Vinplante

Jeg har taget en stikling af en vinplante og den gror rigtig flot. Hvilken sort det er, ved jeg ikke. Men hvordan skal den passes? Jeg har ingen drivhus, men den står beskyttet mod uvejr under et halvtag i en potte.

Nogle gode ideer?

Hej Rikke.

Dyrkning/pasning af vindrueplanter kan nok ikke skrives på en lille mail, men det er ikke så svært som nogle vil gøre det til.

Det går i korte træk ud på at sørge for, at de grene der skal bære årets nye frugtbærende skud, er fra sidste år.

Selve planten skal opbygges som et ''stort T'', hvor den lodrette del af ''T'et er stammen, det vandrette på ''T'et er de 2 skud fra sidste år, der skal bære de frugtbærende skud i år.

Der hvor det lodrette & det vandrette mødes, dannes efterhånden en klump af afkortede skud på ca. 2 cm, så det kan ligne toppen af et stynet piletræ, men meget mindre.

Altså ''vinterbeskæringen'' foregår lige i denne tid (den saft der strømmer ud af grenene, sørger for at der ikke kan sætte sig sygdomme på grenstabben), din ny-beskårede vinplante skal altså ligne et stort T, når du er færdig med beskæring.

Sorten er vel også underordnet, men de nye sorter er mere modstandsdygtige mod ygdomme.

Send mig en mail, hvis du vil ha' en mere fyldestgørende vejledning via mail (ca. 10 A4 sider).

Venlig hilsen
Holger Pedersen

Kunne godt tænke mig de ca 10 sider med pasning af vindrueplanter

m.v.h
peer kanstrup

Hej Peer.

Hvis du sender mig din mail-adresse (jeg kan ikke se den her), så sender jeg dig en masse sider ang. vindrueplanternes pasning, incl. de bedste sorter i DK (altså dem der er mest modstandsdygtige mod div. sygdomme.

Jeg ved ikke rigtig hvor meget du ønsker, men skriv det.

Hvis du også gerne vil have alt om div. vindruenavne og deres synonymer (kaldenavne) i hele verden, så skriv det på i din mail til mig.

Hej Holger Pedersen.

Jeg vil meget gerne have dine 10 sider om vinplanter, og ligeledes alt om diverse vindruenavne.

Da jeg bor i Bangkok, Thaialnd hører jeg gerne om specielle tips i dette varme klima.

Venligst.

Svend
Email : copenhagen_de@yahoo.dk

Til Holger Pedersen...jeg har en kerneløs vindrue som blev plantet for 3 år siden (fra stikling). Den gror godt og er klippet efter bogen, men den giver ingen vindruer–er det normalt eller hvad.

venligst 087 Mogens.

Hej Mogens ("gamle" soldat).

(Vi var nogle, der savnede dig til paraden i KBH, d. 30/6–08 fra Tivoli.)
Den bedste måde at vinterbeskære vindruer på,er at beskære så planten efter beskæring, ligner et "stort T", altså stammen er det lodrette på "T'et", det vandrette på "T'et" er de grene hvorpå de frugtbærende grene skal komme den kommende sommer. De vandrette grene er grene der er skudt frem sidste år.

Det kan efterhånden godt komme til at ligne "et lille stynet piletræ". Men vindrueplanter kan bedst skyde frugtbærende skud fra grene der kun er 1 år gamle.

Ved du hvilken sort det er du har.? Ring til mig, Jeg har en kerneløs sort (Vanessa), der er resistent mod de fleste sygdomme, som ny plante (stikling fra -06).

MEN, det er meget få vindrueplanter der kan stå på friland i DK (hvis din står på friland, din vinplante, altså).

Forøvrigt, så har man (oprindeligt nogle kloge rosen-folk) fundet ud af, at man kan holde de fleste sygdomme væk fra planterne, ved med en lille spayflaske, at sprøjte alm. ufortyndet mælk på blade og stængler. Det må være mælkesyren der gør underværker. En af mine vin-venner, der var meget plaget af skimmel- & meldugsvampen prøvede, og det har virket ovenud fint, han har ikke de sidste 2 år haft angreb.

(Og lige noget der ikke hører hjemme her, men: Min genbo er stadigvæk fri for "dræbersnegle" via Helge Petersen's fif.)

Venlig hilsen(089) Holger

Hej 089. gamle brassokriger. Min fornemmer sagde mig at det var dig, jeg kender ingen anden som kan skrive så meget uden een eneste stavefejl.

Tak for rådet med vinen, jeg ringer. Du bør endnu en gang skrive dit råd om dræbesnegle her til Havenyt, i en ny tråd med navnet Dræbersnegle. Det er der mange i DK. der vil have glæde af.

Jeg har en vindrueplante, som hvert år giver mange drueklaser, men jeg har lige konstateret, at der i alle bladene er et "mønster", og nogle at bladene gulner og falder af.

Hvad kan være årsagen til dette?

med venlig hilsen
lone

Hej Lone.

Det er nok for svært for mig at gætte på, hvad det er der har lavet det "mønster" i dine vindrueblade, men...

Det første der falder mig ind er, at det måske er små "nøgensnegle" der har gnavet på oversiden af bladene.

Dem kan du evt. se, når det er mørkt (med en lygte el. lign.) helst lige når det har regnet. Du kan evt. mærke på bladet, om der er gnavet af det.

Det andet, det er at din vin kan være blevet vært for minér-fluens larver (der lever inden i bladet, mellem oversiden & undersiden på bladet), og de larver har den egenskab (det har alle minérlarver), at de når de er blevet store nok og vil "forpuppe" sig, så udskiller de et stof, der får planten til at slippe bladet, så det falder til jorden, hvor larven så i fred og ro kan grave sig ned og danne en puppe, hvori den's videre udvikling til voksen flue, kan ske.

For at undgå en voldsom plage af minér-larver, kan man klippe de angrebne blade af så tidligt som muligt, og brænde dem. Det nytter jo ikke meget, at smide de angrebne blade i skraldespanden eller komposten, så flytter man jo kun problemet til "senere".

Venlig hilsen
Holger

Jeg har just i år fået to stiklinger af en "gammel" sort som jeg ikke kender navnet på (men det er jo også ligegyldigt,når de bare giver gode druer) og kunne derfor godt tænke mig at få omtalte ti a4 sider med dyrkningsvejledning. Jeg er fuldkommen novice på vinplante området.

Med venlig hilsen
Bent L. Kjeldgaard

Hej Bent Lyngklip Kjeldgaard.

Ja, det er jo mest smart, at I fjerner det "flueben/hak" der er i feltet ''Vis ikke min mail-adresse'', forneden på denne side. Nedenunder hvor du har skrevet dit navn & mailadresse.

Så kan jeg jo se den mail-adresse, de ca. 10 sider skal sendes til.

Du kan også "røre" ved mit navn ved mit indlæg, ovenover dit eget, så kan du se min mail-adresse, og se adressen du kan sende din næste mail til.

Jeg har iøvrigt engang haft en god ven, der hed Kjeldgaard-Knudsen, men ham er/var du vel ikke i familie med.?

Venlig hilsen
Holger Pedersen

Til Holger og andre vinbønder.

Det er glædeligt at vi har fået en vindrue ekspert på banen her i Havenyt. Tak for din deltagelse, Holger.

Jeg er ny i vinplanter, har lige plantet Schuyger, vil meget gerne have dine 10 sider A4.

m.v.h. Finn Christensen.

Til Finn.

se afsnit 9 her på siden, og tryk på hans navn på første linie.

Hejsa
Er der nogen der ved hvad selvsåede vinplanter bliver til?

På forhånd tak

Hej RikkeB.

Ja, med hensyn til selvsåede vinplanter, så er det ligesom med alle andre planter. Hvis de er kommet fra et frø, så er de lidt (eller meget) forskellige fra "modreplanten", de har jo arvemasse med fra begge forældre, så de har lidt med fra hver. Hvis det så er "børn" fra det man kalder F1-planter, så bliver resultatet ofte meget dårligt (næsten lige så dårligt, som den oprindelige plante, før forædlingen). Men man kan jo også sige, at du med en frø-plante har muligheden for at få en endnu bedre plante, end den du havde. Problemet er bare, at hvis du får 1000 små nye planter, så kan du være heldig at få 1 plante, der måske er noget værd, men du har chancen. Det er næsten som med dig selv, du ligner heller ikke din mor 100%, vel.

Venlig hilsen
Holger

Hej Holger
Tak for svaret – jeg tænkte det nok, men det var godt at få bekræftet. Jeg har fået en "flok" selvsåede fra mine forældres have som dukkede op ved en større oprydning. Jeg har plantet dem et sted hvor det ikke betyder noget om de "bliver til noget" eller ej – så må jeg se om jeg er heldig c",

Mange hilsener RikkeB

Hej Holger. Det er noget konstruktiv snak du kommer med.

I dag søndag var der en del om vinplanter i tv. Vedkommende fremførte især Bolero (?) som en god sort for amatører. Min fremskredne årgang påfører mig snart at overgå til andet dyrkning end gullerødder og porer, hvor jeg skal bukke og bukke meget. Det var nok en god ide med vindruer i haven. Jeg er lidt på vej med en sikkelsbærkiwi, 2–3 års nu. På nettet står beskæring i grosæsonen. På planteskolen siger de forår. Hvad mener du. Det er en bestøvningsfri. Skal den beskæres som dine oplysninger på vin?

Dit snak er da værd at læse. håp

Hej Hans Åge Pedersen.

Jeg ved ikke ret meget om Kiwi, andet end, at stikkelsbærkiwi kan bestøve sig selv. Den alm. kiwi kræver både en han- & en hunplante for at få frugter.

Hvordan og hvornår den skal beskæres ved jeg intet om.

Venlig hilsen
Holger
Ps.: Jeg var søn. d. 2. nov. til 45 års jubilæum, og så derfor ikke den omtalte udsendelse på TV.

Hej

vi købte for 3 år siden et hus hvor der er 3 store vinplanter
med både grønne og blå druer...

men sidste sommer gik der sygdom i planterne, det ligner "meldug" mug eller lign. bladene bliver også grålige gule, druerne udvikler sig ikke de flækker har mug og krymper sammen som rosiner...det er nu ved at være tid for at vælge om de skal væk. da de er på vores overdækkede
terrasse.'

hilsen
Jeanette

Hej Hans Åge Pedersen.

Jeg har lige læst din mail igen i dag. Og med hensyn til vores fremskredne alder, så-e...

Mogens (se tidl. indlæg) er født sent i 1942, og jeg er født tidl. i 1944, så-e... Vi er også "gået over til" at dyrke planter " i nå-højde", f.eks. vindrue, figen & andre frugttræer.

Hvis du vil ha' noget tekst ang. vindrue-sorter & dyrkning, så send en mail til mig. (eller her)
Venlig hilsen Holger

Hej Jeanette Nielsen.

Hvis du fjerner det lille "flueben" ved "vis ikke min e-mail-adresse", så kan jeg se den, og sende dig en mere fyldestgørende forklaring. Men du kan jo se min mail-adresse, ved at "røre ved mit navn" og sende mig en mail, så får du "lidt mere" via mail.

Men her er det meste om "de slemme" vindrue-sygdomme:
Sygdomme: De svampe der angriber vinplanter, er specialiserede til kun at angribe vinplanter, andre planter kan altså ikke bære smitten videre, og de kan ikke smitte andre planter. Det drejer sig altså om at gøre godt rent på og ved vinplanten. Der findes vinsorter der er modstandsdygtige overfor vinskimmelsvamp.

Vinskimmel gør, at vindruerne tørrer ud og bladene krøller sammen til aug., der er ikke noget at gøre, andet end at grave planten op, og plante en ny sort, f.eks. Regent(blå) eller Reform(grøn), der kommer til stadighed nye sorter på markedet som er mere resistente mod bl.a. vinmeldug og vinskimmel. Man kan prøve at begrænse angrebet ved at klippe alle angrebne blade af lige så snart man kan se at bladene er syge. Skimmelsvamp kan angribe vinplanten, det er en grålig belægning overalt på planten. Det kan f.eks. starte på skjoldlusenes afføring, så lusene skal udryddes med insektsæbe.

Hvis druerne revner og er uspiselige i august, er det vinmeldug. Klip alt sygt væk med det samme det ses, sprøjt gentagne gange med et svampemiddel, for smitten overlever i de knopper der skyder næste år, om vinteren vaskes alt omhyggeligt med en atamonopløsning. Svovldampe kan måske udrydde svampen. En hård vinter kan måske også hjælpe på det. Ellers væk med planten.

Drue-krantning gør druerne til rosiner. Det kommer af udefra kommende påvirkning af druerne, altså pludselig klimaforandring mellem kulde-varme, evt. ved manglende udluftning. Det kan for det meste undgås ved at tilføre lidt varme om natten, så der ikke dannes kondens. Det kommer altså på grund af perioder med temperatur udsving fra dag til dag, hvor der er perioder med koldt vejr lige efter en periode med varmt vejr.

Venlig hilsen
Holger

Ps.: Der findes en rigtig god bog ang. vindruedyrkning:
Vinavl i Danmark
en håndbog
af Benny Gensbøl & Jens Michael Gundersen
Gads forlag & Foreningen af Danske Vinavlere

Hej Holger
Jeg har en vin i mit drivhus. Den er gammel og fyldte næsten hele drivhuset rundt. Har de sidste tre år forsøgt,
at skære den voldsomt tilbage, til ca, 1 meters længde på sidegrenene. Der er to t'er på stammen. Men hvad gør jeg nu?Tror du med korrekt pasning at jeg kan få den til at give druer igen og hvordan gør jeg? Jeg kan huske det første år da vi købte huset (2004), var der røde /blå druer, små men meget velsmagende. Har du nogle gode tips til hvordan jeg griber det an?

Venlig hilsen Lilli

Hej Lilli.

Det er sådan med vindruer, at de skyder de druebærende skud fra de skud der kom sidste år.

Så hvis du har klippet alt ind, så der ikke er bare små "stabbe" med knopper, der er fra sidste år, så kan den nok ikke skyde druebærende skud i år.

Men hvis du sender mig en mail, kan jeg sende dig det meste ang. vindrue pasning incl. beskæring i billeder.

Du kan også ringe mig op, hvis det er bedre.

Hvor bor du.? (?i nærheden af mig?)

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A
3600 Fr.sund
tlf.nr. 47314705
mail: hope@post.tele.dk

Ps.: Mailadressen kan man kun se, hvis afsenderen fjerner det "flueben", der er ved "vis ikke min e-mail-adresse", så kan alle se den (hvis man "rører ved" afsender-navnet), og sende dig en mere fyldestgørende forklaring.

Lige som jeg skrev i det foregående indlæg.

Hej Holger.

Vil gerne bede dig om de 10 sider A4. sendt til:
hklassen@snaremosegaard.dk
på forhånd tak og venlig hilsen
Hans

Hejsa gamle hornhyler, jeg vil også bede dig maile den lille roman til mig, da min vinplante ikke giver nok til flasker.

Hilsen fra 563,087

Hej Holger.

Vil du godt sende dine omtalte 10sider om vindruer,til mig da jeg er nybegynder på området.

På forhånd tak.

Chr.Wiuff.

Hejsa Holger.

1000 tak for din roman om vinplanter, og hvad der deraf kommer. Det er et diert værk du der har udarbejdet. Jeg blev en hel del klogere om planten, nu skal det bare praktiseres. For nogle år siden var jeg på Madeira til vinsmagning hvor den lokale toastmaster fortalte den samme historie om de danske vinstokke som kom tilbage til øen. Forøvrigt bliver de fyldte fade lagret oppe under tagstenene i bagende varme.

hilsen 087.

Jeg vil også gerne bede om de ti sider

Hej Holger
Jeg kunne også godt bruge dine 10 sider om vin sygdomme.

Jeg har u haft 3 vine, hvor alle bladene starte fint og grønt, hvorefter de bliver brune og visner.

Det er en gåde, selv for planteskolen.

Venlig hilsen
Marianne

Hej Marianne Hansen.

Det er for mig en gåde hvorfor bladene på dine 3 forskellige vindrueplanter visner.

Hvad er det for en vindrue-sort (hvilket navn har den på navnesedlen).?

Med min begrænsede intelligens, kan jeg kun få den ide, at der nødvendigvis må være noget i den jord du har plantet planten i, som slår planten helt ud (hvis det da ikke er en hund der har pi...et på den).

Men hvad har der vokset i den jord før, hvor du nu planter vindrueplanten.?

Prøv at sende et svar på det.!

Jeg sender dig selvfølgelig de 10 sider om vindrue-pasning, der efterhånden er blevet til 36 sider.

Venlig hilsen
Holger

Hej 89.

Nu skal du da snart have en aftale med Gyldendal.

Hilsen fra 87.

Hej Mogens.

Det kan blive meget værre, når nogen gerne vil have alle de sider jeg efterhånden har skrevet på min pc, om alt i haven.

Der drejer det sig om 118 siden.

Hilsen fra (89) Holger

Det er jo lidt af en murestens roman, hvornår kan den købes hos boghandleren i læder og med guldtryk, (og evt. Rex monogram)
smil fra 087.

Hej Holger
Tak for alle dine sider. Jeg gik igen på planteskolen, nu med vinen i hånden. Den blev undersøgt, og dommen var for meget vand, den havde meldug, mente hun. Men da det jo var dem der havede sagt 10 l hver 14 dag, måtte jeg jo have en ny, så nu starter jeg forfra.

Jeg har meget lerjord i haven, men jeg har gravet, men jeg har gravet 45 cm ned i hjørnet af drivhuset, lagt planstskole jord i. Al jorden er nu udskiftet for at være på den sikre side.

Navnet er Schuyler.

Planteskolen sagde nu, ingen vand før bladene hænger.

Inden jeg plantede, prøvede jeg at hælde 10 l vand i, det tog 20 min inden det var væk, så måske har de ret... Men hvad ved jeg, så kom endelig med gode råd til en nybegynder.

Hvad er din mening om vanding og jordforhold.

Venlig hilsen Marianne

I haveejernes drivhuse drukner der flere planter, end dem der udtørrer.

Hej Mogens.

Man siger også at der dør flere planter i vindueskarmen ved overvanding, end der dør af tørst. Med os mænd er det omvendt...!

Hej Marianne.

Dette er noget af det, der stod i det til dig fremsendte:
"Schuyler er resistent mod vinmeldug, som kan være slem ved vinplanter. Den indeholder megen arvemasse fra Vitis labrusca der er udbredt i det sydøstlige Canada – og i det østlige USA fra de store søer til Georgia. Det var bl.a. derfor man kaldte amerika for vinland.

