Hvordan takler jeg bedst græsaffald

Med en græsopsamler på min plæneklipper, bliver det altid til en stor del græsaffald.

Det er ret træls at skulle opbevare dette til man skal på grenpladsen næste gang, så jeg tænkte på, om der dog ikke er en mulighed for at bruge det til et eller andet?

Det er svært at kompostere sammen med det andet haveaffald, og desuden stinker det af pommeren til når det har ligget lidt.

Kan man f.eks. bruge det til at ligge ved nogle buske, under hækken, bruge væden til gødning eller, eller, eller?

Afklippet græs er et fortrinligt materiale til bunddækning. Det holder på fugten og hæmmer væksten af ukrudt i en periode.

Jeg bruger alt aflippet græs fra omkring 150 kvadratmeter plæne i min have, der er på godt 800 kvadratmeter.

En stor del anvendes i kampen mod skadedyrs huseren i bede med gulerødder, rodpersille og diverse kålplanter.

Græsset lægges i et pænt, men ikke ødselt lag oven på avispapir i de pågældende bede. Metoden sikrede, at jeg i fjor havde ormfrie gulerødder og larvefrie kål.

Når græsset spredes i et ikke for tykt lag på jorden, formulder det i øvrigt hurtigt og giver ingen lugtgener.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Efter min mening er der to ideele måder at opbevare græsaffald.

Den aller bedste måde er at lade græsset falde ned i plænen og derved gøde plænen gratis. Det er derudover meget godt for jorden. Måden at gøre dette på er at klippe græsset så tit at afklippet ikke er særligt langt, hvilet også er mindre belastende for græsset hvis klippet på denne måde. Hvis du slår græs med kortere interval så er det heller ikke så svært (tungt).

Den næst bedste måde er at kompostere dit afklip, men bland det godt med strå, brune efterårsblade, avis strimler eller savsmuld.

Hvis græsafklip (som er meget fugtige) placeres i en bunke uden at blandes med tørt affald så stinker det hurtigt, som du har noteret. Men hvis det blandes med tørt brunt materiale så lugter det ikke. Fordelen er endvidre at hvis bunken holdes jævnt våd (ikke for våd) og er minimum een kubik meter, så varmer bunken op på grund af græsafklippet. Det betyder at bladene, afviserne, mv nedbrydes meget hurtigt. især hvis bunken omstikkes med mellemrum.

I bedste fald kan du få kompost efter een sommer.

Brug lige mængder af græsafklip og falende blade ved at stable allede bladende in en bunke eller kompost beholder om efteråret og så bland græsafklippet ind i denne bunke om sommeren. Som sagt så skal det blandes godt og ikke lægges i een bunke.

Jeg ville gerne høre om hvor på nettet man kan købe en god elektrisk plæne klipper.

Vi vil gerne vide, om dræbersnegle har bedre betingelser, når vi bruger græsafklip, mod ukrudt, under hækken?

Jeg vil tro at de har bedre muligheder, da der vil være fugtigere og er de der generelt, tror jeg ikke græsset spiller en rolle. De kan lægge deres æg alle de steder, hvor der er fugtigt, selv under sten, rabarberblade og tagplader.

Omvendt så er solsorten også meget interesseret i at rode og sprede græsset i håb om at finde nogle lækkerbiskner. Som både består at sngle æg og unger, samt regnorme.

Så måske kan du bekæmpe nogle af dem via græsset

Jeg har et hyr med den lokale solsort, der hygger sig med at sprede alt mit barkflis rundt alle andre steder end i bedene. Jeg har fundet 2 dræbersnegle i min have, men jeg har det også meget tørt og ikke snegle venlig.

Desuden har jeg en tusse som engang imellem kigger forbi.

Jeg vil tro at de har bedre muligheder, da der vil være fugtigere og er de der generelt, tror jeg ikke græsset spiller en rolle. De kan lægge deres æg alle de steder, hvor der er fugtigt, selv under sten, rabarberblade og tagplader.

Omvendt så er solsorten også meget interesseret i at rode og sprede græsset i håb om at finde nogle lækkerbiskner. Som både består at sngle æg og unger, samt regnorme.

Så måske kan du bekæmpe nogle af dem via græsset

Jeg har et hyr med den lokale solsort, der hygger sig med at sprede alt mit barkflis rundt alle andre steder end i bedene. Jeg har fundet 2 dræbersnegle i min have, men jeg har det også meget tørt og ikke snegle venlig.

Desuden har jeg en tusse som engang imellem kigger forbi.

Hej Minna Jensen

Måske kan nogle snegle finde dagskjul under græsafklippet – men ifølge en videnskabelig undersøgelse foretaget i 2008 af Naturhistorisk museum foretrækker dræbersneglene om dagen at skjule sig under faste materialer såsom brændestakke, flamingokasser, bræddestakke, stabler af tagplader og lignende.

For nylig har Den Økologiske Have redegjort for deres erfaring med snegleæg. Det viser sig, at sneglene foretrækker at lægge æghobene under tæt grøn bladvækst – det som også kaldes grønt jorddække.

Så at jeres hæk har en fodpose af vissent græsafklip burde ikke være noget problem. Og selv om der er talrige beskrivelser af, hvad dræbersnegle æder, så er jeg ikke gennem årene stødt på fortællinger om, at de går igang med at kravle op i hække for at spise bladene der.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone Brems

Hvornår er dræbersneglene færdig med æglægningen? håp

Hej Hans Åge Pedersen

Det afhænger af temperatur og fugtighed. Hvis efterårsmånederne er milde og fugtige kan æglægningen fortsætte indtil frost.

Hvis det er tørt og temperaturen er tæt ved frysepunktet mange nætter, så er sneglenes vitalitet alvorligt truet og æglægningen vil stoppe tidligere end de første frostnætter.

Hvis du nu synes det er for kort et svar, så vil jeg da gerne gi' dig et par tip om, hvor der er mere viden at hente:

Der er interessant læsning i forskningsrapporten fra 2009 om "Dræbersneglen" udgivet Naturhistorisk Museum, Århus – forfattere Sussie Pagh og Frank Jensen.

Det indledende afsnit vil jeg tillade mig at gengive her:

"Dræbersneglens overvintringsstrategi er ikke kendt i
Danmark. Der mangler kendskab til, om dræbersnegle
overvintrer som unge snegle, som æg eller både og. Af
en polsk review-artikel fremgår det, at æg af
dræbersnegle lagt i det sene efterår i Sydeuropa,
overvintrer og først klækker til foråret, mens æg lagt i
løbet af sommeren og sensommeren klækker og
overvintrer som unge snegle (Kozlowski 2007). Det er
uvist, om det forholder sig sådan i Danmark. En nyere
dansk undersøgelse viser, at æg og unge snegle er
kuldefølsomme, og at klækningsprocenten og
overlevelsen er nedsat betydeligt, hvis æg og unge snegle udsættes for frost (Himmelstrup
2008). Det er derfor interessant at se, hvor godt æggene er beskyttet mod frost på de naturlige
æglægningssteder".

Og herfra er det så beskrivelse af hvad forskerne fandt ud af.

Men også her på Havenyt er der gode kilder: Ved at skrive søgeordet Dræbersnegle i feltet øverst på siden kommer man til artikler om erfaringerne fra Den Økologiske have.

Med venlig hilsen fra
Lone