Skrevet af: Martin Larsen, 27. juni 2003 kl. 13.55
For at forebygge evt. angreb af kålfluelarver satte jeg papskiver omkring rødkålsplanterne da jeg plantede dem ud. Men i min plantebog står der intet om hvor længe de skal sidde. Er det fordi man bare kan lade dem sidde, eller skal de af på et tidspunkt?
Da vores eksperter holder velfortjent sommerferie, håber jeg der er nogle andre kloge hoveder som kan hjælpe mig!
Hilsen
Martin
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 27. juni 2003 kl. 17.12
Du kan roligt lade kraverne sidde, hvis hullerne er store nok til st stokken kan udvikle sig. Den lille kålfluen, Delia radicum, har to generationer årligt, nogle gange tre, hvor den anden flyver i slutningen af juli og begyndelsen af august. Men godt jorddække ind om stokken vil også medføre, at fluerne ikke kan lægge æg i jorden. Er hullet for lille kan du udvide det så planten har plads. Husk også regelmæssigt at tjekke kålens bladunderside for gule æghobe af kålsommerfugle før disse klækkes. Larverne kan gøre stor skade på ellers flotte planter.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.