Vindrueplanter kan sende rødderne 10 meter ud i jorden omkring planten, så diverse "gode råd" om, hvad man skal tilføre omkring vinplanter, kan man godt glemme alt om.!

Men man kan beskytte plantens rodhals med en "fodpose" af græsafklip."
Og man skal sørge for at få plantet vindrueplanten dybt, mindst 30 cm. ned i jorden, fra potte-overkanten. Fordi planten ikke selv sender roden ret meget nedad, hvis den kan finde næring i jordoverfladen. Derfor udvikles roden ikke til at kunne suge næring op, i de tørkeperioder der altid vil komme, og så vil planten måske lide tørkedøden.

Med hensyn til at grave et dybt hul i drivhuset til planten, så er det ikke så nødvendigt, som at sørge for at den jord plante-roden bliver "dækket med", ikke består af for meget spagnum, men mere af den gode ler-muld, som kan indeholde og selv suge vand til sig.

Den pottejord man køber (for at gøre det så godt som muligt), består for en stor del af ren spagnum, og spagnum har den alvorlige fejl, at når den først er blevet tør, så er den meget svær at få til at suge vand til sig igen.!

Så hvis planten står i et plante-hul, der er fyldt med pottejord, der er blevet tør, så dør planten af tørst fordi vandet ikke af sig selv siver ind i planteklumpen.

mvh
Holger

Hej Holger
Dejligt, at du gider hjælpe andre på vej – stor ros for det!

Jeg vil også gerne have dine vindruetips tilsendt.

Desuden vil jeg høre, om du eller andre har et godt råd til den bedste "jordblanding" til en figen. Jeg har netop fået tre små stiklinger fra en meget gammel plante, der stod i en af mine morforældres naboers have, da jeg var knægt. Jeg er selv 51, så det er en gammel fyr, sikkert fra Bornholm, men det vides ikke bestemt. Jeg har tænkt mig, at espaliere dem i mit drivhus.

Mvh
Lars

Hej Lars.

Da den gamle figenplante stod i det fri er det sikkert en bornholmerfigen. Den trives bedst i ganske alm. havejord, det er en skøn plante for den skal hverken have gødning, sprøjtes eller vandes (kun hvis bladene hænger meget i tørke). Den gror ca. ½ m. om året så den kræver et stort drivhus. Mine gamle planter står på friland i murbrokkejord og vind omsust men giver masser af figner. Blot pas på den hvide saft i grenene, det kan give udslæt. De planter vil du få glæde af.

Hej Mogens
Tak for dit råd, jeg tror jeg planter den ene i drivhuset og de to andre på friland.

Måske er det med murbrokkerne ikke så dårlig en ide, de gør vel jorden mere luftig/veldrænet. Jeg prøver at give den ene frilandsplante en omgang leca nødder i jorden, så får vi se, om der bliver nogen forskel.

Mvh
Lars

Hvad betyder det, når en af vinplantens nye skud bliver tyndere og tyndere i takt med væksten og til sidst deler sig i to stængler?

Bør man gøre noget ved det?

Hej til alle, jeg har også et lille problem med mine druer. I kolddrivhus plantede jeg 2 forskellige druer for ca.- 5–6 år siden. Den ene er en Schuyler, den anden har mørkere frugter. Den anden kom absolut bedst fra start, med megen frugt allerede år 2 og 3. Men sidste sommer stoppede væksten i længden (er klippet tilbage hvert år – så den/de er forlænget med 1 m om året) Til gengæld satte den en del "magre" sideskud, og der var ikke meget frugt på den. Schuyler derimod eksploderede nærmest, også udbyttemæssigt. Men (og nu kommer spørgsmålet) jeg opdagede sidste år, at den anden plante fik ligesom gnavet en del bladstilke over, hvorefter bladene jo visner. Også nye skud i en vis længde "visner og knækker" på et område af ca. 0,5 cm længde. Og nu har jeg bemærket at også Schuyler, er udsat for det samme, dog ikke i stort omfang. Er der mon nogen der kan forklare det?

Jeg vil også meget gerne modtage de 10 sider fra Holger, hvis det er muligt.

VH
Rudy

Vindrueplante er et projekt jeg aldrig har kastet mig over, men måske skulle man. det kunne være så interessant og hyggeligt.

Mvh Eivin (^_^)

Hej Martin P.

Du kan roligt klippe den ene del af, så der kun er et skud.

Det der vist er sket på din vinplante, er at der er "dannet" det man plejer at kalde "Faskiation". Det kan af uforklarlige årsager komme på de fleste planter. Det bruges især på Piletræ, som "pyntelige" brede båndagtige grene der gerne bøjer kraftigt i enden.

Her er en mere korrekt betegnelse:
Faskiation: Bånddannelse i stilken (Førhen troede man, at det var en virusinfektion, men det er ikke så sikkert mere), det er en flad og bred stilk (som lakrids-bånd), man ved endnu ikke hvad det kommer af!

Faskiation-navnet kommer af Faskine, som er en rende i jorden, evt. som dræn, man har gravet for at vandet kan løbe væk fra f.eks. tagnedløbet, i gamle dage fyldte man "hullet" op med kvas, altså grene der ligger tæt sammen, og sådan ser grenen også ud ved faskiation, altså det ser ud som om, at flere grene er groet sammen side om side.

Hej Rudy Larsen.

Du må nok til at finde ud af, hvad det er for en sort (vindrue-plante), du har sammen med Schuyler, der iøvrigt kaldes "standardsorten" blandt spisedruer her i Danmark (den er sygdomsresistent / modstandskraftig). Den ene af "forældrene", er Vitis labrusca fra det østlige Canada & det østlige USA (bl.a. deraf Vinland).

Når man har 2 sorter i drivhus, og den ene starter med at ha' "noget sært noget" på sig, og det senere breder sig til den anden plante, så tyder det kraftigt på, at det er et gravende insekt der er på færde. Det kan f.eks. være Bænkebider, Ørentvist eller Sneglegnav.

Prøv at "gå ind på": www.nyttedyr.dk
Der kan du evt. se hvilke dyr det kan være, og der kan du også købe alt til at udrydde alle skadedyr i have & drivhus med, på en ordentlig måde (humant & giftfrit for naturen).

Grunden til, at den ene vindrueplante gik lidt i stå, er nok på grund af, at den brugte meget kraft til at danne druer så tidligt i sit eget liv. Man plejer at sige, at der helst skal gå 4 år, før en vindrueplante kan tåle at bære drueklaser, ellers kan det gå kraftigt ud over plantens evne til at danne et ordentligt skelet, der senere kan bære de mange klaser der kan komme. Det er iøvrigt også sådan, at jo færre drueklaser en plante bærer, jo bedre bliver de kvalitetsmæssigt.

Venlig hilsen
Holger

Hej Eivin Knudsen.

Husk nu, hvis du bestemmer dig til at købe en vindrueplante, at købe en af dem der kan dyrkes her i Danmark, og ikke bare en af dem der er til salg.

Venlig hilsen
Holger

Ps.: Der findes en rigtig god bog ang. vindruedyrkning (incl. sorter):
Vinavl i Danmark
en håndbog
af Benny Gensbøl & Jens Michael Gundersen
Gads forlag & Foreningen af Danske Vinavlere

Holger. Tak for dine råd, det lyder spændende.

Mvh Eivin (^_^)

Hejsa Holger.

Har du kendskab til en vinplante til friland som er seedless og rimelig resistent.

hilsen 087.

Hej Mogens.

Nej, jeg tror ikke, at der endnu er lavet en kernefri vindrue til friland i Danmark.

Men hvis der er, så kan Jens Michael Gundersen svare på det.

Han er nok den i landet der ved mest om vindruer i DK, på friland.

Noget helt andet er, at 8 dage før du fyldte 24 blev jeg gift. Det er godtnok længe siden.!

Venlig hilsen
89 Holger

Jeg skal til at have en indendørs have, der er ikke meget lys, men det er det eneste rum jeg kan bruge, så må bruge kuntigt lys, tænkt mig at bruge nogle specielle lysstof rør. Er vild med med vindrue-planten har købt en i Fakta for ikke så længe siden, men er i tvivl om jeg kan holde den inden hele vinteren og få glæde af den der? Jeg er meget ny i plante- verdenen,

Hejsa Holger.

Jeg ved at Himrod-Vanessea-Remaily-Glenora og Reform er kernefri og til udendørs brug. Men hvilken som er mest resistent vides ikke.

Ja, du var hurtig i gamle dage. I dag kan vi klare det hele, men det tager længere tid.

Hej Mogens.

På side 168 i B.Gensbøl & J.M. Gundersen's bog Vinavl i Danmark, er Himrod, Vanessa, Glenora opført som værende drivhus-sorter.

Remaily er også en drivhus-sort.

Reform har jeg på friland, og den har endnu ikke efter 15 år givet bare 1 drue.

Det du spørger efter i afsnit 49 er en frilandsdrue der er resistent.!

Med hensyn til i gamle dage, så har vi jo også med alderen lært, at vi ikke må være for hurtige, "de / den anden" skal også kunne nå at være med.!

Var der iøvrigt dejligt i jeres "sommer-bolig" i uge 37–38 -08.?

Venlig hilsen
Holger

Hej den lysegrønne – i dag kl. 15.56.

Jeg er så godt som sikker på, at det ikke kan lade sig gøre, at dyrke noget som helst spiseligt, under kunstlys.

Grønne planter kræver så meget lys for at gro tilfredsstillende, at det bliver en bekostelig omgang.

Jeg kender godt de specielle lysstofrør (f.eks. Gro-lux), fra min akvarie-tid fra1955–1985, men der skal rigtig mange til, før de giver lys nok til at dyrke planter (der ikke bare er til pynt) under.

Planter der ikke får nok lys, bliver lange og ranglede og kan ikke give tilfredsstillende frugt.

Venlig hilsen
Holger

Hej

Jeg har en grøn drue som jeg hver år klipper som foreskrevet uden at den får taget sig sammen til at fuldføre at jeg kan få nogle druer, men denn sætter på dette tidspunkt en masse klaser og når der er gået en tid forsvinder de og ingen druer til mig, men der er en masse nye skud som forsøger at nå hele haven rundt, skal jeg klippe af de nye og lange skud?

Hej Holger Olsgaard.

Der kan være mange årsager til, at en vindrueplante ikke vil/kan blive bestøvet godt nok, til at kunne danne færdige druer.

Er din vindrueplante egnet til at stå ude eller inde.?

Hvis du f.eks. har en vindrue, der kan give fine vindruer i drivhus, men planter den ude i det fri, giver det planten problemer med druedannelsen.

Den letteste måde at beskære vindrueplanter på, er at "forme" dem efter guyot-metoden, som et stort T, hvor det lodrette er stammen, og det vandrette er de to skud fra sidste år, hvorpå de frugtbærende skud kommer, lodret op fra.

Der er egentlig stor forskel på ude- og indedyrkning af vindrueplanter:

Vindruer i drivhuse. Vin i drivhuse kræver lidt fugtighed i luften, når blomsterne skal bestøves, og der må heller ikke blive alt for varmt, uden udluftning, for dér kan godt blive for varmt, selv for vinplanter. Der må heller ikke blive for koldt om natten, når den blomstrer, for så går "frugtsætningen" i stå (sæt lidt varme på om natten). (Vinen i drivhuset blomstrer tidligere end udenfor, på grund af den højere temperatur og deraf tidligere forår).

Vinplanter med skimmel på bladene, kan om vinteren skæres ind til stammen og afvaskes grundigt med en atamon-opløsning (1 dl. atamon til 5 liter vand) med en stiv børste, den følgende sommer efterses planten og man fjerner evt. syge blade med det samme (helt væk fra haven), så er der håb om bedring, planterne kan også bruses over om sommeren med atamonopløsningen.

Vinplanter i det fri kan beskæres fra jul til marts, ikke senere, ellers kan den bløde kraftigt, og det svækker den meget, den kan også skyde voldsomt og glemme at blomstre. De nye blomsterbærende skud dannes året før de skal blomstre, og de er lidt større end dem der kun skal danne skud.

Når der er dannet 2 drueklaser på et skud, må der helst ikke komme flere, det giver dårligere kvalitet af druerne her i Danmark.

Det frugtbærende skud skal have 7 blade for hver drueklase, altså 14 blade (efter klaserne) på samme skud som de 2 klaser, alt der ud over klippes af.

mvh
Holger

Det lyder som om at du klipper for mange blade af over klaserne. Der skal være 4–5 blade over en klase for at trække næring til druerne. Fjern alle de lange og korte skud uden klaser, undtagen dem som skal bindes til for at forme planten. Hvad er navnet på vindruen.

Hej.

Vi har nu i 4 år haft Rondo vindrueplanter på friland, men der kommer kun få forkrøblede klaser,som ofte ender med at tørre ud. Hvad kan årsagen være
til dette? Planterne er store og fine at se på. Klipper jeg dem forkert?

M.v.h.

Anna L.Sørensen

Hej Anna L. Sørensen.

På mit indlæg nr. 24 kan du se min post-adresse & mail-adresse, som du kan sende mig en mail til, så sender jeg gerne (via mail) lidt mere end 10 A4 sider ang. vindrue-pasning incl. tegninger på beskæring til dig. Det er nok for meget at sende på denne begrænsede plads.

Mit svar på dit spørgsmål er i denne omgang: "Ja, du beskærer nok dine vindrueplanter forkert".

Rondo-planten er meget blomstringssikker i Danmark. Det er for det meste den sort alle vin-avlere dyrker og laver vin af i DK.

Hvis du bor i nærheden af mig, kommer jeg gerne "forbi" og viser dig det.

Venlig hilsen
Holger

Hejsa. Jeg er meget interesseret i at få den mail medbeskrivelse af pasning og dyrkning af vinplante (10 A4 sider). Min mail er majse_6@msn.com. På forhånd tak.

Mvh Majbritt Pedersen, Løsning

Hej Holger.

Jeg vil meget gerne modtage mailen vedrørende pasning og dyrkning af vinplanter på friland.

Med venlig hilsen
Keld Riis Olsen

Hej Holger

Jeg købte i foråret en vindrue på en planteskole. Jeg havde læst i alle bøgerne at det måtte man ha når man har drivhus, så den kan lave skygge for de mere sarte planter... jeg fik anbefalet en sort specielt til drivhus, grøn og uden kerner (kan selvfølgelig ikke komme på navnet lige nu).

Den er plantet i det ene hjørne, direkte i jorden, så dens rodnet kan komme udenfor, men den er totalt brændt af... hvorfor gør den det, den skulle jo kunne tåle den varme plads i drivhuset?

Hvad gør jeg nu med den, skal jeg klippe den helt ned... eller købe en ny... jeg har i mellemtiden plantet nogle skyggegivende planter på den anden side så den ikke får så meget direkte sol som før.

og er det stadig muligt med de 10 A4 sider :-)
min mail er: bjorn@os.dk

venlig hilsen
Maria

Hej Holger

Jeg købte i foråret en vindrue på en planteskole. Jeg havde læst i alle bøgerne at det måtte man ha når man har drivhus, så den kan lave skygge for de mere sarte planter... jeg fik anbefalet en sort specielt til drivhus, grøn og uden kerner (kan selvfølgelig ikke komme på navnet lige nu).

Den er plantet i det ene hjørne, direkte i jorden, så dens rodnet kan komme udenfor, men den er totalt brændt af... hvorfor gør den det, den skulle jo kunne tåle den varme plads i drivhuset?

Hvad gør jeg nu med den, skal jeg klippe den helt ned... eller købe en ny... jeg har i mellemtiden plantet nogle skyggegivende planter på den anden side så den ikke får så meget direkte sol som før.

og er det stadig muligt med de 10 A4 sider :-)
min mail er: bjorn@os.dk

venlig hilsen
Maria

Hej Holger

Jeg købte i foråret en vindrue på en planteskole. Jeg havde læst i alle bøgerne at det måtte man ha når man har drivhus, så den kan lave skygge for de mere sarte planter... jeg fik anbefalet en sort specielt til drivhus, grøn og uden kerner (kan selvfølgelig ikke komme på navnet lige nu).

Den er plantet i det ene hjørne, direkte i jorden, så dens rodnet kan komme udenfor, men den er totalt brændt af... hvorfor gør den det, den skulle jo kunne tåle den varme plads i drivhuset?

Hvad gør jeg nu med den, skal jeg klippe den helt ned... eller købe en ny... jeg har i mellemtiden plantet nogle skyggegivende planter på den anden side så den ikke får så meget direkte sol som før.

og er det stadig muligt med de 10 A4 sider :-)
min mail er: bjorn@os.dk

venlig hilsen
Maria

Hej Maria.

Det er væsentligt, at du finder ud af hvad din indkøbte drue-sort hed, ellers kan du ikke vide om den var egnet til drivhus.

Man kan sagtens komme ud for at blive vejledt til at købe den vindrue-sort de nu tilfældigvis har i planteskolen, de lever jo af at sælge, og de er ikke allesammen lige så ansvarsfulde som man kunne håbe, måske af uvidenhed.

Hvis du ikke har haft luftet nok ud i drivhuset kan der sagtens blive for varmt til planter, næsten ligemeget hvilken planter vi taler om. Der kan let blive 50 grader med brændende sol i drivhuset om eftermiddagen på en varm sommerdag, hvis der ikke bliver luftet ud.

Jeg sender dig de (lidt mere end) 10 A4 sider ang. vindrue-dyrkning incl. tegninger med vinterbeskæring.

Du behøver ikke at skrive din mail-adresse, hvis du fjerner det "flueben" der er her nedenunder ved "Vis ikke min e-mail-adresse offentligt.", det er det jeg har gjort.

Hvis det er fjernet, så "lyser" dit navn op grønt, og man kan, når man rører ved navnet, se mail-adressen.

Hej

Jeg kunne også godt tænke mig de 10 sider ang. vin plante dyrkning og også dine 100 sider generelt om haven. Glæder mig til den spændende læsning.

mvh

Dennis

Hej Holger
Du må også meget gerne sende de omtalte 10 sider om vin planter dyrkning og beskæring
Mvh
Torben

Jeg har en vin plante som står meget i skygge.Der er ikke meget gro i den,og jeg vil gerne flytte den.Hvor skal den stå? Jeg kan stille den med indfald af solen fra øst og videre omkring til syd,ville det være godt?

Så to ting der blæser temmelig her i vestsjælland nærmere betegnet kr.stillinge.Skal planten have meget læ eller kan den tåle blæst.Beskæring:Hvornår og hvor skal man beskære en vin.Det var en del spørgsmål,håber jeg kan få dem besvaret.Venlig hilsen Kay Eichner

Hej Kay.

En vinplante skal have så meget sol som muligt.

Den kan bedst flyttes når den har tabt alle sine blade, altså enten efterår eller forår (til foråret kan den nå at danne nye rødder inden vinteren), men flytning er helst altid når planten er bladløs.

Blæsten gør nok ikke så megen skade, den kan også være god, ved at tørre bladene, så der ikke kommer skimmelsvamp og lign...

Jordtype & gødning er ikke så nødvendigt, planten søger og finder selv.

Hvis du sender mig en mail (så jeg kan se din mail-adresse), så jeg kan sende dig en udførlig beskrivelse ang. pasning af vinplanter.

Du kunne jo også "bare" ha' fjernet det "flueben" der er nederst herunder, under "Dit navn & Din e-mail-adresse offentligt", så kunne jeg se den.

Du kan se min adresse osv (længere oppe) på indlæg nr. 24 i dette emne. Du kan også bare "røre" ved mit navn i dette indlæg, så kan du se den.

Venlig hilsen
Holger Pedersen

Hej Kay -

hyggeligt at møde dig her!

Knus
Anja (ex-Gospel United)

Hej holger

Jeg kunne rigtigt godt tænke mig de 10 sider om beskæring osv af vindrueplanter hvis du da stadig har dem.

På forhånd tak

Mvh Steffen jensen

Jeg ville miget gerne have de 10 tider om pasning og beskæring af vindrueplanter. Jeg har et par planter som jeg gerne vil have flyttet, hvordan gør jeg det og kan vinplanter tåle at stå på en sydvendt altal i en stor plantekrukke.

Venligst
Lajla Olsen

Hej Lajla.

Jeg sender dig de sider du også har sendt mig en mail om.

Med hensyn til at omplante / flytte vinplanter, så må planten helst ikke være for gammel og for stor, det er ofte bedre at lave en eller flere stiklinger af den gamle plante. Ved juletid klippes mindst 30 cm blyant-tykke grene, med mindst 3 knopper på, fra i år af, og stikkes 20 cm ned i jorden med 1 knop lige i jordoverfladen (jordtypen er underordnet). De vil så skyde frem næste år.

Flytning af løvfældende planter er altid bedst når de ikke har blade på.

Med hensyn til at have en plante til at stå i en potte, så må den ikke få frost i jorden om vinteren, så dør roden. Så potten skal vinterbeskyttes før vinteren.

Syd-solen er fin til vindrueplanter i den fri luft, hvor de kan komme af med varmen.

Venlig hilsen
Holger

Hej Holger

Tusind tak for dit hurtige svar.

Venlig hilsen
Lajla

Hej jeg kunne godt tænke mig de ca 10 sider med pasning

af den vindrue stok jeg har på min terasse

MVH Finn Kirkeby

Hej Finn.

Jeg kan ikke sende dig de 10 sider, når jeg ikke kender din e-mail-adresse.!

Hvis du "rører" ved Holger Pedersen's navn på dette indlæg, så kan du se min e-mailadresse, og derefter sende mig en mail, så sender jeg dig de ca. 10 sider.

mvh
Holger

Hej Holger!

Jeg ville da også gerne have dine sider om vindyrkning (pasning), da jeg også har plantet en vin, men den er dog plantet i kold drivhus.

Hilsen
Erik

email: erik@riis-misser.dk

Vi har en gammel vin som står i drivehus. Vi vil gerne have den flyttet, kan det lade sig gøre? evt. hvis den bliver skåret helt tilbage. Vi er selvfølgelig klar over den skal stå i drivehus igen.

Hej Mona Schultz.

Ja, det bedste tidspunkt for flytning af planter, er når den har smidt alle bladene. Skær den kraftigt tilbage, men ikke helt ned til jorden.

Hvis jeg var dig/jer, ville jeg nok lave nogle stiklinger af vindrueplanten, når I alligevel skal beskære den hårdt.

Det er lidt vanskeligt at skrive om på så lidt plads, det ville være bedre hvis du sendte mig din mail-adresse, du kan se min adresse i indlæg nr. 24 eller trykke på mit "grønne" navn(over mit indlæg), men jeg prøver:

Vinplanter flyttes / omplantes bedst i januar. Beskæres kraftigt. Ellers lav nye planter af de grene der bliver klippet af om vinteren, de klippes i mindst 30 cm. længde, så de har mindst 3 kopper hver, og plantes så der er 1 knop i jorden og med én knop over jorden med jordkontakt og én længere oppe i luften, de vil så skyde om foråret. Senere på året vil de have skudt lange skud, og kan plantes ud der hvor de skal stå.

Formering: Stiklingeformering af vin er meget let. Vinranker, som kommer i kontakt med jord, danner for det meste rødder helt af sig selv. Vinstiklinger skæres omkring nytår, når rankerne er helt afmodnede, og de (forhåbentlig) endnu ikke har fået frostskader. De kan stikkes med det samme eller opbevares køligt, som man gør med podekviste.

Ved vinterbeskæring (før nytår) kan man tage alle de skud, der er mindst 10–15 cm. lange med mindst 1 knop, og afklippe så der er 4 cm. under og over en knop, de "stikkes" helt ned så knoppen har jordkontakt, fordi nogle vinarter skyder bedst fra rodenden og nogle skyder fra undersiden af knoppen. Man "stikker" 5–10 stk. i én potte med 1 knop der har kontakt med jordoverfladen, sætter dem i drivhus/udhus, så vil de fleste af dem få rødder og skyde op i det kommende forår, og få pæne lange skud.

Ved sommerbeskæring gøres ligesådan, men med hvid plastpose over, så slår de rod på ca. 14–21 dage, på grund af den højere varme i jorden.

Den letteste måde at formere dem på er ved nedkrogning. Læg et nyt skud ca. 10 cm. ned i en rende i jorden (efter at du har skrabet barken af på den nederste side af det der skal i jorden, læg en stor sten ovenpå), lad toppen rage op i det fri, så dannes der rødder på det der er i jorden.

Stiklingeformering er den rigtige måde at lave dem på. På grund af vinteren hér i Danmark, og de længere afstande mellem vinplanterne, har vi ikke de sygdomme som i syden (rodlus kan kun flyve 200 meter).

Venlig hilsen Holger

Hej Holger

Jeg prøvede at stiklinge formere Einset vindruen, som er en drivhus sort (og som jeg varm kan anbefale alle).

Det lykkedes mig at lave 3 planter med et stort kraftig rodnet. Men efterfølgende kom de aldrig i gang med at gro. Det var som om planten ikke vidste,hvad den skulle efter at have sat rødder. Har du nogen ide om, hvad der kan have været årsagen?

Jeg mener at vide at hvis der er fine rødder på, så burde de bare gro...bare ikke i dette tilfælde.

Hej Holger

Jeg prøvede at stiklinge formere Einset vindruen, som er en drivhus sort (og som jeg varm kan anbefale alle).

Det lykkedes mig at lave 3 planter med et stort kraftig rodnet. Men efterfølgende kom de aldrig i gang med at gro. Det var som om planten ikke vidste,hvad den skulle efter at have sat rødder. Har du nogen ide om, hvad der kan have været årsagen?

Jeg mener at vide at hvis der er fine rødder på, så burde de bare gro...bare ikke i dette tilfælde.

Hej Søren Duun.

Ja, det lyder sært. Det er jo lige som om at planten har sin egen vilje, og det har de ikke, ikke andet end at gro og sørge for artens overlevelse.

Men jeg kunne godt få den tanke at noget har ødelagt de knopper der skulle sørge for næste års blade og skud. "Det er mit bedste skud".

Hvis man ved et uheld har fjernet de knopper der altid er i bladhjørnerne, så kan den ikke skyde nye skud.

I alle bladhjørner er der 1 stor knop, og på hver side af den er der 1 sovende knop. Men hvis der er et gnavende dyr der har ædt dem alle, så kan man kun håbe på, at der evt. er en sidste knop nede i jorden.

Det er bl.a. derfor at jeg ikke siger, at man skal fjerne den knop der ved stiklingeformering altid er nede i jorden.

Hvis rødderne så ikke er gået til i vinterens løb, så skyder planten alt det den kan, for ellers dør den jo. Planter kan ikke overleve uden bladene der skal skabe sukker af solens lys.

Venlig hilsen Holger

Ok, det vil jeg ikke afvise og jeg har sikkert fået beskadiget knopperne. Jeg skal skære en masse af den igen så jeg prøver at lave en ny. Jeg troede at vin gerne skød fra stammen, fra de såkaldte hvilende øjne, men så skal de sikkert være mere i gang, Men er er nu blevet en vigtig erfaring rigere.

Hej Holger.

Jeg har nu læst om en 10-siders vinpasnings mail. Det kunne jeg også godt tænke mig at få. Jeg har nogle få planter, men vil gerne forsøge mig med Bolero her i år. Jeg bor kun 300 m fra kysten ved Saksild Strand så jeg håber det går an med denne sort.

Venlig hilsen

Helle Brown
Mail: brown@privat.dk

Hej Holger.

Jeg har nu læst om en 10-siders vinpasnings mail. Det kunne jeg også godt tænke mig at få. Jeg har nogle få planter, men vil gerne forsøge mig med Bolero her i år. Jeg bor kun 300 m fra kysten ved Saksild Strand så jeg håber det går an med denne sort.

Venlig hilsen

Helle Brown
Mail: brown@privat.dk

Hejsa!

Det lyder super med de sider om vin, jeg ville også gerne have dem :O)

Var de ikke muligt at få Karna til at lægge dem her på havenyt, da der sikkert er mange der vil have glæde af dem?

Bjarne

Hej Bjarne.

Hvis du sender mig din mail-adresse, så kan jeg sende dig de godt 10 sider ang. vindruedyrkning.
Med hensyn til at lægge dem på disse sider, så kan det godt blive lidt af et leksikon, hvis man skal have alt med. Så det bliver nok for omfangsrigt. Hvis jeg får et spørgsmål ang. vindruedyrkning, så er der som regel også nogle specielle spørgsmål der skal besvares, og det bliver de så i samme omgang.
Du kan se min adresse længere oppe i afsnit 24 på under emne.

Venlig hilsen
Holger

Hej Holger,

Jeg er helt ny med hensyn til vindruer, og har været så heldig at få en plante i gave, som skulle være tilpasset en ny udestue.

Det er meget godt, og jeg har læst lidt om hvordan jeg kan få nogle flotte frugter, men efter at have læst denne tråd, så har jeg lige et par spørgsmål:

Du skriver, at en vindrueplante kan have op til 10 meter lange rødder. Da jeg som sagt gerne vil have den til at kravle rundt i en udestue, så er spørgsmålet ganske klart - Kan den overleve i en stor potte? Der er ikke mulighed for drivhus. Udestuen er isoleret, men der bliver koldt om vinteren - og varmt om sommeren - gør det noget?

Hilsen B. Christensen
pbc.grafik@gmail.com

PS: Dine eftertragtede erfaringer omkring vindruer på ca. 10 sider, dem vil jeg også meget gerne bede om.

På forhånd tak

hej faldt lige over denne debat, da jeg prøver at finde ud af hvad jeg gør forkert med min vin på altanen.
først blev den brun hele vejen rundt i kanten af bladene og så faldt de af, fik at vide at den var overvandet så den var død. troede jeg ikke på, satte den i drivhuset i en potte, efter 14 dage skød den igen, lod den vokse ca. 2mdr. og har nu taget den hjem igen, på altanen, men bladene er igen begyndt at blive brune og på de nye skud er bladene meget lyse grønne i kanten hele vejen rundt.
har plantet den i en ca. 1m. høj krukke ca.½m. omkreds, med pottemuld. overvejer at potte om igen og iblande 50 % grus ?
har læst du både har vin- vejledninger og havesider så kunne man være med på en mail?
på forhånd tak
jannie thomsen

glemte at skrive min mail
jannie@borupnet.dk

Hej B. Christensen

Den klassiske løsning på det med udestuen er at lade vinen gro ind igennem et hul, et vindue eller andet ind til udestuen.
Du kan evt gøre det sådan, at vinen vokser lige uden for et vindue, så den kan gro ind i udestuen når den begynder at vokse om foråret. Og så den kan beskæres tilbage om efteråret, sådan at vinduet kan lukkes igen.
Vinplanter vil helst have deres nederste del af stammen og roden udenfor.

Er der nogle der kan svare på hvornår det er bedst at flytte et ældre vindruetræ. det er ca. 1,5 mtr højt og har en kraftig grundstamme

1, hvilken jord skal den plantes i og hvor dybt.

2, skal den beskæres hårdt og hvordan ved omplantningen.

3, vil den sætte vindruer det første år efter omplantningen.

4, den bliver omplantet i nyt Drivhus.

5, hvor meget vand og evt. hvilken gødning skal den have.

På forhånd tak for svarene

Hej Holger,

Jeg har plantet en Hemrod i drivhuset, i det sene forår. Den er nu blevet 3 meter..... Skal den klippes i år, der er jo ikke så meget af den :-)

Jeg ville også blive meget glad for de 10 A4 sider omkring beskæring med mere.
På forhånd tak

Lars

114@besked.com

Hej Karlo Larsen.
Du spørger ang. (ældre vindrueplante, der er ca. 1,5 mtr høj med en kraftig grundstamme):
Hvis du planter planten i drivhuset, så er det bedste tidspunkt, at omplante på, lige når planten går ind i "det sene efterår", det er på det tidspunkt, at planterne er mest aktive med roddannelsen.
Men udenfor kan det blive så koldt, at roddannelsen ikke når at blive færdig før frosten sætter en stopper for aktiviteten i planterne. Planteaktiviteten går i stå, når temperaturen går under 4 grader. Derefter er det kun mos der gror videre.! (Derfor er der meget mos i græsplænerne om foråret.)

1, Hvilken jord skal den plantes i og hvor dybt.:
De fleste planter bør plantes i en jord der ligner den omkringliggende jord så meget som muligt, men med ca. 1/3 pottemuld tilsat. Så er jorden omkring planten i stand til at suge vand fra den omkringliggende jord til sig (det kan ren tørvemuld ikke, hvis den først er blevet tør).
Vindrueplanter bør altid plantes noget dybere end de har stået før, så rødderne kommer langt nok ned i jorden. Dér er der ikke så tit væskemangel i tørre perioder. Vindrueplanter har let ved at danne nye rødder på stammen.

2, Skal den beskæres hårdt og hvordan ved omplantningen.:
Generelt bør omplantede planter altid have et fornuftigt forhold mellem rod og top. Så toppen ikke er så stor, at den kan søge al' kraft ud af roden, for så dør roden og derfor planten. Så du bør beskære så langt tilbage, at der kun er små nye års-skud fra i år, med max 3 knopper på hver års-skud tilbage, planten skyder det nye skud på den nye vokseplads det næste år. Og overlever derved bedst, uden skader på roden.

3, Vil den sætte vindruer det første år efter omplantningen.:
Den vil gerne danne nye drueklaser (artens overlevelse, som alle planter gror for. Drueklaserne er jo frø / næste generation), men planten har ikke godt af det. Vent hellere til næste år, så er planten meget stærkere og lider derfor ikke af at danne "frø".

4, Den bliver omplantet i nyt Drivhus.:
Sørg for ved plantningen, at planten kan søge udenfor efter næring (og vand). Det er bedst / lettest at have roden plantet udenfor drivhuset og lede stammmen / grenen ind i drivhuset via et hul i sokkel eller glas, men det er ikke let med en kraftig stamme.

5, Hvor meget vand og evt. hvilken gødning skal den have.:
Vindrueplanten skal ikke have så meget vand og gødning, at den tror den kan nøjes med at have rødderne lige omkring sig. Planten skal tvinges til at søge udenfor efter vand og næring. Vindrueplantens rødder kan blive op til 10 m. lange i deres søgen efter vand og næring.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Mail: hope@post.tele.dk

Hej Lars Rasmussen.
Tillykke med din Himrod-vinplante i drivhuset.
Med hensyn til beskæring af vindrueplanter, så skal du først bestemme dig for hvilken facon / vækstform planten skal have.
Den letteste beskæringsform er nok "Guyot-metoden", som også er den mest brugte metode i de fleste vin-prod.-lande.

Den metode går ud på, at planten har ca. ½ meter lodret stamme, hvorfra der evt. ud til hver side går en gren (dannet sidste år). På de 2 grene dannes de drueklase-bærende skud, der bindes lodret op, og kun må få 2 klaser hver og 7 blade for hver klase. Planten kan have ca. 8 lodrette skud i hver side med hver 2 klaser, altså 16 skud X 2 klaser = 32 klaser pr. plante.
MEN, MEN... Det går hårdt ud over kvalitet og smag på klaserne, når planten skal bære så mange druer. Derfor begrænser man ofte antallet af drueklaser, hvis man vil høste en kvalitet der er noget værd.
Det er jo også derfor, at den rigtig gode vin på flasker er så meget dyrere end den billige vin. Udgiften til flaskerensning, påfyldning og efterfølgende propning er jo den samme.

Du får de ca. 10 side om vindruepasning tilsendt din oplyste mail-adresse.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Mail: hope@post.tele.dk

Hej Holger Pedersen.

Mange tak for dine svar.

Jeg er benovet over din viden og inden jeg sendte min forespørgsel til dig, var jeg faktisk igennem de 91 svar / spørgsmål der var her om emnet, og jeg lagde bestemt også mærke til de kvalifiserede svar du havde givet på mange spørgsmål.

Opfølgning
Jeg tolker det sådan at det faktisk vil være bedst at omplante sidst i Oktober.
Mht. til nye druer næste år..... Skal de fjernes og så venter jeg til efterfølgende år med at drage nytte af nogle forhåbentligt gode vindruer.

Med venlig hilsen
karlo Larsen

Kære Holger

Kan jeg også modtage den mere fyldestgørende vejledning via mail (ca. 10 A4 sider) vedrørende vin.

email: dl@matthiessen.dk

Kære Dorthe.

Selvfølgelig kan du få vejledningen til vindruepasningen, det kan da alle.!
Men den er på ca. 16 sider efterhånden, men det er vel til at leve med, ikke. ;-) ??

Den bliver sendt til din mail-adresse.

Du får samtid den "Vin 02.rtf", der handler om alle de forskellige druesorter der findes i verden. Så kan du på den, via din søgefunktion på din pc, se hvad de forskellige sorter kaldes rundt omkring. Og vel at mærke, se de druenavne der er registreret rundt omkring, som i hvert enkelt land er regístreret med et nyt navn.
Det kan jo godt være, at der er en eller anden, der er overfølsom over for en bestemt druesort, men ikke overfor alle de andre.
Du kan også læse hvad det er for et stof (antioxidanten: Resveratrol), som er så sundt ved rødvin. Men det er Pinnot Noir der har mest af det stof i druerne.
Det kan du alt sammen læse i det tilsendte.

Venlig hilsen
Holger

Hej Holger.

Ville du maile ovenstående til mig også? Jeg har tidligere skrevet, men ej modtaget - min mailadresse er:

pbc.grafik@gmail.com

På forhånd tusind tak.

M.v.h. B. Christensen

Hej B. Christensen.

Jeg kan ikke forstå, at du ikke har modtaget min mail, da jeg sendte den til dig d. 6/5-10, kl. 22.48.
(på nøjagtig samme mail-adresse)
Jeg forward'er, den dengang sendte, sammen med en ny portion.

Venlig hilsen
Holger

Hej Holger

Jeg ved slet ikke noget om vindyrkning, bortset fra de mange informationer jeg har fået ved at læse de mange spørgsmål og svar til emnet "Vinplanter". Står nu overfor at skulle anskaffe mig den første vinplante til dyrkning udendørs. Planten skal stå på en terasse overdækket med klare plader. Der er rimeligt med læ, men solen kan kun komme igennem fra oven.

Hvilken sort vil du anbefale?

Vil du tilsende mig din vejledning om pasning, beskæring m.m.

På forhånd tak.

Niels

nielstylstrup@hotmail.com

Hej Niels.
Jeg er ked af det, men jeg plejer at få en lille mail, når der er nyt ang. "vinplante", det har jeg ikke fået dennegang, derfor dette sene svar.
Det er kun et tilfælde, at jeg "kom forbi" og så din mail til www.havenyt.dk.
Men jeg har benyttet tiden til at levere en masse mistelten til dem der gerne ville så dem på deres æbletræ. Der er endnu en måned at så dem på.

Den bedste vindrueplante du kan have på en overdækket terrasse er nok Schuyler, der nok er en af dem der er så modstandsdygtig som vinplanter kan blive.

Jeg sender dig nu vejledningen om pasning osv.

Du får samtid den "Vin 02.rtf", der handler om alle de forskellige druesorter der findes i verden. Så kan du på den, via din søgefunktion på din pc, se hvad de forskellige sorter kaldes rundt omkring. Og vel at mærke, se de druenavne der er registreret rundt omkring, som i hvert enkelt land er regístreret med et nyt navn.
Det kan jo godt være, at der er en eller anden, der er overfølsom over for en bestemt druesort, men ikke overfor alle de andre.

Venlig hilsen
Holger

Hej Holger.
Jeg kan feks.ikke tåle Chardonnay druen på flaske, den giver mig hovedpine.
087.

Hej Mogens.

Hvis du gjorde det, du gjorde, da vi var i den kongelige livgarde, ville din kone give dig hovedpine. :-)

089.

Hej Holger

Du skriver, at Schuyler vil egne sig til en overdækket terrasse. Vi vil gerne have en grøn drue.
Hvordan vil Vitis Reform egne sig til en overdækket terrasse med klare plader i forhold til Schuyler?

- Martin

Hej Martin.

Jeg har stadigvæk Reform vinplanten stående her i min have, den står her på anbefaling af Jens Michael Gundersen, den har stået her i mindst 10 år uden at give bare en enkelt drue, den bliver selvfølgelig beskåret ligesom alle de andre.

Hvis jeg skal give et råd til hvilken grøn drue du skal vælge til din overdækkede terrasse, så må det blive Zalas Perle, som i beskyttet miljø kan give druer 2 gange pr. år.!
Den er også modstandsdygtig mod de fleste vindruesygdomme her i landet.

Man skal selvfølgelig tænke sig om (også med hensyn til planter), det er jo for dumt at sætte et lille barn lige ved siden af et andet barn der er syg, så kan barnet jo let blive smittet.

Når I ikke skriver jeres mail-adresse i jeres indlæg, ved jeg ikke hvem jeg evt. skal sende vindrue-pasnings-vejledningen til.
Jeg har jo intet med havenyt.dk at gøre, andet end at jeg somme tider "går ind" på deres hjemmeside, og læser hvad der er skrevet. Hvis jeg så syntes (som i det første indlæg herover), at der er gået for lang tid før der kommer en besvarelse, så er jeg måske fræk, og svarer på spørgsmålet.

Hvis du sender mig en mail, så sender jeg dig de ca. 10 A4 sider vedrørende vin ("vin 01.rtf").
Du får også samtidig den jeg kalder "vin 02.rtf", der handler om alle de forskellige druesorter der findes i verden. Med følger også noget om hvilken druesort der er sundest, den har meget mere af det sunde stof (Resveratrol) i sig, siger forskerne.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A
3600 Fr.sund
tlf.nr. 4731 4705
mail: hope@post.tele.dk

Hej Holger.
Jeg har samme problem som Marianne fra maj 2009, hvor jeg 3 gange har prøvet med Schuyler i mit drivhus. Denne gang blev jeg af planteskolen anbefalet vand og ren jord, så vi brugte det fra en plantesæk. Den er der jo ret meget spagnum i, så hvad gør jeg. Den har stået der en måned og er allerede meget brun og krøllet i bladene. Skal jeg tage den op og putte andet jord i? Og hvor meget vand?

Jeg kunne rigtig godt tænke mig dine vin sider.
Med venlig hilsen
Helle
Frydenskov@gmail.com

Hej Helle.

Jeg sender dig "de ca. 10 sider vindrue-pasnings-vejledning", til den mail.adresse du har oplyst i indlæg nr. 107.

Den Marianne du henviser til, må være fra indlæg nr. 39 (i dette emne) ik'.??

Ja, du er nok nødt til at grave vinplanten op igen, og derefter plante den "i ren jord".
Forstået på den måde, at "ren jord", er "den jord du står på".!

Ikke noget med "Pottejord" fra posen eller for den sags skyld "Så & priklejord", for det er der alt for meget spagnum / tørvestrøelse i.
Spagnum / tørvestrøelse er kun godt at bruge til surbundsplanter, som f.eks. Rhododendron, lyng & Primula. Altså planter der ikke er glade for jord med et kalkindhold, der er så stort, at man plejer at sige at jorden har et "ph-indhold på over 7", hvor "ph-7" kaldes neutral.
Jord under ph-7, kaldes sur jord, fordi det ikke indeholder så meget kalk.
Sur jord er i denne forbindelse ikke jord der indeholder for meget vand.!

Spagnum / tørvestrøelse har den store ulempe, at det ikke kan søge vand til sig, hvis det først er blevet tørt.!

Det er også derfor, at man anbefaler, at sætte urtepotten med planten i, ned i en spand vand så pottejorden kan blive gennemvåd, før man udplanter den nyindkøbte plante i haven.

Altså: Nyindkøbte planter bør plantes med, og i, den jord planten skal gro i, uden noget anden "jordforbedringsmiddel", der som regel er produceret med et stort indhold af spagnum.

Planten bør kun vandes med så meget vand, at jorden er skyllet grundigt sammen om planterødderne. Derefter bør plantejorden kun holdes fugtig, ikke våd. Våd jord indeholder ikke ret meget ilt, som rødderne ikke kan undvære.

Hvis man er bange for at planten evt. har svamp med sig, kan den gennemvandes / oversprøjtes med en atamon-opløsning (1 dl. Atamon i 5 liter vand), det kan planten sagtens tåle jævnligt.

Skimmelsvamp på vindruer, kommer kun fra andre vindruer. Skimmelsvamp er artsspecifikke, dvs. den smitter kun samme art som den selv kom fra.

Meldug kan på forunderlig vis holdes væk fra planter, ved at man hver uge oversprøjter over- og undersiderne på blade og stængler med skummetmælk. Det er formodentlig mælkesyren der gør udslaget. (Det er oprindeligt nogle kloge rosenfolk der fandt på det, i nogle forsøg de havde).

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A
3600 Fr.sund

vi har fået et drivhus med en vinplante som var skåret helt ned til roden med flere grene ud til siderne 7-8 stykker skal man fjerne nogle af den gl. rodstoke så der er kun en til bage. Der kommer mange nye grønde på hvor mange skal der være og hvor høj skal rodstokken blive inden der skal sættes sideskud. på det grønde sider nogle ligner æg klare op ad skudene hvae kan det være? er det skjolelus eller noget andet?

Hej Inge.

"Man plejer at sige", at vindrue-plante-stammen for det meste bør være ca. 50 cm. høj, derfra bøjer man et skud fra sidste år ud til hver side (Dobbelt guyot).
På en indskudt sætning kan jeg skrive, at chefen på Pometet i Tåstrup, siger at der godt må være 2 stammer.
Fra de 2 (så godt som) vandrette skud skyder planten så de klasebærende skud, der på den måde kommer til at gro lige opad. De er derfor lette at binde fast til de opsatte tråde.
Der må højst være 2 klaser på hvert skud, som bør have 7 blade for hver klase.

Send mig en mail, hvis I vil have en mere fyldestgørende vejledning, i vindruepasning.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
3600 Frederikssund

Ps. Hvis det der sidder op ad dine skud sidder på grenen og ikke på bladstilken, så er det sansynligvis skjoldlus. De skal pilles af, og klemmes ihjel mellem fingrene, der kan sidde en masse børn under skjoldet.

Hej, håber at nogen kan hjælpe mig med denne.

For første år er der begyndt at udvikle sig bær på min Himrod i drivhuset. 7 til 8 fine klaser med bær på størrelse af knappenålshoveder. På et par dage er de forsvundet, der er stort set kun stilke tilbage....enkelte spredte bær.
Jeg har på fornemmelsen at de er spist af myrer, da vi har en del i og omkring drivhuset. Men kan det passe ? Og i så fald hvad kan man gøre ?, jeg tør ikke bruge gift da jeg formoder at det går i jorden og derved planten.

Hej Dennis A.

Jeg tror, at dine drue-klase-blomster ikke er blevet bestøvet ordentligt, evt. på grund af det dårlige vejr, dengang da drue-blomsterne lignede små flaskerensere, og at planten så "slipper" de dårligt bestøvede druer.
Det er også på det tidspunkt, at man skal være meget forsigtig med at røre "flaskerenserne".
"Vejret" i drivhuset er også svært at styre, så der ikke i blomstringsperioden bliver for tørt og varmt.
Det problem kan også let opstå på friland, hvor man kalder de klaser, der ikke er blevet ordentligt bestøvet "høns & kyllinger" (oversat fra engelsk), altså forstået på den måde, at "hønsene" er de druer der senere bliver pæne og store, og kyllingerne er de små druer der aldrig bliver større end hullet i en mønt, og evt. ikke falder af, fordi de sidder i klemme mellem de store druer.
De myrer der er i haven, går helst efter de små sukkerholdige dråber, der dannes ved stilken lige før vindruebladet, ligesom de også går efter de små sukkerholdige dråber bladlusene udskiller på bagkroppen, og som myrerne måske tror er en "tak for beskyttelsen" til myrerne.

Du kan da glæde dig over, at din vindrueplante, nu er kommet så langt, at den er begyndt at danne drueklaser, så du til næste år får endnu mere glæde af planten.

Venlig hilsen
Holger Pedersen

Hej Holger.
Jeg har med stor interesse læst de ovenstående indlæg, og jeg vil rigtig gerne modtage de 10 a4 sider om dyrkning.
yx05@email.com
På forhånd tak

Hej Holger.
Jeg tillader mig at hoppe på her, for jeg vil meget gerne læse dine 10 sider om vindyrkning.

Jeg har en plante der blev sat op ad husmuren sidste år. Da var den 60 cm lang og havde tre klaser med små druer. I år er den vokset til ca. 3,5 meter ialt, op under tagrenden og hen over vinduet ad nogen bambuspinde jeg har sat ca. 2 cm fra muren. Det er ikke meningen at den skal vokse sig længere, men helst give klaser næste år. Den har ingen klaser i år, 1, september, men der er nogen ret lange udløbere.

Du skriver at man skal klippe planten som et T Er det til foråret, eller skal jeg klippe de lange skud af nu????

Det T skal det så være i højde med tagrenden hvor jeg ønsker at det løber vandret?? Så vil planten have vokset 1,8 meter i år, er det passende eller for meget??????

Jeg har 2 gange drysset lidt NPK gødning og 1 gang vandet
med lidt flydende DIPLOMA universalgødning. Jeg ville idag give planten ca. ½ kg Dolomitkalk, men jeg håber at få dit svar om det lyder rimeligt.

Med venlig hilsen Jens Gibe

Undskyld jeg udskrev brevet uden min adresse, jeg ser også at billedet er forskåret så jeg prøver at sende et andet. Det er 540x506 pixels.
Med venlig hilsen Jens Gibe

jensgibe@gmail.com

Hej allesammen.

Mit pc-netværk her i huset, har været & er stadigvæk, "gået ned", og det har det været i ca. 2½ måned.
Så jeg beklager, hvis der er nogen der har sendt mig en mail, med spørgsmål om vindrueplanter og lign., dem har jeg jo hverken set eller svaret på.
Det plejer at være min ene søn Carsten, der sørger for at de computere, der er i vores hus, virker, men han har ikke haft tid endnu.

Når mit pc-netværk virker igen, så skriver jeg et indlæg her under "Vinplante".

Dette indlæg er selvfølgelig sendt fra en anden person's pc.

Venlig hilsen
Holger Pedersen

Hej igen allesammen.

Nu er mit pc-netværk repareret, så jeg "er kørende igen".

Jeg har svaret alle dem der har sendt mig en mail med spørgsmål ang. vindruepasning.
Hvis du mener du har sendt mig en mail, men endnu ikke har fået svar fra mig, må jeg bede dig sende en gang til, til mig.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
hope@post.tele.dk

Hej Holger Pedersen!
Har fået et par Boskoop Glory, og er iøvrigt helt ubevandret mht vindruedyrkning, så jeg vil meget gerne modtage dine sider om dyrkning.

Med hilsen
Jens Palmqvist
jens.palmqvist@jubii.dk

Hej Ida, Jette & Jens.
Jeg har lige før, sendt jer svar på den mail, jeg har modtaget fra jer, hver især.
I får en mere fyldestgørende mail med div. forklaringer om nogle dage.

Venlig hilsen
Holger Pedersen

Hej, Holger!
Hvad med at lave din egen hjemmeside, hvor du lægger dine 16 A4 sider?

Du virker da ikke h..e..l..t tabt bag en wøgn :-) - så...een tror ikke det vil være så svært for dig.

--------------------

Faktum er: Du vil gerne dele dine sider med folk.
Hvorfor så ikke oprette en gratis hjemmeside, hvor du kan dele dine sider med hele verden?

Google Sites er eminent og det bedste der findes.
Du kan se min nyeste side her:

sites.google.com/site/theevictoriangarden/

---------

Og en af mine andre, hvor jeg som den første i Danmark opfordrer til snarest muligt at gøre kronen flydende:

sites.google.com/site/derernogetrivravruskendegalt/

Hej Kenneth.

Nej, jeg tror ikke jeg skal have min egen hjemmeside.

En af de største fordele ved f.eks. www.havenyt.dk, er vist at "man" bare "går ind" på den hjemmeside, og søger efter svar på de problemer man har med hensyn til planter.
Her på hjemmesiden kan man jo også stille de spørgsmål man vil, og der er ingen der her syntes spørgsmålet er åndsvagt, det er vist kun svaret der kan være åndsvagt, plejer man jo at sige.!

Hvis vi alle skulle have egen hjemmeside, hvor "alle de andre" så skal ind på, for at læse vores "gode råd", så ville der for det første være en ufattelig mængde af hjemmesider, man skulle lede rundt i.
Og for det andet, så ville dem der har spørgsmål angående planter nok hellere henvende dem til et plantecenter end gå på nettet og evt. lede rundt i en masse hjemmesider.

Det er jo næsten som at tro at en bankrådgiver er til for at rådgive kunderne, og ikke bare sælge det produkt banken har.

Rådgiveren i plantecentret er jo også sælger af centrets produkter, og hvem tror at plantecentrets sælger ville rådgive en kunde til at gå i et andet center hvor man måske har en bedre plante end den sælgeren kan tilbyde.?

På denne måde kan folk der f.eks. har spørgsmål om vindrueplanter stille dem her, eller sende mig en mail, min mail-adresse ses på disse sider, det gør min post-adresse & Tlf.nr. også, så det er da lige så let.
Selvom jeg er blevet gjort opmærksom på det usikkerhersmoment, der evt. kan være i at jeg oplyser adresse osv., men jeg ved ikke rigtig hvad der kan ske ved det.?
Der er nok ikke så mange der kunne finde på at overfalde en mand på over 90 kg og over 180 cm.

Rigtig mange har også fundet ud af, bare at sende mig en mail og bede om "de ca. 10 sider" vindruepasning.
Dem svarer jeg også efter bedste evne, der er kommet en stor mængde mail angående vindruepasning.
Det er da kun rart hvis man kan hjælpe andre, det gør jeg f.eks. også med hensyn til mistelten (i marts - april), hvor jeg gratis sender en masse bær/frø, på den betingelse at modtageren så køber en "HUSFORBI", af en af de hjemløse avissælgere, når lejligheden byder sig.

Den der med Gyldendals forlag, som Mogens skriver om i afsnit nr. 32 i denne tråd, er nok mest ment ang. de ca. 118 sider jeg somme tider medsender, de handler om "alt om planter i hus og have".
Det er jo så dejligt let med mail-systemet, det er næsten gratis, men hurtigt, og man er sikker på at modtageren får mail'en næsten med det samme.

Men det der med planter og sådan en pensionist som mig, det er vist ikke rigtig til at styre, jeg har fundet på at samle en masse foto af planter (godt 2000 stk) der selvfølgelig har det danske navn først, efterfulgt af det latinske navn (så man kan søge på det via google), og så samlet det hele på en CD, fordi det nu fylder så meget at det ikke kan sendes som mail, det er på næsten 700 MB.

En sidebemærkning kan være, at det bedste ved at være pensionist, er at man nu har tid til haven, det havde jeg ikke ret meget af da jeg gik på arbejde, og samtidig har 4 børn der jo nu er flyttet hjemmefra, og selv har fået børn.
Børnebørn er Gud's gave til bedsteforældre.!

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Frederikssund

Hej Holger Pedersen.

Jeg vil meget gerne have dine 10 sider om vinplanter, og ligeledes alt om diverse vindruenavne.
Med venlig hilsen
J.Ebsen

familien.ebsen@gmail.com

Hej Holger Pedersen.
Jeg vil også meget gerne have dine 10 sider om vinplanter,
Vi har haft den i flere år, men aldrig fået noget ud af den.
Venlig hilsen
Tommy Petersen
ulve-lys@mail.tele.dk

Jeg vil også meget gerne bede om de sider du har om vin, tilsendt.
Du kan sende det ved at klikke på mit navn.

Venlig hilsen.
Søren Duun.

Hej Søren.
Det er da meget bedre, hvis du sender mig en mail, så kan jeg svare på den, du kan se min mailadresse rundt omkring, men i hvert fald i afsnit 117, og min postadresse ved afsnit 106, ved dette emne.

Jeg er hjemme igen lørdag d. 14/7

Venlig hilsen
Holger Pedersen

Hej (igen) Søren.
Jeg kan se, at jeg sendte dig de ca. 10 sider d. 17/10-09, kl. 14.24 (som svar på dit emne: "vinstok").
Jeg er ikke klar over om du i den mellemliggende tid har skiftet udbyder, så jeg ved ikke om det stadigvæk er den samme mailadresse du har.

Hvis det er blevet væk, så sender jeg en ny omgang, når jeg modtager din mail. ;-)

Venlig hilsen
Holger Pedersen

Hej Holger -

du gør det endnu lettere for folk at kontakte dig, hvis du inde på din profil sætter et flueben i "Tillad private beskeder".

Så bliver dit navn grønt, som mit er det, og så kan man bare klikke der for at skrive til dig :)

Mvh
Anja

Hej Holger

Hvis du har interesse i at mange kan få adgang til dine 2000 fotografier, kunne du uploade dem på wikimedia commons:
* commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk

Her er de tilgængelige for alverdens sprogs Wikipedia - incl. den danske:
* da.wikipedia.org/

Dit vinhæfte på ti sider kunne lægges på:
* da.wikibooks.org/wiki/Forside

med venlig hilsen

Glenn

Fotografierne kan f.eks. kategoriseres med:
* commons.wikimedia.org/wiki/Category:Vitis

Her er hovedartiklen om vinstok:
* da.wikipedia.org/wiki/Vinstok

Jeg har sidste forår plantet en vindueplante af sorten 'Venus' (i vores drivhus). Den er i bogen 'Vinavl i Danmark' (af Jens Michael Gundersen) omtalt som en af de allerbedste kerneløse drivhus-vindruer.

Planten har dog ikke indfriet forventningerne. Den har godt nok groet fint, og har i år givet mange klaser, MEN

- vindruerne er mod forventning ikke kerneløse(!?)
- smagen er ikke fantastisk (lidt syrlige)
- druerne er ikke særlig store ...
- druerne er "bløde" (ikke sprøde og tykke i skrællen)

Tanken har slået mig, om planteskolen ikke har solgt mig den rigtige sort.

Anyways, jeg overvejer at plante en ny Einhet, Schyler eller Himrod, men vil de overhovedet indfrie mine (måske for høje) forventninger?

Jeg har en Himrod, som er plantet op af en sydvendt mur. Druerne bliver ikke store, men de er kerneløse og smager himmelsk og dejligt søde. Skallen er også dejlig sprød. Det sjove er dog at den inderste halvdel af frugtkøddet nærmest er geleagtig i forhold til den yderste halvdel.
Selv med det vinbønderne kalder elendigt vinvejr i år, blev druerne dejlige.

Hej Jan E.

Du bør nok regne med, at der kan gå nogle år, før din vindrueplante yder det bedste den kan, så når det var sidste år du plantede den, er det meget fint, at den allerede har givet dig vindruer, MEN...
Man bør vente mindst et par år, før man giver vinplanten lov til at bære druer, fordi det på langt sigt kan koste planten styrke i dens videre liv.
På side 168 i bogen "Vinavl i Danmark", står der: VENUS - Blåsort spisedrue. En af de største kernefri druer der overhovedet findes i verden. Kan dog udvikle rester af frøanlæg, som man dog næsten ikke bemærker. Fin spisekvalitet. Sød og aromatisk. Formentlig den bedste blå, kerneløse drue til drivhus i dag (bogen udkom i 1998). Labrusca-type. Lang sporebeskæring. Sygdomsresistent.

Din vindrueplante vil antagelig i nær fremtid give (så godt som) kerneløse druer, men med rester af kerner.
Smagten er ikke fantastisk, skriver du. Det kommer med alderen (lige som med kvinder ;-))
Druestørrelsen bliver også større med plantens alder.
Drueskallens kvalitet er antagelig betinget af det dårlige vin-år i DK, men det bliver nok bedre, håber de fleste af os jo.
Himrod er grøn og Schuyler er blå, begge er spisedruer.
Jeg har set Schuyler bære pænt store druer, men den plante er også ca. 10 år gammel.
Man kan med rette sige, at med tiden yder også planterne bedre end de gjorde i deres barndom.

Med hensyn til de vindruer vi med held kan dyrke her i danmark, uden at sprøjte dem med alskens gifte, der kan man sige at de aldrig bliver helt på størrelse med dem man dyrker sydpå, men med tiden kommer det vel også.

mvh
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund
mail: hope@post.tele.dk

Hej N. Meyer.

Men årene bliver dine vindruer også større, altså hvis det er en nyplantet vindrueplante (ca. 5 år).
Din vindrue ligner meget én af forældrene, Vitis Labrusca der stammer fra amerika (deraf kaldet vinland).
Labrusca kræver en varm vækstsæson, men tåler fint vinterfrost, da den stammer fra det sydøstlige Canada - og det østlige USA.

Har du d. 28/6-2011, kl. 19.25 modtaget "de ca. 10 A4 sider om vindyrkning."

mvh
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund
mail: hope@post.tele.dk

Holger, tak for dit fine og udførlige svar.

Jeg springer nok på en Himrod, men den har ikke særlig store druer vel?

De er ikke enormt store, men får en ok størrelse, hvis man klipper hele den ene side af klasen, når de har ærtestørrelse.

Og den smager helt fantastisk - meget sød og lækker!

Hej Holger
JA jeg har modtaget de 10 sider om vin som du sendte

Hej.
Jeg har plantet en ny vin i mit drivhus for en måned siden. Problemet er nu at de nye blade er helt gule og bliver ikke grønne, og nogle af de gamle blade har fået brune pletter som vokser.
Vinen er plantet med adgang til jorden udenfor, jeg har vandet den jævnligt og et par gange med økologisk flydende gødning i vandet efter jeg opdagede problemet.
Hvad skal jeg stille op?

Er næsten sikkert på det er vand mangel, det er kun de yderste blade, længst væk fra stænglen der er tørre, de skal have meget vand.

Min bror er ved at købe en gammel hus der har været ubeboet i flere år, der er også et faldefærdig hjemmebygget garage af træ, på den sydlige, og faldefærdige gavl, stor der en rigtig gammel vin plante, med en hoved stamme på ca 10 cm tykkelse, den skyder voldsomt med mange fine lange grene med druer i enderne, denne vil jeg gerne have hjem til min have, men jeg har hørt at så gamle druer laver rødder der er langt nede, hvordan graver jeg den op, og hvornår på året er bedst.!

Obs. Har ikke læst alle indlæg i denne tråd, og jeg har i forvejen 2 andre druer, 4 år gamle.

Jeg vil også rigtig gerne gave de 10 sider om druer, min adresse er.

Jorn-petersen@mail.dk

Hej Signe Liebing Øwre.
Når din vindrueplante er nyplantet, så har den ikke et rodnet der er stort nok til at skaffe alt den væske til den grønne top, som toppen behøver, men det kommer med tiden.
Så jeg tror, at de lyse blade kommer fordi roden ikke har været stor nok endnu, til den store grønne top.
Man plejer at sige, at roden er lige så stor som toppen.!

De brune blade er sansynligvis kommet fordi der har været nogle kolde nætter, som har frosset de små vanddråber der uvægerligt vil sidde på bladene om natten.
Planten er jo helt nyplantet, det kan den bedre klare når den med tiden bliver stærkere.

Bare du nu har sørget for, at købe en vindruesort der er modstandsdygtig over for de vindruesygdomme der kan komme.
Der er efterhånden kommet mange nye og stærkere sorter frem på vindrue-plante-markedet efterhånden.
Nogle af de nye sorter har den ene forælder fra det nordøstlige Asien ved Amurfloden (Amurensis-arten), og nogle har en forælder fra det østlige USA og Canada (derfor Vinland i gamle dage). Der er lavet et kæmpe forædlings- og krydsningsarbejde de sidste 20-30 år, og det tager tid før vi kan købe planterne, fordi de først skal gennemtestes.

Jeg plejer at sige, at man ikke altid skal stole på den sælger der står i plantemarkedet. Han er jo ansat til at sælge.! Selvom mange plantemarkeder gør et stort arbejde med at oplyse om planterne, så er der stadig mange dårlige eksempler.
De undskylder sig ofte med at "det var en smutter", som om det bliver bedre af det.!

Du skal nok ikke vande din vindrueplante for meget, for så tror den, at vandet altid er lige i nærheden, og prøver ikke at sende rødderne ud omkring for at hente den næring planten skal have. Vindrueplanter kan sende deres rødder ca. 10 meter ud og nedad for at hente det de skal bruge til plantetoppen.

Hvis du vil have det jeg plejer at kalde "de ca. 10 sider med vindruepasning", så send mig en mail.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
3600 Frederikssund
mail: hope@post.tele.dk

Hej Jørn Petersen.

Du skal nok ikke prøve at flytte den gamle vindrueplante, det er ikke sansynligt, at det vil lykkes for dig eller nogen anden.
(Måske med en BOBCAT, der kan tage en meget stor klump jord med, altså ca. 1 kubikmeter jord skal graves op sammmen med roden)
Det er langt bedre at lave en masse stiklinger af den gamles nye skud.
Det kan godt lade sig gøre med grønne skud, men er langt mere sikkert med de grene der har 3 knopper, som du klipper af ved vinterbeskæringen.
Når du vil bruge det afklippede fra vindrueplanten, til stiklinger, så bør du klippe mellem jul og nytår, fordi plantens grene på det tidspunkt ikke er blevet skadet af vinteren endnu.
Du kan evt. kroge en gren ned i jorden fra den gamle plante. Du bør huske at såre undersiden af grenen på det stykke der skal ned i jorden med jord over og en sten ovenpå.
Når grene eller stammer prøver at lukke et sår på grenen, så dannes der en anden slags celler, og det er de samme celler der lukker et sår, som dem der danne rod på planterne.

Med hensyn til at hente "en aflægger" fra den gamle vindrueplante, så SKAL du være sikker på at den gamle plante ikke har en eller anden sygdom, som du på den måde henter med hjem i din egen have.!
Vindruesygdomme kommer næsten altid fra indførte planter, der ikke er helt fri for vindruesygdomme.!
Vindruesygdomme smitter kun fra vindrueplante til vindrueplante, og ikke på nogen anden måde.

Jeg sender dig "de ca. 10 sider" med vindruepasning.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
3600 Frederikssund
mail: hope@post.tele.dk

Hej (087) Mogens E.
Det ser rigtig fint ud med de madeirastiklinger jeg d. 27/12-12, var inde i den gård ved Nyboder og hente.
(Det er dér hvor den ene madeirastikling oprindeligt blev plantet, den anden blev plantet ved Nysø gods ved Præstø)
De blev plantet dér i ca. 1870'erne, senere er der derfra lavet stiklinger, som blev plantet i Kuglegården og er altså de mest originale madeiravindruer der findes, hvis man går ud fra, at de vindrueplanter der nu vokser på Madeíra, er hentet et eller andet sted i Europa, og ikke er hentet derfra, som nogen siger.
Men historien kan man læse på denne adresse:
www.navalhistory.dk/danish/orlogsliv/orlogslune/madeiravinen.htm

Hvis du gerne vil have en plante derfra, så ring til mig.
Jeg håber vi ses til vores 50 års jubilæum, til november.

Venlig hilsen
(089) Holger Pedersen
3600 Frederikssund
mail: hope@post.tele.dk

Hejsa Holger.

Ud fra den gode beretning om Madeira stiklingerne tyder det på at stokkene er 137 år gamle.
Vinstokke aldres lige som alle andre levende væsener, og når stokkene passerer de 40-50 år, sker der markante ændringer i deres måde at bære frugt på.
Der bliver færre druer og de enkelte bær i klasen bliver mindre.
Det betyder, at andelen af skind og kærner vokser i forhold til mængden af frugtkød og saft så mosten bliver langt mere koncentreret, og mængden af tannin stiger betydeligt.
Vinenes indhold af de livgivende antioxidanter stiger også mærkbart, så vin fra gamle stokke er ikke blot kraftfuld, men også forventeligt sundere.
Jeg tror at det lufter lovlig meget her til en Madeira stok, mine egne vinplanter trives ikke helt godt og de giver ikke nok til en vintønde.

Hej igen.
Nu har jeg opdaget nogle gennemsigtige duglignende perler på bagsiden af vinbladene, er det sygdom eller bare noget der skal være der?

Smil Signe

Hej Signe.
Det er meget normalt, at der på især vindrueplanter, ses små klare perler på bladstilk & bladribber. Det er saft der er overflod af, de kommer især om natten, hvor solen ikke får så meget plantesaft til at fordampe. Det er noget helt andet, hvis de små perler har et lille skjold over sig, for så er det skjoldlus, men det kan du let opdage, hvis du med en finger kører hen over perlerne. Hvis det er saftspændingen i planten der har dannet dem kan du let tørre dem af med en finger. Hvis de sidder fast og er lidt brunlige så er det skjoldlus, og så skal de knipses af med en negl.
De små saftperler er også noget myrerne er glade for, de bruger dem som en madpakke.
Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund
mail: hope@post.tele.dk

Hej Holger.

Der er gået sygdom i vores vindueplante og vi kan ikke finde du af hvad det er og hvad vi skal gøre. Vi får ingen vinduer mere og vinduebladet er dækket af små knopper/bobler.
Hjælp - hvad skal vi gøre?

Mvh Zandra

Apropos flytning af en gammel vinplante, så er de nu ikke så sarte endda. Jeg skulle have nyt drivhus for nogle år siden og ville gerne have min 16 år gamle Himrod med. Den blev gravet op med ca. 1 m rod - uden jord - og blev midlertidigt slået ind i en bunke jord ved hækken og fik en vintermåtte på. Her lå den fra oktober-maj, før den blev plantet igen. Den var et års tid om at komme i gang igen, men nu 4 år senere er den blevet kæmpestor og har gang i et sted mellem 40-50 klaser.

Så det kan lade sig gøre uden at skulle have gang i de store maskiner - jeg brugte bare en spade...

Det er den, der hænger i forgrunden her:

Vi har en vindrue plante i vores have som blev kraftigt skåret ned sidste år i april da konen troede den var gået ud!! Jeg har dog tidligere haft en vindrueplante og vidste derfor at den så død ud det meste af tiden :-) Planten begyndte da også at vokse lystigt igen :-)
Mit spørgsmål er derfor flg: hvordan beskærer jeg den så de giver bær? har læst i de tidligere svar at der kommer bær på 2. års grenene så det er måske for tidligt at forvente at der kommer bær i år?
Er det meningen at der kun skal stå selve stammen tilbage når man beskærer?
Giver alle vinddrueplanter bær? måske et dumt spørgsmål :-)

Som det ses på billederne så er den lidt "vild"

Håber Jer med grønne fingre kan give mig svar

Mvh Steen

Hej Sandra.

Du har medsendt et foto af nogle vindrueblade, hvor der er nogle "udposninger" på bladene.
Bladene "bobler op" mod oversiden af bladene ser det ud til. Det ligner et angreb af bladgaller. Det plejer ikke at skade planten, det skader nok meget mere, hvis du griber til at ville sprøjte det væk.
Prøv på denne side, oppe til højre i søgefeltet at skrive: galler
Så "popper" der en side frem med nogle svar.
Tryk på: "Hvad skyldes de små udvækster på blommeblade?"

Årsagen til de evt. manglende drueklaser, er sikkert forkert beskæring i vintertiden.
Vindrueplanten skyder helst drueklasebærende skud fra de grene der fremkom sidste år. De må helst ikke være mere end 1 år gamle.
Vindrueplanten bør helst ligne et stort T
Forstået på den måde, at det lodrette på T'et er stammen, og det vandrette på T'et, er de 2 grene hvorpå de drueklasebærende skud skal komme fra.

Ved denne beskæringsmetode er det kun den lodrette stamme der med tiden er gammel, og det er i stammen planten gemmer næringen, så den kan skyde de nye skud til foråret.

Hvis du sender mig en mail, så kan jeg sende dig "de ca. 10 sider med vindruepasning" (og hvad du evt. vil have af oplysninger).

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund
mail: hope@post.tele.dk

Hej Steen Støckel.

(Nu har lor... lige været "gået ned", da jeg skulle sende mit svar, så: "på'n igen").

Vindrueplanter skyder helst drueklasebærende skud fra de skud der fremkom sidste år osv, men det kan du jo læse i mit svar til Sandra, lige før dette svar.

Hvis du sender mig en mail, så kan jeg sende dig "de ca. 10 sider med vindruepasning" (og hvad du evt. vil have af oplysninger).

Jeg har bl.a. lavet en afskrift fra en bog med alle de vindruenavne der findes i hele verden incl. synonymer, så man evt. kan se hvad det er for en vindrue man evt. er overfølsom overfor.
Mange lande har valgt at kalde vindrueplanterne et navn der kun gælder i det pågældende land.

Jeg har også (mest) for min egen skyld nedskrevet ca. 120 A4 sider med alt om planter i hus & have.
Det er lettest at finde oplysningerne via søgefunktionen i tekstbehandlingsprogrammet, i stedet for at lede i div. plantebøger.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund
mail: hope@post.tele.dk

Hejsa Holger.
Hvad kan der være galt med disse vinblade. Der er ingen småkravl på bagsiden af bladene og ingen skjoldlus på stammen. På den nederste del af planten er bladene helt glatte. Den står op ad en træ carport som blev malet sidste år.
Den er plantet i samme hul hvor der for nylig stod en Heimrod, men al jorden er skiftet.

Holger jeg forsøger at få slettet min tråd af samme navn.
087.

Hej (087) Mogens.

Jeg er næsten sikker på, at det er det samme der er sket med din plantes blade, som jeg skrev til Zandra Lauridsen, i emne nr. 148.
Der sker somme tider nogle "ting" med vores planter, som ikke helt kan forklares.
Men i dette tilfælde er det noget med nogle galler, men de skader ikke planten nævneværdigt. Du må endelig ikke prøve at sprøjte din plante for at få det væk.

Du kan også engang imellem se at en plantes stængel, pludselig ændrer sig, så den fortsætter som om det er 2 stængler der er groet sammen. Det kaldes "Faskiation", ligesom faskine, hvor der i gamle dage blev lagt et bundt kviste sammen ned i en rende, for på den måde, at lave en slags rør hvor vandet kunne drænes væk med. Det er heller ikke noget der gør noget dårligt ved planten. I gamle dage troede man at det var en virusinfektion.

Har du det ellers godt (med din høje alder).?
Vi ses forhåbentlig til vores 50 års jubilæum til november.

Venlig hilsen
(089)Holger Pedersen
Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund
mail: hope@post.tele.dk

Hej Holger,

Jeg vil meget gerne modtage dit kompendie om vinplanten.

Mvh
Gitte

Gitteogpeter@paradis.dk

Hej Holger!

Nå - nu fandt jeg ud af hvordan det fungerer her på siden.

Jeg vil selvfølgelig også gerne have de 10 sider tilsendt.

Venlig hilsen Ann-Mari

mail: maskenkol@connemara.dk

Hej Holger,
Sikke en tråd! Jeg skal til at erhverve mig min første vin til en lækker varm sydvendt væg. så lige nu er jeg ved at skaffe mig viden og inspiration.
Vil du sende mig de 10 sider du har skrevet
kaffetjum@ gmail.com

Hej Holger!

Jeg kunne også godt tænke mig de mange sider om vinplanter.
Jeg håber på at få sat et drivhus op i løbet af marts måned, hvornår vil du mene jeg skal plante en vin?
Og hvis man gerne vil have søde, grøn/gule druer, hvilken sort skal man så vælge?

Mvh. Tina

Hej Tina Kristiansen.

Hvis du sender mig en mail, til min mailadresse:
hope@post.tele.dk

Så sender jeg det jeg plejer at sende, til dem der spørger, jeg kan ikke på denne side se din mailadresse.

Det jeg har, er jo bare noget jeg oprindeligt skrev til mig selv, fordi det er meget lettere at finde på sin PC, end at lede alle de plantebøger igennem, man evt. har, for at finde lige netop den oplysning, man engang har læst, men ikke rigtig kan huske. Og på min PC har jeg opdateret oplysningerne.

Jeg plejer at sende noget jeg kalder:

Hus-have.rtf (ca. 100 A4-sider, alt om div. planter)
Mistelten.rtf (1 A4-side, alt om hvornår & hvordan)
6 stk. vindrue-beskæringstegninger (6 x 1 A4-side)
Vin-vin 01.rtf (ca. 10 A4-sider, hvordan & hvornår)
Vin-vin 02 Synonymer.rtf (det er navne på alle vindruesorter, som de kaldes i hele verden. De kaldes noget forskelligt, alt efter hvilket land de dyrkes i)

Venlig hilsen
Holger Pedersen
3600 Frederikssund
Tlf.nr. 4731 4705
Hvis jeg ikke tager den,
så mobil 3033 8311

Hej (igen) Tina.

En vindrueplante kan, hvis den købes i potte, plantes hele året, ellers er plantetidspunktet i den bladløse tid.

Den sødeste grønne vindrue er nok Reform.
Men om den er god i et drivhus er jeg ikke klar over, men det ved Jens Michael Gundersen, som nok er den der ved mest om vindruedyrkning i Danmark, og så er han tilmed den man bedst kan stole på, selvom han også lever af det.!

Der findes en rigtig god bog on vinavl i Danmark, den hedder: Vinavl i Danmark, af Benny Gensbøl & Jens Michael Gundersen, Gads Forlag.

Hans onlinebutik's netadresse får du automatisk med i det jeg sender til dig, når jeg får din mailadresse.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
3600 Frederikssund

Jeg vil meget gerne modtage de 10 A4 sider med oplysninger om vin. med venlig hilsen Jens Gibe

jensgibe@gmail.com

Hej Jens.

Jeg har nu afsendt alt det jeg skrev om i afsnit nr. 160 (til Tina) til dig.
Jeg håber du kan få glæde af noget af det.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
3600 Frederikssund

Hej Holger
Jeg kunne også godt tænke mig at læse dit værk.-) Jeg overvejer en vin i mit drivhus så det kunne være dejligt med lidt viden.
Mvh Frederik

frederik (a) gustafsen.net

Hej Holger

Jeg vil meget gerne modtage de godt 10 sider om vin og pasning.

Vi har købt et hus i Frankrig - 350 km syd for Paris - for ca. 4 år siden. Terrassen vender syd, og der er 4 gamle vin.Grenene dækker vores perkula og drueklaserne har hængt ned, lige til at spise i sensommeren.

Der er en blå og 3 forskellige grønne druer.

For 2 år siden fik vi meldug, ikke slemt angreb, men det var der. Jeg sprøjtede med svovl,

Sidste år var angrebet så slemt, at vi ingen druer fik ud af alle de flotte klaser, der han ned. Da vi kom ned i sensommeren sidste år, var druerne revnet, bladene krøllet godt sammen, og på den blå vin var nogle af de yderste blade helt gennemsigtige.

I år - hvor der netop nu burde være knopper - er den blå vins grene helt tørre, og lige til at knække, og barken er faldet af stammen.
Hvad kan der være galt?

Venlig hilsen
Birgit Larsen
Birgit.larsen@e-posthus.dk

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Birgit.

Jeg har sendt dig "de ca. 10 sider" om vindruepasning.

Men hvis jeg var dig, så ville jeg kontakte Jens Michael Gundersen, som er den der ved mest om vindruedyrkning, her i Danmark, hans hjemmeside er ved at "blive opdateret", og er vist færdig om ca. 20 dage.
Hideaway: Jens Michael Gundersen, Borrisvej 35, 2650 Hvidovre, tlf.nr.: 2094 7005, 2463 4745

Hideaway: Jens Michael Gundersen, Storemosevej 18, 4944 Fejø, tlf.nr.: 3211 8988

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund
mail: hope@post.tele.dk

Hej Frank.

Jo, jeg læser da denne side, jeg har været så fornuftig at sætte "et flueben" her nedenunder, så jeg automatisk får en mail, når der er nyt i dette emne.

Hvis du trykker på den grønne/blå tekst herunder kommer du automatisk ind på den side hvor der står noget om dræbersnegle:
www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/37.html
www.havenyt.dk/forum/kommentarer/5067.html
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/674.html
www.havenyt.dk/spoergsmaal/skadedyr/6421.html
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/297.html
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/212.html

Denne her side har jeg også bidraget med noget tekst:
www.havenyt.dk/forum/skadedyr_og_plantesygdomme/12393.html

Hvis du evt. vil vide mere, så send en mail til mig.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund
mail: hope@post.tele.dk

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Holger
Jeg har et problem med nogle Rondo vinplanter.
Planten dør og ser mærkelig ud kan du sige mig , hvad det er og evt. hvad jeg kan gøre ved det ?

på forhånd tak
Peter Werner

Hej Peter.

Det er svært at sige, hvad det er der har angrebet din vindrueplante.
Det kan godt se ud som om selve stammen er begyndt at danne lidt Kallus ned ad stammen (Sårvæv, der danner bark, der lukker sår på plantestammen).
Kallusdannelsen spiller en stor rolle ved dannelsen af rødder, hos stiklinger, de nye rødder kommer ofte fra det nydannede kallus­væv.

Mit umiddelbare gæt er, at vindrueroden / stammen er blevet angrebet af et gnavende dyr, og så prøver planten at danne rod.
I dit tilfælde sker det bare så højt oppe ad stammen, at roddannelsen ikke kan foregå, fordi der ikke er jordkontakt.

Prøv at trække blidt i stammen og se om roden har godt fat i jorden, hvis den slipper let, så er der gnavet i roden (mus, rotter & mosegrise er rigtig glade for vindrueplanter).

Vindrueplanten Rondo er ellers en af de vindrueplanter der er mest modstandsdygtig mod div. vindruesygdomme, så den burde ikke kunne blive angrebet af en vindruesygdom, hvis altså....
Jeg har mange gange set en ellers "resistent" (modstandsdygtig) plante blive syg alligevel, men årsagen er ofte, at der i nærheden stod en syg plante i samme art, som på den måde kunne smitte den nye og raske plante.

Jeg kan kun håbe på, at Jens Michael Gundersen ser dit indlæg og giver sit svar på dit spørgsmål, for han er nok den der ved mest om vindrueplanter her i Danmark.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund

Hej igen Holger

Tusinde tak for dit svar og for din tid.
Jeg har set på debatten at du har forfattet et have/ vin værk,
jeg ville blive meget glad hvis du ville sende det til mig.

Med Venlig hilsen
Peter Werner
Mail : psw@live.dk

Hej Peter.

Det er afsendt herfra, til din oplyste mailadresse.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund

Hej Holger
Mange tak for dine mange indlæg, det er dejligt at kunne hente så mange gode råd et sted. Jeg vil høre, om jeg også må få dit skrift om vin?

Jeg har lige lavet et drivhus og har i den forbindelse plantet en vin. Vinen er plantet med rødderne udenfor drivhuset og i muld (jeg har dog ikke vasket rødderne fra den jord, som den kom med). Under stormen mistede jeg nogle ruder i drivhuset, så min vin er blevet noget påvirket af vinteren, den er dog kommet fint her i løbet af foråret. Pludselig er bladene dog begyndt at visne, de falder ikke af, men sidder visne på stammen. Når man forsigtigt knækker de visne blade over, ser det ud som om, at der er et net af små tråde på oversiden af bladene. Ved du hvad der er galt, og hvad jeg evt kan gøre? De yngste blade, der endnu ikke er visne, er meget lyse, næsten helt gule/hvide jeg syndes heller ikke, at det ser sundt ud. Vinen lavede drueklaser før bladene begyndte at visne, klaserne virker umiddelbart ikke påvirket.

Jeg håber, at du har et godt råd til hvad jeg kan gøre.

Venlig hilsen
Heidi
Heidivinther@hotmail.com

Hej Heidi.

Jeg sender det til dig, jeg plejer at sende til dem der spørger, lige om lidt.

Det er meget svært at sige, hvad der er årsagen til din vindrueplantes problemer, uden at se et foto, og det kan du evt. sende til mig på min mail: hope@post.tele.dk

Er du helt sikker på, at jorden er løs nok til at regnvandet kan løbe væk fra plantehullet.?
Når bladene er meget lyse, plejer det at være på grund af kvælstofmangel, og hvis rødderne på planten er svækket på grund af for meget stående vand, så er det, det der er årsagen.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund

Er det ikke meldug, som Heidis stakkels plante oplever?
Min nye lille plante er udsat for præcis det samme.

Jeg vedlægger lige et par billeder af min lidende plante. Da den er så ung, er jeg mest tilbøjelig til at kyle den ud og starte forfra, men det er gave fra min mor, så den skal have en chance.

Et nærbillede.

Først troede jeg, det var spindemider, men der er ingen mider på bagsiden af bladene.
Min far nævnte, at den nok havde fået for lidt vand, og jeg _har_ muligvis undervurderet hvor vigtigt det er at vande en nyplantet drue. Det kan meget vel have været årsagen til hvad jeg tror er meldug.

Mange tak for jeres svar. Planten står i (muld) i et sandet område, da vi har lagt et fundament, da vi byggede drivhuset, så det kan være, at det er vandmangel, der bør ihvertfald ikke være noget problem med at vandet ikke kan komme væk. Det kan være, at den dårlige jord om planten kan give kvælstofmangel, jeg prøver med lidt mere gødning og ser om det hjælper.

Mht. meldug, så syndes jeg kke at der er noget "støvet" på oversiden af bladene, men jeg ved ikke, om det har nogen betydning for om der kan være tale om meldug? Hvad kan man i givet fald gøre?

Venlig hilsen
Heidi

Og så lige nærbilledet...

Venlig hilsen
Heidi

Hej Heidi & Rasmus.

Med hensyn til vanding af planter, så er det bedst sådan, at man, når planten plantes, vander så meget at man er sikker på, at jorden er skyllet helt sammen om planterødderne, så rødderne har tæt jordkontakt. Derefter bør der ikke vandes mere end at jorden er fugtig, den må endelig ikke være klasket sammen, for så er der ikke den nødvendige ilt til rødderne, som de SKAL have for at forblive i live, de kan let drukne i for meget vand. Men jorden skal være vandet sammen om planterødderne for at planten selv kan trække den nødvendige væske op i stænglerne.

De foto I har sendt ind, kan med lidt god vilje godt ligne spindemider (de ligner dem der kan komme på agurkebladene). Spindemider er svære at se uden et forstørrelsesglas, de er meget små.
Hvis det er spindemider, kan de fjernes , ved at oversprøjte planterne med "indkøbt" insektsæbt.
Ikke noget med at springe over gærdet hvor det er lavest.! Planteblade kan ikke tåle brun sæbe.!

Skimmelsvamp & meldug kan bedst holdes væk således: (og nu må I ikke tro jeg binder jer noget på ærmet ;-)).

Jeg starter helt forfra: For ret mange år siden gik en del kloge rosenfolk ind i et forsøg, for evt. at finde et godt middel mod div. rosensygdomme. De opdelte ét stykke jord i flere mindre stykker, hvor der blev plantet er række helt ens roser, i alle stykker. Der blev så uddelt et stykke til hver, og hver især fik besked på kun at behandle sit eget stykke, med de midler de nu havde fået udleveret.
Der var en "ældre" kvinde der vist følte sig lidt snydt, for hun måtte kun sprøjte alle sine roser med skummetmælk (som var et gammelt husråd). De andre fik selvfølgelig deres "egne" midler at bruge, og kun dem.!

Det morsomme af undersøgelsen er, at det bedste resultat, var helt uden tvivl hos kvinden, der kun havde oversprøjtet med skummetmælk en gang om ugen.

Ebbe, som vist havde været ophavsmand til undersøgelsen (og ham jeg har hørt det fra) mente, at det uden tvivl måtte være mælkesyren der gav det gode resultat. Man kunne tydeligt mærke på bladene, at de var tykkere og ligesom oversmurt med "et eller andet".

En af mine nu afdøde venner havde et sommerhus i Rågeleje, han var voldsomt angrebet af meldug på sine vindrueplanter, så han prøvede, efter min fortælling, at oversprøjte alle sine vindrueplanter 1 gang om ugen, og så var det slut med meldug i alle hans vindruer, så det virker åbenbart også på vindrueplanter.

Det vil i mine øjne være synd at kassere en plante, uden at prøve at få den til at trives.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund

Hej Holger :-)
Hold da op en viden du har.
Har læst mange af dine gode råd om vin, og er blevet en del klogere :-)
Jeg vil blive rigtig glad for at få det, du har skrevet om vin på mail.
Hilsen Lone.
Lonepapethomsen@hotmail.com.

Hej Lone.

Jeg sender det til dig nu.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund

Hej Holger

Mange tak for super input.

Jeg tror ikke det er spindemider. Jeg har tidligere haft spindemider i andre planter, og de kan ses med det blotte øje, hvis man kigger godt efter på en højlys dag. Men jeg vil alligevel tage mikroskopet med ud i morgen og studere bagsiden at bladene.

Siden det gik ned af bakke for min stakkels vin, begyndte jeg at vande den grundigere og har (for en sikkerheds skyld) sprøjtet med insektsæbe. I går og i dag ser den endelig ud til at have fået lidt fod(rod?)fæste med nogle få grønnere blade i toppen, så der er håb endnu. Jeg har også været en tur i Bilka og købt skummetmælk, for det skal da afprøves. Helt videnskabeligt bliver det jo ikke, da jeg jo har haft gang i hele tre tiltag, men bare den overlever, så er jeg glad :)

Hei
Jeg har nylig meldt meg inn i dette forum og finner masse kunnskap og interessante tema. Er det mulig å be om å få en kopi av de gode råd om vinplanter? Jeg bor omtrent midt i Norge og har fått en vinplante til mitt lille drivhus som visst skal tåle vinterkulden godt, men jeg har ingen erfaring om beskjæring eller stell. På forhånd takk. :)

Sommerhilsen fra Ellen Knudsen i Trondheim
min adresse er : ellenknud@gmail.com

Hej Ellen.

Jeg har lige sendt dig "de ca. 10 sider om vindruepasning", til den mailadresse du har skrevet herover.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund

Hej Holger

Du må meget gerne sende "de ca. 10 sider om vindruepasning" til mig.
Håber du kan se min mailadresse.

Hej Holger

Har lige fået fat i en vindrueplante og vil rigtig gerne læse mere om pasning af vindruer. Bor på Færøerne, så det kan være det bliver en svær opgave at løse, men jeg vil gerne prøve. Som jeg kan forstå på indlæggene ovenfor har du skrevet noget om vindruepasning, kan du sende mig et kopi?

Min mail er gurlisj@gmail.com.

Venlig hilsen

Gurli

Du må på biblioteket kunne låne "Vinavl i Danmark" af Benny Génsbøl og Jens Michael Gundersen eller "Druer i danske haver" af Jens Michael Gundersen.
Du kan også finde vejledning på www.vinavl.dk

Hej Gurli.

Jeg sendte dig de omtalte ca. 10 sider, samt alt det jeg plejer at sende til dem der spørger, i går.
Så du bør have det i dag, når det går via vores pc.

Det meste kan du også læse på min hjemmeside: www.holger3600.dk

mvh
Holger

Det er fornuftigt, hvad Holger skriver, men desværre ligner det de råd, jeg fik for 10-15 år siden.
Der er sket meget siden. Bl.a. er sortsvalget ikke længere i overensstemmelse med de nyeste erfaringer, og hvad man kan købe.
Richart Smarts analyse af opbindingssystemer gjalt kølige vinregioner. Danmark ligger i en kold (ikke en kølig) vinregion og Pometet har ved forskning dokumenteret, at der bør være 12 blade pr. drueklase i Danmark.
Man har også fundet frem til, at afstanden mellem rækkerne skal være 1,2 gange espalierhøjden (endnu ikke opdateret på www.vinavl.dk) og ikke kun 1, som der står i "Vinavl i Danmark".

Hej Holger.
Må jeg også få tilsendt de 10 sider om vinplanter? På forhånd tak :-)
hanne.thrane@godmail.dk

Hej Holger.

Jeg vil også gerne bede om siderne vedrørende pasning og beskæring af vin.

På forhånd mange tak☺

Janni Larsen
janni-larsen@mvb.net

Hej. Jeg er ny inden for vindruer. Vi har købt hus i sydfrankrig, her er en vin sin nok er 20 år.
Den har fået mange klaser, men nogle af druerne er begyndt og få brune pletter. Bladene er også underlige at se på. Først kommer der mærkelige "buler" på, som så bliver brune på undersiden. Samtidig revner bladene. Håber nogen kan hjælpe os.
Hilsen Hanne

Hej Hanne.

De små "buler" på bladene er filtgalmider, der er harmløse.
Revner bladene dér hvor de er angrebet.?
På denne side kan du se & læse om det:
www.havenyt.dk/spoergsmaal/skadedyr/12300.html

Ellers kan det være svært for "os nordboere" at vide noget om de plantesygdomme der er i sydeuropa.

Venlig hilsen Holger Pedersen, 3600
www.holger3600.dk

Hej Holger. Tak for dit hurtige svar. Det er ikke filtgalmider, der er ikke noget net på bagsiden. Jeg havde nogle blade med i et havecenter og jeg tror nok de sagde det er pest? Vi bor midt i et vinområde og de sprøjter helt vildt deres planter. Jeg må nok spørge om de kan fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Vil du godt sende mig dine sider om vindyrkning.

Venligst Hanne

Eha12@mail.dk

Hej Hanne.

Ja selvfølgelig vil jeg sende dig det jeg plejer at sende til dem der spørger. De kommer nu.

Venlig hilsen
Holger

Hej herinde :)

Min faster har plantet denne himrod for ca to måneder siden. Den ser dog ikke ud til at trives. Har I nogle ideer til hva problemet kan være og hvad vi ka gøre for at hjælpe den? På forhånd tak

Et tættere billede af planten

Et billede af et blad fra oversiden

Bladet fra undersiden

Det er næringsmangel. Har planten fået mikronæringsstoffer og mineraler?
Hvad er vinen plantet i?
Derud over ser det ud som om nogen fjerne/spiser bladene.

Det ligner chlorose og kan f.eks. skyldes jernmangel (pga for højt kalkindhold) eller for kompakt jord i plantehullet

Okay. Altså der stod en syg vin i hjørnet af drivhuset, som de fjernede og har så plantet denne, i midten af drivhuset næsten lige efter. Med et par dages mellemrum tror jeg. Har os læst mig frem til at det ik er så smart. Ved dog så ik hvor lang tid der skal gå før man ka plante en ny vin?

Mem jeg informerer hende også lige om evt jernmangel og at jorden måske er for kompakt :) mange tak :)

En gammel vinplante har rødder mange meter væk. Som f.eks. roser danner den et giftstof, der skal begrænse muligheden for at nye vinplanter kan etablere sig for tæt på.
Der skal derfor udskiftes en hel del jord, hvis man vil plante igen samme sted.
Jeg har hørt, at vinmarker i udlandet ligger brak (bruges til andet end vin) i 7 år, inden de igen tilplantes.
I Danmark har vi endnu ikke tilsvarende erfaringer.

Hej Holger.

Jeg vil også meget gerne have et eksemplar af de 10 sider.
Jeg håber du kan se min mail adresse.

Mvh søren

Hej Søren.

Nej jeg kan ikke se din mail på disse sider.
Du bliver nødt til at sende mig en alm. mail, så sender jeg det du vil have.
Det fylder efterhånden også noget mere end "de ca. 10 sider". ;-)

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Frederikssund
Mail: hope@post.tele.dk

Er det også muligt jeg kan få de 10 sider sendt, så jeg er klar til at skulle ud og købe min først vin til mit drivhus :-)

Min mail er: CamillaDixen92@gmail.com

Hej Camilla.

Jeg har lige sendt dig "de ca. 10 sider om vindruepasning".

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund

Hej Holger
Jeg vil plante vindruer i drivhus og på friland, er det det rigtige tidspunkt? Overvejer Vanessa og Schuyler i drivhus og Don Muscat ude på sydvendt murstensvæg, der er godt nok ingen tagrende på, kan det være et problem?

Har ikke de store erfaringer, gode råd modtages

Jeg vil meget gerne modtage dine "10 sider" med gode råd, Jeg mener at have set at de nu er på flere sider, men så meget desto bedre.
Jeg har fire vinplanter af forskellige ukendte stiklinger, anbragt op ad en sydvendt mur. Jeg gravede den dårlige jord langs muren væk og blandede efter bedste evne muld og spagnum og kompost før jeg plantede stiklingerne. Hullerne var ca 60x50 og vel 50cm dybe men omgivet af fliser.
Planterne er nu 4, 5 og 6 år gamle, den ældste yder ikke så meget mere. Men de giver såmænd mere end jeg kan nå at spise så problemet er nok at jeg gerne ser at de trives bedst muligt. De skal også helst være så store i løbet af sommeren at de dækker en stor del af muren imellem vinduerne. Kort sagt jeg er nok "hyggevindyrker" hvis der er noget der hedder det!

Skal jeg gøde jorden hvert år og med hvad? Jeg har brugt piller af hønsemøg (tror jeg), og kompost lagt oven på jorden. Kan jeg gøde for meget?

Med venlig hilsen og tak for gode råd

jensgibe@gmail.com

Hej Jens & Søren.

Nu har jeg sendt jer hver "de ca. 10 sider om vindruedyrkning".

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund

Hej Holger
Jeg skal til at starte et drivhus hvor jeg gerne vil have vindrue også.
Derfor vil jeg gerne modtage din vejledning om druer
Anneped.13@gmail.com
Venlig hilsen
Anne P

Hej Anne.

Jeg har lige sendt dig "de ca. 10 sider om vindruepasning", m.m.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund
mail: hope@post.tele.dk

Hej Holger

Jeg har for godt en måned siden sat 7 vinstokke og noget siger mig, at jeg snart får brug for et par gode råd.

Håber du vil sende mig dine 10 siders gode råd om vindruepasning - på forhånd tak.

Venlig hilsen

Henrik

Mail: Henklit11@gmail.com

Hej Henrik.

Jeg sender den nu, sammen med 'lidt' andet.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund
mail: hope@post.tele.dk

Hej Holger,

Jeg er nytilmeldt og tror ikke, at du fik mit indlæg om, at jeg er ny i vindruedyrkning, men jeg vil meget gerne have dine 10 sider om vin.
Mvh
Kirsten petersen
joki42@hotmail.com

Hej Holger og andre,

Jeg søger et par råd om min nye drue, så den udvikler sig til spisedrue.

Venus - kerneløs, podet på stamme af www.vinplanten.dk/.
Købt i foråret, og plantet i koldhus dette forår. Den står i lerjord, hvor der var chilli sidste år.

Efter at have læst tråden, så har jeg nok plantet den for højt, dvs. kun lige under niveau, og ikke de 30cm som anbefalet af Holger.

Det andet der huer mig, er om den har været overvandet mens jeg var på ferie. Min havepasser har nok ikke ville vande for lidt.

Èt spørgsmål, skal jeg plante om i januar, og sætte den lidt dybere, eller lade den være.

Andet spørgsmål er om nogen kan gætte hvorfor bladene ser lidt syge ud. De er ikke grønne, længst fra stammen er de nye skud gullige. De gamle blade er brunlige i et mønster?

Bedre billede i næste tråd, på forhånd tak.

Holger, glemte at bed om dine '10' sider. Jeg kan sagtens blive klogere, faktisk er jeg lidt spejlblank pt.

Hej Rasmus.

Hvis du sender mig en mail, så kan jeg se din mailadresse, og svare, men den har du jo ikke skrevet her, så den kender jeg ikke.

Venlig hilsen
Holger
mail: hope@post.tele.dk

Det er ikke det "røde" blad, du har forstørret, der er problemet. Det er de blade med grønne ribber og gult imellem.
De mangler formodentlig magnesium. Enten fordi der er for lidt i jorden, eller fordi vinplanten ikke kan optage det p.g.a. jordens struktur, fugtigheden og/eller indhold af store mængder kalium.
Du har plantet i ler - men hvor kompakt er denne ler?
Vinplanten skal have løs jord, så rødderne kan trives. Du skal have en pH i jorden mellem 5,5 og 6,5 - det giver de bedste betingelser for optagelse af mikronæringsstoffer.
Hvis jordstrukturen ikke er optimal, vil jeg anbefale, at du planter stokken om, og det kan du gøre når som helst, blot du kan holde planten passende fugtig. Grav gerne væsentlig dybere, end planten skal stå og fyld op med god, porøs jord (tilfør gerne grus).

Hej Holger

Jeg er helt ny på vindrueomtådet, men har planer om drivhus med bla vindruer til foråret.
Jeg ved endnu ikke hvilken størrelse drivhus jeg ender med. Min have er ikke ret stor. Så det bliver måske en pavillon på 6,5 km2 eller et drivhus på max. 8-9 km2.
Vil du mene at det er realistisk med vindruer i et drivhus på 6,5 km2?
Jeg vil meget gerne bede om din 10 siders manual til pasning af vindruer: mhchr11@hotmail.com
Mvh Mette

Hej Mette.
Jeg sendte dig det du bad om (m.m.) ca. kl. 17.00.
Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund

Jeg har nu aldrig før hørt om drivhuse, der måles i kvadrat km.
Men i et lille hus på 6½ m2 kan der godt være en vinplante, dels afhængig af, hvad der ellers skal være, og om ejeren sørger for passende kraftig og jævnlig beskæring.
Sørg for at få en sort, der er velegnet som spisedrue.

Hej,
Jeg vil meget gerne have de ti sider om vindruer.
På forhånd tak

Gitte
Gittefryns@hotmail.com

Hej Holger
Fantastisk tråd du har fået skabt dig her!

Hold nu fast! :-p
Vi går med en (måske skør) idé om at det kunne være mega fedt at plante vindruer på vores hegn rundt om haven.. hegnet er bestående af bjælker der er sat i jorden i 180 cm højde, med påsat gitterhegn af metal i 160 cm. Øverst er vandrette bjælker. De første 160 cm skal vokse en anden (ikke valgt endnu) slyngplante. Da de sidste 20 cm er luft, med en vandret bjælke øverst, vil vi i potter hænge vindruer så de kan gro på den vandrette bjælke..

nu kommer spørgsmålene:
1) findes der nogen vindrueplanter der kan tåle at leve i en potte, hængene på et hegn ude i det fri?
2) er det en skrub skør ide og bør vi finde på noget andet?

Når nu vi er igang må jeg hellere spørge om ikke du vil sende de 10 siders vindrue visdom også? Så vi kan holde dem rigtigt!
Sylvest@live.dk
Glæder mig til at høre fra dig/jer i tråden 😊
Vh. Anders

Hej Anders.

Jeg har lige sendt det til dig, som jeg plejer at sende til dem der spørger om "de 10 siders vindruepasning".
Der er også noget om hvordan & hvornår man med held kan så mistelten på æbletræer,
samt noget om hvordan man får held med sine liljeløgplanter.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
3600 Frederikssund
www.holger3600.dk/

Hej igen Anders.

Ja, jeg glemte jo at svare på dit spørgsmål, så det gør jeg her.
En vindrueplante her et enormt rodnet, der let kan søge 10 meter ud efter vand og næring, hvis jorden er tilstrækkelig porøs.
Man kan nogle steder se vinrødder hænge ned fra loftet i de grotter hvor vinavlerne har deres vintønder liggende.
Så en vindrueplante kan ikke dyrkes i en potte, så skal det være meget stor potte.
Vindrueplanten SKAL være plantet i den jord du går på, men du kan evt. lede vindrueplantens stamme op i den højde du vil have den, og derfra lade den gro ud i den længde du vil have.
Jeg har set en af de få overlevende Goldriesling vindrueplanter, fra de oprindelige planter ved Furesødal's vindruemark, der har en mere end 10 meter lang gren der går vandret ud, og den gror fint og giver en masse druer. Så det kunne du måske gøre.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
3600 Frederikssund

@Anders
Jeg har et par gange haft vin i store krukker, men jeg har ikke haft tid eller tålmodighed til at passe dem ordentligt.
Du kan godt plante en vin for enden af dit hegn, og lade en kordon (en gren, der bliver siddende fra år til år) følge overkanten af hegnet. Men selv om du hvert år klipper vinen tilbage til to knopper før kordonen på alle skud, vil den i løbet af juni have blade helt ned til jorden. Og det har den brug for, for at få energi nok til at danne gode klaser.
Gamle råd om at man skal beskære ranken kort efter en klase (to blade efter) stammer fra druer dyrket i drivhus, og må meget frarådes til friland.

Mange tak for svarene!

Vi ender nok med at lytte til jeres råd, og finder en anden plante til hegnet.. Dog er vi nu fast besluttet på at der skal vindruer op et andet sted så vi kan prøve det af :)

Hejsa, jeg er flyttet i nyt hus, men en stor gammel vin med blå druer (vi nåede lige at se dem i sensommeren da vi kiggede hus). Vinen står under halvtag med tagplader der lukker lyset ind.
Den forgrenede sig i to nede ved jorden, og den ene gren vokser på langs under taget, og deler sig i to igen og vokser 5 meter ud under taget (samt i en mindre gren der kravler ud og op på taget...den skal nok væk). Den anden gren er noget kortere, og går bare en meters penge under taget og har nogle tyndere sideskud der også er bundet op til taget.
Lige nu er der kortere/længere skud lidt spredt fra de tykkere hovedgrene samt i spidsen af hovedgrenene.
Jeg har forsøgt at læse lidt hist og pist om beskæring og kommer bare mere og mere i tvivl. Er det for sent for i år? Er det sideskuddene der bærer druer til sommer, og jeg skal derfor lade være med at klippe dem? Og i så fald hvad er det så jeg skal klippe væk når jeg beskærer??
Håber at der er enkle svar på mine uerfarne vinspørgsmål, jeg vil jo ikke risikere at skade den....og min erfaring begrænser sig desværre til indtag i flydende form😄
Venligst Suzette

Hej Suzette.
Hvis du skynder dig med at vinterbeskære din vindrueplante, så er der nok ikke sket noget galt,
Her i DK vinterbeskærer man oftest i marts, og vi er jo kun lige kommet ind i april.
Forstår jeg det rigtigt, når jeg tror at din vindrueplante består af nogle lange "stammer", hvorfra der er en masse sidegrene, og dem vil du gerne vide hvordan du skal beskære.??
Hvis det er rigtig forstået, så skal du "bare" klippe det af du ikke vil have, den egentlige beskæring går ud på at klippe alle sidegrenene af, så de har ca. 2 knopper tilbage, ud fra hvor de kommer fra stammen.

Hvis du gerne vil have "de ca. 10 sider om vindruepasning", så skal du bare sende mig en mail.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Frederikssund
mail: hope@post.tele.dk

Tusinde tak for hurtigt svar!! Og ja det er rigtig forstået! Jeg går i gang med saksen i morgen! Klaserne kommer de så på hovedstammen eller hvor dukker de op?
Og ja tak..meget gerne, jeg sender dig strax en mail.
Venligst Suzette

Du skal huske, at der kun er plads til én knop pr. 10 cm. Er der mere, må du fjerne det.
Hvis ikke der er plads til at planten kan udvikle sig, får du ingen glæde af vinplanten.

Hej. Jeg plantede en 'Himrod' vin i havestue sidste forår. Den havde rigtig fin vækst uden videre behov for vanding. I år skyder den fint, men bladene er meget blege og nogle visner og krøller sammen. Den er plantet i lerjord som er grundigt løsnet i et stort hul. Nogen bud på hvad der er skyld i de blege blade? De yderste skud på planten har de mest blege/gule blade.

På forhånd tak for hjælpen.

Rødderne trives ikke.
Rødderne skal have en luftig porøs jord (med meget humus).
Det er mangelsymptomer vi ser på bladene, og det er uhyggelig tidligt på sæsonen.
Du har nok også overset at vande tilstrækkeligt i 2016, og du har undladt at skære den tilbage.

Du lader den vokse uden at tage styring med det.

Hej Holger
Det er en fantastisk tråd :-)
Jeg kunne rigtig godt tænke mig en mail med de berømte '10 A4 sider om vindruepasning' og evt. Hvis du har billeder af, hvordan man beskærer den.
Jeg vil gerne købe en ny vindrueplante, men hvilken sort med blå spisedruer skal jeg vælge? Den skal stå på sydvendt mur eller under taget på terrassen og må meget gerne være moden i September.
På forhånd mange tak :-)

Helenejensen995@hotmail.com

Hej Helene.
Jeg har lige før sendt dig det ønskede, samt "lidt mere". ;-)
Bl.a. noget om liljer, om mistelten & ca. 110 A4 sider om planter, jeg kalder det HUS & HAVE.
Jeg glemte at skrive at du kan få en Don muscat af mig, den er en af de sorter J. Michael Gundersen anbefaler.
Ellers kan du bruge en schuyler under en overdækning.
De er begge modstandsdygtige imod div. vindruesygdomme.

Jeg ved jo ikke om du bor i nærheden af mig, men alligevel.

Venlig hilsen
Holger
o.s.v.

Begge de anbefalede sorter er med kerner, men de smager godt.
Med kerner kunne du også vælge Muscat Garnier Bleu. Det er den eneste drue med kerner, min kone vil spise.
Beauty er en blå drue helt uden kerner og den smager utrolig godt. Det var den drue vi bedst kunne lide ved en druesmagning hos Jens Michael Gundersen for snart mange år siden. Den kræver en varm mur eller drivhus for at sætte stabil frugt.
Soverin Coronation er også uden kerner og trives på friland.

Hej :-). Er der nogle der har erfaring med Reliance sorten i haven? Hvordan er smagen? - er den god som "hyggespise bær"? Har planer om at plante den på sydvendt mur.
Da jeg har læst mig til at man skal klippe blomsten af, så man ikke får druer de første par år, men en stærk plante. Vil jeg gerne være sikker på at jeg får plantet den helt rigtige sort fra start.

På forhånd tak
Venligst
Anja

Reliance er en plante med meget Vitis Labruska i arvemassen. Det er derfor, den er så sund!
Nogen kan lide smagen, and hader den.
Den har kraftig solbærsmag. Den er uden kerner.
Den kan fint trives helt på friland.
Gør en undtagelse og lad en enkelt klase komme første år, så du kan vurdere, hvordan jeres forhold til smagen er, eller kom forbi til september og smag på den.

