Forum

Naturtrappe

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tore Holmsted, 10. oktober 2007 kl. 15.54

Jeg har garvet en terrasse ved mit hus, men skal nu have lavet trappe som forbindelse imellem terrassen og græsplænen.

Tidligere var der lagt jord op ad huset, så stuegulvet var under grundnivauet. Dette ville hen ad vejen give nogle fugtskader, så det er gravet væk nu.

Mit problem er så nu, at græsplænen naturligvis er over terrassenivauet og jeg skal derfor have lavet en trappe i den eksisterende græsplæne.

Det skal være med et trin og i stedet for fliser bliver det sten i størrelsesorden, 5–10 cm som skal være underlag/trædetrin.

Nu savner jeg så nogle gode råd og ideer til hvordan de skal lægges og eventuelt i hvilken form for underlag.

Umiddelbart havde jeg tænkt det skulle være i det eksisterende jordlag, da det ikke vil være pænt med grus.

Størrelsesmæssigt er jeg ude i noget med 50–60 cm trædeflade på trinnet, men er også i tvivl om selve de lodrette kanter.

Al hjælp, ideer og gode råd modtages med tak.

MVH
Tore

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 10. oktober 2007 kl. 20.30

Hej Tore.

Hvis du laver trappetrinet i sten (marksten går jeg ud fra) synes jeg du skal bruge kampesten til de lodrette sider. Find nogle pæne, lige store kampesten, som kan danne en rimelig flad overkant i niveau med græsplænen. Du skal lægge stenene i grus eller sand, ellers bliver det noget juks, og grav gerne et spadestik dybere og fyld stabilgrus på først. Når arbejdet er gjort, er det stenene og ikke gruset, der syner!

Venlig hilsen, Knud

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tore Holmsted, 11. oktober 2007 kl. 1.25

Hej Knud.

Tak for ideerne, havde ikke selv tænkt på den med kampstenene.

Gruset er jeg ikke så sikker på selv om du har ret i at det er stenene der syner.

Det skyldes at jeg i forlængelse af der hvor trappen skal starte allerede har tilsvarende sten liggende langs med huset. De ligger allerede i almindelig muld, der udover må der gerne vokse lidt græs imellem stenene, som ganske rigtigt er marksten. De to ting kunne jeg selvfølgelig have nævnt, men det glemte jeg.

MVH
Tore

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 11. oktober 2007 kl. 10.28

Hej Tore

Det er fint, at du tænker på at det skal passe til hinanden, det du laver, og at du foretrækker det rene naturpræg.

Jeg har arbejdet meget med sten i min have og har erfaret at grundlaget (grus eller sand) er vigtigt for at stenpikningen eller støttemuren ikke skal sætte sig siden hen. Men her er der selvfølgelig tale om en meget lav "støttemur" og trappe.

VH. Knud

Nyt svar til emnet »Naturtrappe«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Naturtrappe

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider