, men er lidt i tvivl om det bedste tidspunkt; både hvad angår nedskæringen af det træ, som skal podes om, samt hvornår podningen skal finde sted. Jo flere bøger og artikler jeg læser om emnet, jo mere bliver jeg i tvivl.
Boi, du må kunne give et fyldestgørende svar på dette.
Træet der skal podes om, er sandsynligvis fremkommet af kerne for 50–60 år siden (Kan med min bedste vilje ikke få øje på noget, der ligner et podested) og bærer store gule, løskødede æbler uden værdi hverken som spise- eller køkkenfrugt.
Tanken er, at det skal podes om med bl.a. Rød kortstilk, Flaskeæble, Nina's æble og Egremont russet.
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 5. oktober 2008 kl. 20.05
Meget interessant at det nu oplyses at lilium er en mand. Jeg har altid troet det er en dame. Men sådan er der så meget. håp
Skrevet af: Boi Jensen, 5. oktober 2008 kl. 20.07
Hej Erik
Det er ganske nemt. Først og fremmest skal du have fat i podekvistene – og de fås på flere måder – eller flere steder. Pometet i Tåstrup eller en af os andre, der sælger kviste, som ofte stammer fra Pometet.
Podekvistene fås typisk i februar måned – alt afhængig af hvad der aftales ved bestilling og nogle kan opbevares på minus 2 grader til de skal podes – og det er det sikreste.
Alternativt kan de graves ned, uindpakket i jord/sand/grus på et skyggefuldt sted, f.eks. nord for et plankeværk eller udhus.
Der skal podes sidst i april og det gamle træ skæres først ned på samme tidspunkt. Resten er ren teknik men ikke ret mange steder får du oplysninger om hvad du kan smøre de store sår med, nemmest er plastmaling, fareklasse 00 eller 001 – hvor 1 står for svampemiddel. Der kan bruges masser af alternativer, men det er med at finde en billig og nem løsning.
Håber du kommer godt i gang og det er en super løsning på et ellers uproduktivt træ, der kan ændres til noget virkelig brugeligt og bæring kan komme på podningerne allerede 2 år efter der er podet.
Skrevet af: Erik Hansen, 6. oktober 2008 kl. 9.40
Tak for hjælpen, Boi.
Podekvistene har jeg allerede adgang til. Men hvornår skal podekvistene "lægges på køl"?
Skrevet af: Boi Jensen, 6. oktober 2008 kl. 13.53
Hej Erik
Det er bedst at klippe podekvistene i januar–februar.
Så opbevares de enten i jorden uindpakket – eller på så tæt ved minus 2 grader, som muligt – indpakket i plast, efter de er pakket i avispapir fugtet med vand – med atamon.
Skrevet af: Erik Hansen, 6. oktober 2008 kl. 20.38
Hej Boi.
Tak endnu en gang. Så er det så bare, at vente til tiden er inde...
:-)
Erik
Skrevet af: Lilium, 7. oktober 2008 kl. 18.11
Svar til indlæg 39.
Kan det egentlig ikke være ligegyldigt om jeg er en mand eller en kvinde?
Nu bruger jeg dette synonym fordi jeg kan lide det.
Du kan også være en helt anden end du udgiver dig for.
Hvad angår podekviste kan de sagtens høstes -så længe knopperne ikke er brudt-d.v.s de kan høstes så sent som sidst i marts.
Jeg har lavet krydsninger med podekviste der kun har været et par uger gamle og opbevaret i køleskab.
Når jeg engang får tid i løbet af vinteren vil jeg gerne lægge en manual ud for hvordan almindelige mennesker kan pode med meget stor succes.
Skrevet af: Kåre Schultz, 6. juni 2012 kl. 12.17
Fandt denne gamle tråd om bestøvning, kan prøve at genoplive den:
Hvad kan vilde æbler så bestøve af dyrkede sorter? Har en vild grund, hvor der formentlig er blevet smidt nogle æbleskrog ud engang, eller hvordan det nu er foregået, men der er åbenbart dukket nogle halvvilde, blomstrende æbletræer formentlig fra frø fra dyrkede æbler, vil jeg gætte på. Så ctænker jeg på hvad de mon kan bestøve?
Skrevet af: Søren S Duun, 6. juni 2012 kl. 12.46
Jeg tror at det er en umulig at finde svar på . De æbler der gror op er æbler, som vi ikke kender sorten, på de er desuden krydsninger af 2 forskellige sorter . Så sandsynligheden for at de kan bestøve vores æblesorter i haven et stor . Men det modsatte er også tilstede . Skal man finde svaret er man nød til at vide hvilket sorter, der er krydset med hinanden og dette kan kun gøre ved at man udtager en gen prøve og på den måde analyser sig frem. Dette kan man bl.a. gøre på Landbohøjskolen, men metoden et dyr, så det et ikke noget man bare gør.
Den mulighed har vi så ikke, så må man håbe at naturen er med os. Hvis bestøvningen med årene bliver bedre kan det tyde på at de er i stand til at bestøve vores træer, hvis ikke tyder noget på at de måske er golde .
Skrevet af: Kåre Schultz, 6. juni 2012 kl. 13.08
Takker Søren for hurtigt svar.
Men hvis det genetiske materiale fra mine halvvilde æbletræer er en blanding af de to sorters materiale, der dannede æblet med kernehus, hvorfor så pode kviste på frøstammer generelt? Hvorfor kommer der så ikke en blanding på mit halvvilde æbletræ af de antagelig ret velsmagende to æbler, som er mor og far til mit halvvilde æbletræ?
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 6. juni 2012 kl. 13.31
Fordi det er umuligt at styre hvilke egenskaber i de pågældende æblesorters slægtshistorie, der kommer til udtryk.
Skrevet af: Søren S Duun, 6. juni 2012 kl. 13.42
Grunden til at man poder er for at styrke rødderne og væksten. Og så for at bibeholde genetikken . Hvis man sår sine frugttræer vil det give meget uens resultater. Chancen for at opnå lige så gode resultater som at pode, ved at så, er meget lille .
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 6. juni 2012 kl. 14.12
Hej Kåre
du har taget hul på et meget stort emne. Ved at krydse 2 forskellige æbler får man nye æbler der er lige så forskellige som børn er det i forhold til deres forældre. Det skyldes den bagved liggende arvemasse, der er vidt forskellig i de forskellige æblesorter. Det er derfor umuligt på forhånd at sige, hvor stor en evne dine "vilde" æbler har som bestøver.
Med hensyn til bestøvning med dine vilde æbler, så afhænger deres evne som bestøvere bl. a. af, hvor meget pollen de sætter og om de blomstrer samtidig med de sorter, som du ønsker bestøvet.
I dag bruger man i frugtplantager at udskifte hvert 10. træ med en paradisæble fordi der i blandt paradisæbler er nogle med så meget pollen i forhold til domesticerede æblesorter, at udbyttet på de 9 tilbageværende træer bliver så meget større, at det kan erstatte tabet af det 10. træ. Hvis en af forældrene til dine "vilde" æbler er et paradisæble kan de derfor danne mange pollen og være rigtig gode bestøvere.
Skrevet af: Kåre Schultz, 6. juni 2012 kl. 15.55
Der er noget med, at en tosse kan spørge om mere, end 10 kloge kan svare på eller noget i den stil.
Jeg forstår det sådan, at de sorter, vi poder med, er heldige genetiske varianter ved en mere eller mindre målrettet, men kønnet forplantning i første omgang. Hvorefter vi poder videre med den opståede variant, så vi undgår kønnet forplantning igen, der bare ville ryste hele den genetiske pose forfra med et aller andet tilfældigt resultat. Som er endt med et par "vilde" æbletræer hos mig.
Hvis det nu var, at mine vilde æbletræer så lavede en masse pollen, samtidigt med at mine podede sorter blomstrede, hvad er det så for mekanismer, der styrer, hvorvidt de er i stand til at befrugte fx Filippa, som jeg har lavet nogle nogle stykker af?
Lyder dog som om jeg skal ud og sætte et paradisæbletræer! Men er der så også nogen særlige sorter af dem, jeg skal gå efter?
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 6. juni 2012 kl. 21.12
Der stilles ikke særlige krav ud over samtidig blomstring, når det drejer sig om bestøvning af Filippa, så jeg tror dine "vilde" æbler kan klare det. Hvis du vil have en paradisæble til hjælp er sorter som Golden Hornet og Red Sentinel gode.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.