@ holger pedersen - til orientering så trives SCHULER udmærket på friland uden overdækning - vi dyrket den i ca. 25 år med et stort udbytte

Hej Lars. Tak for svar. Lige et spørgsmål mere - er den sød sød? Hvor i landet bor du, hvis jeg skulle stikke hovedet forbi din have og smage? Godt tip med at lade en enkelt klase hænge :-). Vh Anja

Tillægsspørgsmål: er den en anden sød og kernefri plante det kan anbefales til friland/sydvendt mur? :-)

Alle druer, der kan modne i Danmark er søde. Der er mindst dobbelt så meget sukker i druer, som i æbler.
Jeg bor i Næstved, og du er velkommen forbi.

Hejsa Holger - 089.
Jeg har fået en blå vinplante med navnet New York.
Kan intet finde om den på Google, har du hørt om den plante.
venligst 087.

Hej (087) Mogens.

Ja, jeg sender dig det jeg umiddelbart kunne finde på nettet:
www.rhs.org.uk/Plants/203614/Vitis-New-York-Muscat-(O-B)/Details

Venlig hilsen
(089) Holger

Tak for hjælpen du gamle.

Hej Holger
Jeg vil rigtigt gerne bede om de 10 sider om vindruer.
Mail adr: eliz.ravn@ yahoo.com
Meh Elizabeth Ravn

Hej Elizabeth.
Jeg sender dig bl.a. det du har bedt om nu.
MVH
Holger

Vinplante til udestuen.
Vi tænker på at plante en vin i udestuen, gerne en med en god kraftig smag. Vores jord er ret leret.
Kan du anbefale en sort?

Jeg vil naturligvis blive meget taknemmelig, hvis jeg også kan få en kopi af "de 10 sider"

Orla Jørgensen. orla5@mail.dk

Udestue og drivhus giver ikke den store forskel i sortsvalget.
De fleste vinplanter kan trives i en udestue ( hvis jordbunden mm er i orden).
Har du set:
vinavl.dk/spisedruer/

Hej Holger
Jeg vil rigtigt gerne bede om de 10 sider om vindruer.

Mvh Johnny Ole Larsen

Mail adrs. stanglej@mail.tele.dk

Hej Holger,

Hvis muligt, vil jeg meget gerne have tilsendt sider om vindruer. :)
Har Himrod i drivhus, som pt. får 'rust' på bladene og visner, og som sidste år gav drueklaser, som fik 'brune' pletter på nogle af druerne i klaserne, hvis disse ikke blev fjernet blev hele klasen dårlige.

Mvh.
H. Løje

Et billede ville hjælpe på forståelsen af, hvad der er galt.

Et billede ville hjælpe på forståelsen af, hvad der er galt.

Hej Henrik.
Hvis du sender mig din mailadresse, så sender jeg det du spørger efter.
Det er for meget at sende i en privat besked, jeg syntes det fylder for meget.
Du kan evt. prøve at sprøjte din vindrueplante med skummetmælk, det har tit en god virkning, måske på grund af mælkesyren.

Venlig hilsen
Holger
mail: hope@post.tele.dk

Hej Lars,

Jeg har pt. desværre ikke nogen billeder at fremvise - jeg har fjernet alt hvad jeg kunne finde af angrebet blade, dvs. hvis symptomerne fremkommer igen så lægger jeg billeder op.

Mvh.
H. Løje

Svampesygdomme bekæmper man forebyggende. Du kan sprøjte med mælk (skummet-, let-, sød-, kerne- eller hvad du har) Men fortynd det, så du kun bruger ½ til 1 dl pr l sprøjtevæske.
Der kommer til at dufte af gammel mælk.

Du kan evt. bruge bagepulver eller sprøjtesvovl, hvis du ikke bryder dig om duften af mælk.

Jeg bruger en svampespore fra Tasmanien. Den udkonkurrerer de skadelige svampe. Og det ser ud til, at den har etableret sig i min have fra år til år.

Kære Holger :)
Min mangeårige vinplante som vokser over en hel væg i det fri, har altid været sund og rask og givet en masse druer, men i år er der kommet skadedyr på banen.
Jeg kan ikke se nogen dyr/larver, men bladene bliver ædt - Jeg vedhæfter et par fotos og håber på hjælp. *:).
De blade som er påbegyndt spist har jeg klippet af, men der kommer nye skader dagligt.
I dag har jeg vandet grundigt også på selve planten - så godt jeg nu kunne idet den vokser helt oppe langs tagrenden og fungerer for mig som ren hygge (Føler jeg bor i Sydfrankrig):)
På forhånd tak for hjælp.
Bedste lørdags-hilsener fra
Lizzi

et foto mere

og et til :.)

Det kunne ligne spisekammer for gåsebiller.
Der er ingen grund til at klippe bladene af, for så spiser de jo blot af de andre.
Vinplanter, der trives godt, vokser så meget, at det ikke burde betyde noget.

Hej Lizzi.

Jeg tror også det er gåsebiller der har ædt af dine vindrueplanteblade. Gåsebillerne er ca. 12 mm. lange med brune dækvinger & metalgrøn forende, de flyver i juni måned, og æder af løvet på bl.a. træer og buske.
Deres larver er tykke hvide med brunt hoved, der lever under græsoverfladen.
Hvis du har set visne pletter på din græsplæne, så er det ikke hunde der har pi...., men gåsebillernes larver der lever af at æde græssets rødder.
Der er nok intet at gøre ved billernes hærgen i løvet, men larverne kan vist slås ihjel med nematoder (jeg må vist ikke skrive hvem der sælger dem)
Du kan evt. sende mig en mail, så får du svaret.

Venlig hilsen
Holger
Mail: hope@post.tele.dk

Som Lars skriver er der overhovedet ingen grund til panik. Lad dem dog gnave et par blade, så der kan blive nye larver i plænen til Stæren, Skaden og Solsorten

Tak for alle svarene *:).
Jeg har set med min lup på bladene at der i kanten af hullerne er en lodden rand ?
Det er virkelig mange blade der dagligt ser ud som på mine fotos.
Jeg mener at have læst et sted, at man straks skal klippe de angrebne blade af og brænde dem i et forsøg på at begrænse angrebet.

For en 3 ugers tid siden - i den meget tørre periode var der en dag en masse flyvende "tråde" lignende bomulds spind i luften som satte sig i mange af mine planter.

Senere opdagede jeg, at det som også kunne minde om spindelvæv havde sat sig fast helt inde ved stammen og havde udviklet et net med en masse små sorte prikker/insekter.
Jeg mener, at have set en slank lysebrun larve (ca. 2 cm.) som givet var i flertal og fortærede næsten hele Benved busken.

Tak igen fra

Lizzi

Hej Holger

Er det muligt at du vil sende mig"de 10 siders vindruepasning", som der forespørges meget om?

Mvh
Henrik Brix
Mail: Henrikbrix@gmail.com

Hej Henrik.
Jeg sender det til dig nu.
Venlig hilsen
Holger Pedersen
3600 Fr.sund

Hej Holger

Vil du være så venlig at sende mig de omtalte 10 sider om vindruepasning.

med venlig hilsen
Susanne

susanne@bakgaard.net

Hej Susanne.

Jeg sender det til dig nu, sammen med det jeg plejer at sende.
Venlig hilsen
Holger Pedersen
3600 Fr.sund

Kære Holger
Tak for alle de gode råd - og nu bliver jeg også fordringsfuld med hensyn de 10 sider om pasningen af vindruerne. Det tror jeg også meget gerne jeg kunne ønske mig, hvis ikke du snart er træt af at sende :.)
På forhånd tusind tak.
Bedste hilsener
fra Lizzi med ønsket om en dejlig sommer.

eyvini@hotmail.com

Hej Lizzi.

Nej, jeg bliver vist aldrig træt af at hjælpe.
Jeg sender det nu.
Venlig hilsen
Holger Pedersen
3600 Fr.sund

Kære Holger.
Jeg er helt ny på siden og som drivhusejer :-) Jeg har købt en vin til drivhuset i år og jeg kan simpelthen ikke finde hoved og hale i hvordan jeg skal beskærer den både mht sommer beskæring og senere mht vinter. Så jeg håber jeg måske kunne blive klogere hvis du vil være sød at sende mig dine 10 sider om vindruer. Min mail er monaebsen@hotmail.com
På forhånd mange tak.
Mvh Mona Sørensen

Hej Holger. Har plantet en helt ny ung Vanessa drue i slutningen af April i drivhus. Den ser for mig sund ud og har vokset 2 m......men så vidt jeg kan tælle er der vokset 3 lange grene ud fra de 2 stammer og noget skal jo klippes væk - men skal jeg nøjes med at beholde 2 grene ( stammer ) ?- hvornår må jeg klippe, i år eller vente til næste år ? - og skal jeg klippe ned til 50 cm. højde, som jeg læser mange steder ? Og så kunne jeg vældig godt tænke mig at få sendt de gode råd du har om vinen, de 10 sider. På forhånd tak. Kirsten N. kissernielsen48@gmail.com

Du skal skære det væk, der ikke er plads til, og du kan gøre det nu, eller vente til efter løvfald.
Det er ikke til på billedet at se, hvordan du tænker dig, at den skal vokse. Der kan godt være to stammer, hvis det passer med forholdene.

Sikke en fantastisk tråd. Jeg har lige overtaget hus med 2 vinranker som vokser op og under overdækket terrasse. Den ene ser nyere ud, og den anden ser, på trods af den er meget større, meget vissen ud med revnet stamme. Jeg håber der er liv i begge, selvom jeg tvivler der er gjort noget siden sidste år.
Jeg er meget interesseret i den berømte 10 siders guide og min mail er: flamand@scangrafia.dk
På forhånd tak :)

Det er Holger, der har en vejledning.
En revnet stamme siger du. Er det ikke bare den løse bark, som du kan fjerne? Et billede kunne hjælpe.
Fjerner du den løse bark - det gøres med de bare næver - fjerner du samtidig skjulesteder for svampesporer.
Og husk, at vinplanten vokser utrolig meget, når den har det godt - du skal beskære den kraftigt.
Under en overdækket terrasse vælger man, hvor der skal gro hovedranker, og dem sætter man godt fast. Fra hovedrankerne kommer der hvert år nye ranker, og det er der druerne kommer. Når vinplanterne er i vinterdvale og efter den strenge vinterfrost, beskæres rankerne fra sidste år over to knopper. Så kommer der to nye ranker ud på det sted. Næste år skal den yderste ranke skæres helt væk, og den inderste beskæres over to knopper.
Se mere på www.vinavl.dk/inspiration

Hej Benjamin.
Jeg har "hakket af", så jeg får en mail fra Havenyt, når der er nyt i de emner jeg vil læse, så jeg sender dig nu "de ca. 10 sider om vindruepasning".
Venlig hilsen
Holger

Hej Holger,

Jeg kunne meget gerne tænke mig, som ny drivhusejer, de 10 sider om vindruepasning.

Mvh,
Georg, goggi@iceland.dk

Vi har lige bygget et "orangeri" hvor vi har fravalgt glastag da vi tidligere har oplevet det blev for varmt.
Men har vi nu udelukket muligheden for at gro vin der? Kan den trives med det lys der kommer gennem vinduerne eller vil den savne lyset fra taget?

Selvfølgelig vil vinen savne lys, men jeg har set vinplanter leve under de vilkår, og give modne druer.
Men du kan jo sætte druen udenfor. Det kræver kun, at du vælger en drue, der er egnet til at dyrke på friland. Og dem er der mange af, men det er nok ikke i lavprisbutikkerne, du finder dem.
Og du skal tage stilling til, om det skal være absolut uden kerner, eller om der gerne må være små kerner i dem. vinavl.dk/spisedruer/

Hej Holger,

Jeg kunne meget gerne tænke mig, som ny vinplanteentusiast, som har vindruer ude i haven, de 10 sider om vindruepasning til oksana@godsbanen.dk

Mvh Oksana

Hej Holger (og andre)
Jeg har været ude at købe to nye vindrueplanter, der allerede har en god størrelse. De er købt i Plantorama leveret i 5-liter potter og er begge ca. 120 cm høje. Planen er at de skal vokse langs spærene på en overdækket terrasse, således at begge planter kommer til at have 3 hovedstammer hver, langs de i alt 6 spær.
Mit første spørgsmål er så hvorvidt de med den nuværende størrelse skal klippes helt tilbage eller om jeg kan forme de 3 hovedstammer fra de skud der er allerede er på vej og bare vælge de tre der vokser længst i år.
Mit næste spørgsmål er så hvorvidt jeg med plantens nuværende størrelse skal fjerne alle eventuelle klaser der måtte komme i år, eller om planten allerede nu ser ud til at være gammel nok til at bære druer?
Sidste spørgsmål. Lige nu har den overdækkede et hvidmateret trapeztag. Vil bladene i fremtiden få nok lys til at producere gode druer, eller vil det være nødvendigt at skifte til et glasklart trapeztag?
Jeg har vædhæftet et billede så det er muligt at se den ene plante.
På forhånd tak!
Holger, jeg kunne også godt være interesseret i alt det gode materiale du har samlet/lavet omkring pasning etc. Jeg sender dig en privat besked med min mail på et senere tidspunkt. :)

- Michael

Du kan godt lade hver plante dele i 3 "hovedstammer", men vent til de er oppe i nærheden af taget - det gør pasningen lettere for dig. Fjern knopperne på den nederste del.
De må ikke få klaser nu - de skal udvikle rodnet i år. Din plante ser ikke spor gammel ud, og selv om den var gammel, skulle den jo danne et nyt rodnet efter flytningen.
Hvis du holder taget rent på oversiden, skal det nok kunne lade sig gøre at få dem til at trives. Men du skal huske, at der skal være flere blade, end normalt anbefalet, når lysintensiteten er reduceret.

Mange tak for et godt og fyldestgørende svar, Lars. Vil du så anbefale at jeg lader et enkelt skud (formentligt det øverste) gro og klippe det tilbage til 60-80 cm til vinter, eller bør det være muligt at lade det gro de ca. 100 cm, der skal til før at den er lige under taget og så lade de tre skud vokse fra næste år?
Anbefaler du at de nederste knopper fjernes med det samme, så planten bliver stoppet med at udvikle skuddene allerede nu? Og i så fald, hvor mange skud vil du anbefale at jeg efterlader og lader gro i toppen i løbet af sommeren i år?
Vil det være samme anbefaling næste år, at jeg så ikke lader planterne få klaser? Er det nødvendigt at lade planten være fuldt etableret før jeg begynder at lade den få klaser, eller er det muligt at forlænge de tre hovedskud 60-80 cm om året mens der udvikles klaser, så snart rodsystemet er blevet godt etableret?

- Michael

Ja, du skal koncentrere kraften i det skud, der skal danne stamme. Det nye skud skal have mindst tykkelse som en lillefinger, ellers skal det skæres tilbage i marts, når faren for hård frost er overstået.
Jeg vil anbefale, at du fjerner alle skud op til vinduet nu, og så lader de andre suge energi til stammen. Men sørg for, at det blivende skud er det klart bedste. Du kan evt. toppe andre skud, hvis de bliver for ivrige.
Der går 3 til 5 år inden man bør lade vinen få druer.

Slettet af administrator 26. maj 2020 kl. 8.16.

Endnu engang mange tak Lars, for et godt og fyldestgørende svar! Jeg vil tage dine råd med mig i opbygningen og pasningen af de to nye ranker. :)

Hej,

Vi har et drivhus på 13 m2 med fire vinduer der selv åbner når det er varmt. Jeg har haft døren åben til drivhuset de sidste tre dage pga varme.

Vi plantede i efteråret en shyuler vinplante i hjørnet som har set sund ud og som lavet nye skud og blade. Og klaser? Men nu er den begyndt at blive brun i enderne på bladene.

Den er plantet i jorden vi har blandet med sand. Den er ikke plantet dybere end den var i potten fra planteskolen. Vi har forsøgt at vande den uden at vande for meget.

Hvad kan det være?

Og kan jeg få tilsendt vejledningen? Jeg ved ikke noget om beskæring og det ser ud som om der kommer tre stammer fra planten og en hulens masse skud som jeg ikke ved om skal fjernes eller ej.
Mvh Anne

Et billede mere

Det sidste - jeg har lige vandet

Hvad er det for en slags jord, den står i? Den ser noget kompakt ud. Har du husket at give humus til jorden?
Du skal skære mindst halvdelen af klaserne af - den er ikke klar til at bære så megen frugt, før den har etableret en god rod.

Den står i havejord blandet med sand. På billedet har jeg lige vandet. Men ja vi har leret havejord.

Hvordan skal jeg blande humus i når den er plantet - skal den så graves op igen? Og hvor skaffer man humus?

Hej Anne Christensen.

Hvis du sender mig din mailadresse, så sender jeg dig det jeg plejer at sende til dem der spørger.

Venlig hilsen Holger
Mail: hope@post.tele.dk

Hej Holger,

Jeg har faktisk tilladt mig at skrive en mail til dig. Men ellers er adressen anneuth88@gmail.com

Hej Anne.
Nu har jeg sendt dig det jeg plejer at sende til dem der spørger.

Jeg tænker meget på en af mine gl. soldaterkammerater Mogens E, som også skrev meget her på Havenyt. Mogens E døde d. 14/2-2021.

Venlig hilsen
Holger3600.dk

Øv så Mogens er død. Jeg har også undret mig meget over at jeg ikke hørte fra ham herinde på Havenyt i lang tid.

Mogens og jeg havde en god snak om det kunne lade sig gøre at dyrke tomater samme sted flere år i træk. Det havde jeg bl. a læst på nogle amerikanske hjemmesider. Mogens kunne så fortælle mig at han havde dyrket små tomater det samme sted i over 25 år, så det må siges at være rigtig nok. Han sendte mig bl. a frø af sine tomater
Som jeg desværre aldrig fik dyrket.

@Anne
Humus er omsat organisk materiale. Det kan være kompost eller dyremøg.
Du skal ikke grave planten op, men blande organisk materiale ned i jorden rundt om - rødderne skal nok finde det. Og så kan du lægge 5 cm over jorden.

Se også vinavl.dk/druesorter-spisedruer/

@Søren
Selv om det burde have sin egen tråd, vil jeg nævne, at min tidligere nabo, der var gartner, dyrkede tomater hvert år i de samme 3 drivhuse. Og han skiftede ikke jorden. Den ene gang, hvor han gjorde det, fik han store problemer.
Vi skifter mellem øst og vestsiden, for vi skal også have plads til peber.